You are here

Børnehuset Mælkevejen

Børnehuset Mælkevejen i Søften er en integreret institution med vuggestue og børnehave

I Børnehuset Mælkevejen lægger vi meget vægt på at samarbejde på tværs. Børnene leger på tværs af stuerne i henholdsvis vuggestue og børnehave, men der er også godt samarbejde på tværs af alder i hele institutionen. 

Vi er i gang med at bygge og udvider vuggestuen til at have plads til 44 børn. Efter sommerferien vil vuggestuen derfor være delt i grupperne Solstrålen, Raketten og Nordlyset.

Vuggestuen har 2 legepladsområder, som bruges dagligt.

Derudover er der ca. 80 børnehavebørn.

Der er gruppedage 2-3 gange om ugen og resten af tiden er vi funktionsopdelt.

Åbningstid

  • Mandag til torsdag: 6.30 - 17.00
  • Fredag 6.30 - 16.00
     

Trygge overgange

Vi har særlig fokus på overgange fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Med Krudtugleklubben indkører vi grundigt og langsomt vuggestuebørnene til børnehaven. De største af vuggestuebørnene mødes med de yngste i børnehaven hver fredag. Her har de et fast program, som sikrer genkendelighed og skaber tryghed i alt det nye for børnene. 

Når børnehavebørnene nærmer sig skolestart flyttes dagligdagen til "Månen", som er vores storbørnsgruppe med 5 årige. Vi har et helt særligt samarbejde om rullende skolestart med Præstemarksskolen. 

Praktisk info

Vi er en del af den kommunale frokostordning.

Inden dit barn starter hos os, modtager I et velkomstbrev, der beskriver alt vedrørende hverdagen. 

Forældretilfredshed 2019

Der er i efteråret 2019 gennemført en forældretilfredshedsundersøgelse blandt forældre til børn i daginstitutioner og dagpleje.

Læs resultatet for Børnehuset Mælkevejen her [pdf]

Kontakt

Børnehuset Mælkevejen
Bakkegårdsvej 3
8382 Hinnerup
Tlf. 89 64 57 85
Daglig leder
Malene Kastbjerg
Mob 21 19 59 79

Senest opdateret

29.04.2020
riz