AC-konsulent til arbejdsmarkedsområdet (barselsvikariat) 

Job og Økonomi

Job og Økonomi er en forvaltning, som ud over arbejdsmarkedsområdet og økonomiområdet også rummer de tværgående funktioner løn og it samt borgerservice. Herudover har Job og Økonomi, ligesom de øvrige forvaltninger, et sekretariat, der understøtter de øvrige fagområder inden for Job og Økonomi med forskellige administrative opgavefunktioner, herunder dagsordensproduktion, forskellige analyseopgaver samt projektledelse og -styring. Sekretariatet varetager endvidere opgaven med bekæmpelse af socialt snyd og forebyggelse af fejludbetalinger, risikostyring og forsikringsadministration samt den fælles kommunale udbuds- og indkøbsfunktion i Favrskov Kommune.

Job og Økonomi beskæftiger ca. 250 medarbejdere. Den nye AC-konsulent bliver en del af Sekretariatet for Job og Økonomi, der har 13 medarbejdere.

Job og Økonomi er bygget op om fire selvstændige afdelinger jf. nedenstående diagram: 

Organisationsdiagram viser job og økonomi

Sekretariatet for Job og Økonomi har følgende centrale hovedopgaver i Favrskov Kommune:

  • Betjening af Arbejdsmarkedsudvalget og andre samarbejdsfora på arbejdsmarkedsområdet
  • Opfølgning på og analyse af udviklingen blandt forskellige målgrupper på arbejdsmarkedsområdet
  • Tværgående udbuds- og indkøbsfunktion
  • Bekæmpelse af socialt snyd og forebyggelse af fejludbetalinger
  • Risikostyring og forsikringsadministration
  • Administration, drift og udvikling af en række tværorganisatoriske opgaver, herunder legater 
  • Fundraising
  • Sekretariatsfunktion for de øvrige afdelinger i Job og Økonomi.

Opgaver som AC-konsulent på arbejdsmarkedsområdet

Dine hovedopgaver bliver, at:

  • Udarbejde analyser af forskellige målgrupper på arbejdsmarkedsområdet – primært af kvantitativ art (data hentes ofte ved Jobindsats, Danmarks Statistik, Schultz Expose og i kommunens fagsystemer)
  • Skrive sagsfremstillinger og orienteringspunkter til Arbejdsmarkedsudvalget og Byrådet
  • Være ansvarlig for interne og tværgående projekter og undersøgelser 
  • Understøtte udviklingsopgaver på arbejdsmarkedsområdet
  • Lave puljeansøgninger og/eller projektbeskrivelser, fx ifm. udmelding af puljer fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)
  • Lave oplæg eller talepapir til Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer eller til chef- og ledergruppen på arbejdsmarkedsområdet 
  • Løse diverse ad hoc-opgaver.

Du skal være indstillet på fleksibilitet i forhold til din opgaveportefølje, da dine opgaver kan ændre sig over tid.

Referenceforhold

Du refererer til sekretariatschefen for Job og Økonomi.

Som AC-konsulent på arbejdsmarkedsområdet indgår du i et tæt samarbejde med den anden AC-konsulent på arbejdsmarkedsområdet. Derudover vil opgaveløsningen foregå i tæt samarbejde med arbejdsmarkedschefen, afdelingsledere og medarbejdere i Jobcenter Favrskov.

Du skal derfor kunne håndtere at arbejde selvstændigt og samtidig fungere i et tæt og koordineret samarbejde med andre om opgaver med mange snitflader.  

Dine kompetencer

Du har en relevant uddannelse som cand.scient.pol, cand.polit/oecon, cand.scient.adm eller lignende og gerne evt. erfaring fra kommune, region, vidensorganisation eller konsulentvirksomhed. Det er en fordel, hvis du har et forudgående kendskab til arbejdsmarkedsområdet, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har interesse for at lære området at kende.

