You are here

Laurbjerg, Houlbjerg, Granslev, Bøstrup

Velkommen til Dagplejen i Laurbjerg, Houlbjerg, Bøstrup og Granslev

Vi (dagplejere) bor i skøn natur mellem skov, å og marker, som vi flittigt benytter os af.

Vi har et stort fællesskab og mange fælles aktiviteter. Vi mødes blandt andet i heldags legestue, på legeplads, til bevægelse i hallen og til salmesang med den lokale organist.

Vi er en del af et betydningsfuldt samarbejde i området mellem dagpleje, børnehave, SFO og skole. Vi har fælles læringsmål, årsplan med fælles aktiviteter, samarbejde på tværs og stort fokus på overgange, hvilket sikrer en sammenhæng og en rød tråd i barnets opvækst fra 0 år – 6. klasse.

Dagplejere:

Billede af dagplejer Anja Bossow

Anja Bossow

Knudstrupvej, Granslev.
Ansat som dagplejer fra 2005.
Dyr: Hund.
Åbningstider: Fleksible.

Jeg bor i et et-plans parcelhus med min mand og vores tre børn og en hund. Jeg er 41 år gammel og min mand 45 år. Vores 3 børn har alderen 12,16 og 19 år. Jeg bor i en lille landsby, hvor jeg er den eneste dagplejer pt. Jeg har et stort køkkenalrum og en gang hvor vi opholder os, når vi er inde. Udendørs har jeg en lukket have og indkørsel med legeplads.
I hverdagen vægter jeg: at børn og forældre får en god og rar modtagelse ved aflevering og afhentning. At børnene har en god dag med oplevelser, udfordringer, sammenhold imellem dem og ikke mindst hyggelige omgivelser. I mit hjem hører vi meget musik, hvor vi både danser og laver noget forskelligt motorik på gulvet og madrasser. Da jeg har den ”gamle jernbanesti” ikke så langt væk fra mit hjem, bruger vi den rigtig meget, både til at gå ture på, men også udforske naturen og de dyr vi finder på vores vej. Jeg går på besøg ved mine kollegaer, deltager i heldagslegestue i Laurbjerg en gang om ugen samt vores fælles arrangementer, vi har i dagplejen og med børnehaven.

Billede af dagplejer Bente Jakobsen

Bente Jakobsen

Naurvej, Langå.
Ansat som dagplejer fra 1992.
Dyr: Hund og 4 høns.
Åbningstid: Mandag-torsdag: kl. 7.00-16.45. Fredag: kl. 7.00-16.00.

Jeg bor i et parcelhus, med stor indkredset have. Jeg har omdannet en stor del af haven til sandkasse og flisebelægning med mulighed for scooter og -cykelkørsel, og leg på græsplæne.

I hverdagen vægter jeg at børnene trives og har det godt. Samt at forældresamarbejdet fungerer godt og at der er plads til dialog. Jeg er meget ude: I skoven, og i min egen have, hvor jeg har en stor legeplads. Jeg har højbede og høns i min have. Her bliver børnene inddraget i pasning og pleje, såsom at fodre, samle æg, så i bedene og høste grønten. Jeg deltager i legestue, gymnastik i hallen og salmesang. Når vi er inde læser, synger og maler vi.

Billede af dagplejer Birthe Hedegaard

Birthe Hedegaard

Nørregade, Laurbjerg. Gammel villa med lukket have - børnene bruger hele haven.
Ansat som dagplejer fra 1980.

Dyr: ingen.

Åbningstider : Mandag-torsdag: Kl. 6.15-16.00. Fredag kl: 6.15-15.15 men er fleksibel hvis der er mulighed for dette

Jeg bor i gammel villa med et stort køkken/alrum som er indrettet til børnene. Jeg har en dejlig lukket have, med plads til både sandkasseleg, scooterkørsel og masser af motorisk udfoldelse.

Jeg har fokus på tryghed, fællesskab og tilpasser mig efter det enkelte barn og barnets behov. Dagligt arbejder jeg for at barnet bliver robust, selvhjulpen og social.

Vi leger - også fjollelege - hygger, danser og synger. Motorikken bliver udfordret hver dag.

Vi er ude hver dag, enten i haven, skoven, legepladsen eller i børnehaven. Er det dårligt vejr bliver det til en lille gåtur.

