You are here

Hadsten Børnehave

Velkommen til Hadsten Børnehave – en selvejende institution med stor forældreindflydelse

I Hadsten Børnehave er vi cirka 50 børn og 8 voksne. Vi har til huse i en smuk, ældre, treetages Patriciervilla i den østlige del af Hadsten. Børnene er opdelt på to stuer med børn fra 3 - 6 år.

Rundt om huset er vores kæmpe legeplads med høje træer og store buske, som giver skygge om sommeren og bladbunker om efteråret.

Åbningstider

  • Mandag til torsdag kl. 6.30 - 17.00
  • Fredag til kl. 16.00
     

Ferier og lukkedage

Hadsten Børnehave tilbyder pasning til de børn, der har brug for pasning i ugerne/dagene:

  • Dagen efter Kristi Himmelfartsdag
  • Dagene imellem jul og nytår
  • Uge 29, 30 og 31
     

Mad

I Hadsten Børnehave har børnene madpakker med til frokost.

Forældrene skiftes til at bage boller og have frugt med til eftermiddagsmad.

Vores hverdag

Vi mener, at det skal være nemt at gå i børnehave. Derfor lægger vi vægt på at have rutiner, som er ens på alle stuerne.

Børnene starter og slutter dagen på samme stue. Klokken 9.15 er der samling på alle stuerne, som begynder og ender med samme sang, og ved frokost og eftermiddagsmad er der faste pladser.

Fredag formiddag har vi fælles formiddag for hele institutionen på legepladsen. Den starter med en fællessamling, og så er der aktiviteter rundt på hele legepladsen.

Pædagogiske temaer

Året rundt arbejder vi med forskellige pædagogiske temaer, hvor børnene er sammen i grupper på tværs af stuerne. Vi har bl.a. Eventyrtema, Cirkustema, Mig og min familie-tema og Fra jord til bord-tema.

Temaerne foregår 3 formiddage om ugen og afsluttes fælles - ofte med forældrene til fernisering, forestillinger eller bedsteforældredag.

Ud af huset

Mindst en gang om ugen er børnene fra en stue eller temagruppe på tur ud af huset. Det er sundt at røre benene og få nye oplevelser, samtidig giver det god plads til dem, der er tilbage i huset.

Fællesskabet

I Hadsten Børnehave lægger vi stor vægt på fællesskabet. Børnene skal opleve, at de er en uerstattelig del af de fællesskaber, som børnehaven byder dem i løbet af dagen.

Vi øver børnene i både at holde fast i sig selv, og samtidig kunne gå på kompromis. Det er en svær øvelse, når man er 3 år og starter i børnehave.

Undervejs lærer børnene det, og når vi sender dem i skole et par år senere, er det en naturlig del af deres måde at indgå i et fællesskab på.

Forældretilfredshed

Der er i efteråret 2019 gennemført en forældretilfredshedsundersøgelse blandt forældre til børn i daginstitutioner og dagpleje.

Se resultatet for Hadsten Børnehave her [pdf]

Selvejende institution

Hadsten Børnehave blev grundlagt i 1966 som den første daginstitution i Hadsten. Siden dengang har børnehaven været selvejende, hvilket betyder at det er den forældrevalgte bestyrelse, der er ansvarlig for budget og ansættelser. Det betyder, at forældre har stor indflydelse på drift og dagligdag i Hadsten Børnehave.

Børnehaven har driftsoverenskomst med kommunen, så normeringer, pladsanvisning og økonomi er koblet til Favrskov Kommune. Bestyrelsen har dog stadig beføjelser til at drive børnehaven som de vil, inden for rammerne af Favrskov Kommunes politikker.

Udover de kommunens politikker har bestyrelsen selv fastsat en kostpolitik og solpolitik for Hadsten Børnehave, som kan findes på vores intranet, når barnet er indmeldt i børnehaven. 

Leder i Hadsten Børnehave

Har du spørgsmål, eller ønsker du at aftale et besøg i børnehaven, så kontakt leder Pernille Ilfeldt  på tlf. 24 27 70 66 eller peil@favrskov.dk (send ikke fortrolige eller personfølsomme oplysninger per mail)

Bestyrelsen i Hadsten Børnehave (marts 2020)

Formand: Troels Ravn-Mikkelsen 
troelsravn@yahoo.dk 31 24 00 52

Næstformand: Maiken Kramer
madickendahl@gmail.com 28 19 56 29

Sekretær: Anna Olsen
annabell_me@hotmail.com 28 10 34 38

Børnehaveforeningen Lena Nielsen
lenakjaernielsen@gmail.com 29 42 06 73

Medlem Heidi Egholt
heidi_k_andersen@hotmail.com 28 68 12 90

Medlem Lennart Jørgensen
lennarthvid@gmail.com 28 19 64 93

Personale repr. Anette Øre
anre@favrskov.dk 40 15 36 06

Læreplaner

Læs læreplaner for Hadsten Børnehave her

Er dokumenterne ikke tilgængelige for dig, er du velkommen til at kontakte os på tilgaengelig@favrskov.dk. Så præsenterer vi dokumenterne for dig på anden vis inden for 48 timer.

Kontakt

Hadsten Børnehave
Lindevej 4
8370 Hadsten

Rød Stue: 40 15 36 06

Lilla Stue: 30 61 99 82

Leder
Pernille Ilfeldt
Tlf. 24 27 70 66

Senest opdateret

27.07.2020
riz