Vi forventer også, at du:

  • Er analytisk stærk og kan levere opgaveløsninger på et højt fagligt niveau
  • Har flair for kvantitativ metode, og at datakritisk tænkning falder dig naturligt
  • Har gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt 
  • Er effektiv og arbejder struktureret med dine opgaver
  • Er målrettet, handlingsorienteret og resultatskabende 
  • Trives i en foranderlig hverdag med både korte og lange deadlines
  • Er en troværdig samarbejdspartner for politikere, borgere, chefer, ledere, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere
  • Er tillidsvækkende og har nemt ved at etablere nye samarbejdsrelationer
  • Er serviceorienteret, fleksibel og arbejder selvstændigt 
  • Er en robust person, der kan bevare det gode humør - også når det går stærkt.

Løn- og ansættelsesforhold

Favrskov Kommune kan tilbyde et job med: 

  • Personlige og faglige udfordringer
  • Selvstændige opgaver kombineret med en bred samarbejdsflade i organisationen
  • Løbende kompetenceudvikling
  • Engagerede og kompetente kolleger
  • En arbejdsplads præget af en uformel omgangstone 
  • Flekstid.

Du bliver ansat i Favrskov Kommune med aktuelt arbejdssted i administrationsbygningen på Skovvej 20, 8382 Hinnerup. Du vil sidde på et tomandskontor med en anden AC-konsulent, som ligeledes dækker arbejdsmarkedsområdet. Du skal forvente, at der foruden mødeaktivitet i Hinnerup også er møder i primært Hadsten, men også til tider i Hammel og Hvorslev.

I Favrskov Kommune er der som udgangspunkt mulighed for at arbejde hjemmefra én dag om ugen, hvis du ønsker det, og arbejdsopgaverne tillader det. En aftale om dette skal aftales med sekretariatschefen fra gang til gang.  

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, men fleksibel afhængig af opgaverne.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne om Ny Løn.

Ansættelsesprocedure

Fristen for at søge stillingen er torsdag 6. juni 2024 kl. 23.59

Vi indkalder til samtale fredag 7. juni 2024.

1. samtale afholdes holdes 10. juni 2024.

Som led i ansættelsesprocessen bliver der mellem 1. og 2. samtale udarbejdet en personprofil på baggrund af en personlighedstest. Du skal herefter deltage i en tilbagemelding på personprofilen 17. juni eller 18. juni 2024, som faciliteres af ekstern rekrutteringskonsulent Rebecca Abl Jørgensen og sekretariatschef Emil Bak Haugaard.

2. samtale holdes 19. juni 2024. I forbindelse med 2. samtale skal du præsentere dine refleksioner og løsningsmodeller til en case, som du får udleveret en halv time før jobsamtalen.

Tiltrædelse forventes pr. 1. august 2024.

Vi indhenter referencer efter nærmere aftale inden endelig aftale om ansættelse.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, der tilbydes ansættelse ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil blive indhentet straffeattest på den person, som tilbydes ansættelse i stillingen.

Ansættelsesudvalg

Ansættelsesudvalget består af:

  • Emil Bak Haugaard, sekretariatschef for Job og Økonomi (formand)
  • Camilla Sonne, arbejdsmarkedschef 
  • Louise Bisgaard, AC-konsulent (arbejdsmarkedsområdet)
  • Christina Skov Nielsen, AC-konsulent (arbejdsmarkedsområdet)

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte AC-konsulent Louise Bisgaard ([email protected], 24 75 05 79) eller sekretariatschef Emil Bak Haugaard ([email protected], 20 29 14 91).

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Søg jobbet

Du skal sende din ansøgning, CV og bachelor- og kandidatbevis (begge dele med karakterudskrift) samt eventuelle øvrige bilag via linket. Alle bilag skal uploades samtidig med ansøgningen.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. 

Ansøgningsfrist: 6. juni 2024
Tiltrædelse: 1. august 2024 (eller tidligere)
Arbejdssted: Sekretariat for Job og Økonomi, Administrationsbygningen, Skovvej 20, 8382 Hinnerup
Ansættelsesforhold: Fuldtid (Barselsvikariat)