Jeg er åben og lydhør i mit samarbejde med forældrene

 

Profilfoto Jeanette Duus Enevoldsen

Jeanette Duus Enevoldsen

Æblevej, Langå
Ansat som dagplejer fra 2018. Pædagog inden.
Dyr: Kat.
Åbningstid: Mandag-torsdag: kl. 06.30-16.15. Fredag kl.06.30-15.30.
 

Velkommen til min dagpleje i Kernehuset. 

Mit hjem hedder Kernehuset, fordi det ligger på æblevej,men også fordi navnet rummer alle de ting et hjem skal indeholde. Og det gælder både for min egen familie og dagpleje børnene. Det er meget vigtigt for mig at børn og voksne har det godt og rart i mit hjem og derfor er omsorg, nærvær og fordybelse nogle af de begreber, jeg vægter meget højt. 

Jeg har været pædagog i 10 år i en stor institution i Hadsten. Denne erfaring kommer jeg til at nyde godt af i mit nye job som dagplejer. Jeg er fagligt dygtig og meget kreativ og energisk i min tilgang til jobbet og som person. Jeg har altid holdt meget af arbejdet med børn. Jeg nyder at se børnene trives og udvikle sig.  

Jeg holder meget af musik og bevægelse. Jeg spiller selv musik, både guitar og klaver og nyder der musiske rum med børnene. Både når der danses til musik og laves motorik baner igennem huset, men også når jeg laver musikforløb med rasle-æg og sæbebobler. 

ydermere er jeg så privilegeret at bo i et meget naturskønt område. Det udnytter jeg til fulde med ture i vores store og lækre skov, hvor der er plads til motorisk udfoldelse, fordybelse, ro og højt til himlen. 

ude i haven venter et univers af sjove oplevelser. Vi har etableret en spise-have i form af bær og træer og det er en stor glæde og følge med i det hele, fra lille spirer til frugt eller grøntsag. 

Hos mig vil hverken børn eller voksen komme rene igennem dagen. Til gengæld vil vi have mange smil, grin og oplevelser med os i bagagen når dagen slutter. 

Jeg er gift med Peter, som også er pædagog, og tilsammen har vi 5 drenge. I vil dog kun møde de tre yngste i dagligdagen.

Jeg deltager i legestue en gang om ugen og er ellers med i vores tætte samarbejde mellem dagpleje børnehave og skole. 

Billede af dagplejer Karin Pedersen

Karin Petersen

Pilevej, Langå.
Ansat som dagplejer fra 2015.
Dyr: Ingen
Åbningstid: Mandag-torsdag: kl. 6.45-16.30.  Fredag 6.45-15.45

Jeg bor i et etplans hus, med stor have og lukket vej. Bord tæt på grønne arealer og skov. Er gift og har 3 voksne børn. Vi er ikke rygere og har ingen husdyr.

Jeg er en dagplejer, hvor børnenes trivsel og tryghed i hverdagen, vægtes højt. Oftest er jeg ude med børnene, hvor vi går i skoven, i grusgraven eller er i min have, hvor jeg har legeplads. Vi er i heldagslegestue en gang om ugen sammen med andre børn og dagplejere. Vi deltager i de forskellige andre tilbud, der er for dagplejen i området.

Når vi er inde laver vi forskellige ting. Det kan være vi leger, synger, læser, bager, hygger, laver perler og andre kreative ting alt efter hvilken børnegruppe jeg har. Jeg er altid smilene, glad og positiv. Det skal være et trygt sted at være. Fleksibilitet og godt forældresamarbejde, er noget jeg vægter højt.

Billede af dagplejer Karina Christiansen

Karina Christiansen

Ådalsvej, Laurbjerg.
Ansat som dagplejer fra 2002.
Dyr: Hund
Åbningstid: Mandag-torsdag: kl. 6.30-16.15. Fredag kl. 6.30-15.30.

Velkommen her. Jeg bor med min familie, i et hus, på en skøn naturgrund langs den gamle jernbanesti i Laurbjerg, omkredset af skov, å, dyr og togbanen.

Jeg nyder at arbejde med mine dagplejebørn, give dem smil, tryghed og anerkendelse og se dem vokse og udvikle sig. Vi leger både ude og inde. Jeg synger dagligt med børnene og laver forskellige aktiviteter. Derudover går jeg gerne en tur i skoven, deltager i heldagslegestue og de forskellige andre tilbud der er for dagplejerne i området.

Her er dage med planlagte aktiviteter og dage hvor vi er impulsive. Her er tid til leg og læring og også tid til ro og hygge. Hverdagen planlægges ud fra de pædagogiske læringsmål og med trivsel og udvikling i fokus.

Billede af dagplejer Kirsten Rasmussen

Kirsten Bach Rasmussen

Rødtjørnevej, Laurbjerg.
Ansat som dagplejer fra 1991.
Dyr: Ingen dyr.
Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 6.30- 16.15. Fredag kl. 6.30- 15.30.

Jeg bor i et etplanshus med stor børnevenlig have.

Hverdagen planlægges ud fra de pædagogiske læringsmål. Vi er så vidt muligt ude hver dag, meget i vores egen have, men også tit en tur i skoven, på legepladsen eller på besøg hos andre dagplejere. Derudover er vi en gang om ugen i heldagslegestue i børnehaven.

Når et barn får omsorg, ros og hjælp, knus og kram, får barnet langt mere selvværd og har meget nemmere ved indlæring af nye ting. Dette tager jeg udgangspunkt i, i hverdagen. Desuden lægger jeg stor vægt på et godt forældresamarbejde.

Billede af dagplejer Lillian Hougaard

Lillian Hougaard

Villungsvej, Houlbjerg.
Ansat som dagplejer fra 1986.
Dyr: Ingen
Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 6.15-16.00. Fredag: kl. 6.30-15.30

Jeg bor i et 1 plan hus på en stille vej, tæt på skov. Jeg har en dejlig stor lukket have som er indrettet til børnene. Her har jeg en legeplads, hvor børnene kan få en masse motoriske udfoldelser. På min legeplads har jeg lagt fliser, så der er mulighed for at børnene kan køre på scooter og cykle. Jeg har en stor sandkasse, legehus og en kæmpe græsplæne hvor børnene kan lege på. 

Indenfor har jeg indrettet et stort legeværelse med hyggesofa, hvor vi læser og hører historier. På værelset er der også et lille bord, hvor børnene kan sidde og lave puslespil, mm.  

I hverdagen vægter jeg at børnene kommer ud hver dag. For mig er det vigtig at børnene er i trivsel i deres hverdag, derfor arbejder jeg meget ud fra at give børnene en tryg og omsorgsfuld hverdag. Det gør jeg bl.a ved at arbejde ud fra barnets nærmeste udviklingszone. 1 gang om ugen er jeg i legestue. Jeg går meget op i børnenes kost. For mig er det vigtigt, at de får en bred og varieret kost hver dag.

 

Billede af dagplejer Line Gyorkos

Line Györkös

Troldtjørnevej, Laurbjerg, Langå.
Ansat som dagplejer fra 2015. Har inden været ansat 15 år i vuggestue.
Åbningstid: Mandag-torsdag: kl. 06.45-16.30. Fredag kl. 06.45-15.45.

Jeg bor i et stort hus fra 2009, bygget i et plan. Mit hus er og har altid været et røgfrit hjem. Jeg har en stor børnevenlig have med legehus og sandkasse m.m. 
I hverdagen er jeg rummelig og anerkendende overfor mine dagplejebørn. Jeg giver dem tryghed og smil, og holder af at se dem vokse og udvikle sig. Vi leger, synger, læser og laver forskellige kreative aktiviteter. Vi går ofte på ture i skoven som er tæt på. Jeg er i heldagslegestue en dag om ugen i Børnehaven sammen med to andre dagplejere. Jeg vægter nærvær højt samt et godt forældresamarbejde.

Billede af dagplejer Tina Pedersen

Tina Pedersen

Kirkevej, Laurbjerg.
Ansat som dagplejer fra 2008.
Dyr: Hund.
Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 7.00-16.45. Fredag: kl. 7.00-16.00 med mulighed for fleksibilitet.


Jeg bor i hus med legeværelse og lukket legeplads.
Motorikken er en stor del af min dagpleje, vi hopper, danser og laver mange motorikbaner både ude og inde. Jeg kan godt lide, at gå på opdagelse i naturen og lære børnene om det vi ser. I legegården har vi to højbede, så børnene kan lære om mad fra jord til bord og jeg har et drivhus, hvor vi kan plukke friske tomater og agurker. Jeg laver en sund og varieret kost, hvor jeg følger sundhedsstyrelsens kost vejledning.  Lege, synge og læse hører til i hverdagen, her får børnene brugt deres kreative evner. Jeg ser på det børnene kan, i stedet for det de ikke kan, og hjælper dem videre i deres udvikling, her er jeg deres rollemodel.  Jeg er omsorgsfuld og har stor tålmodighed og skaber et trygt og sjovt sted at være.

Senest opdateret

15.04.2020
mste