You are here

Naturbørnehaven Bakkegården

Bakkegården er en rigtig naturbørnehave med udeliv, dyreliv og fokus på bæredygtighed og livscyklusser.

Vi råder over en 40.000 kvm. stor grund med både eng, skov, mark og slugt.

Naturbønehaven Bakkegården i Thorsø er en del af et område med fælles bestyrelse. Bakkegården er stueopdelt og har plads til omkring 76 børn. Det er dog ikke altid, vi er fyldt helt op. Derudover har vi 6 børn i specialgruppen Guldsmedene. 

Åbningstider 

  • Mandag til torsdag 6.15 - 16.45
  • Fredag til 15.45
     

Hverdagen

Som naturbørnehave tager vores hverdag naturligvis udgangspunkt i naturen, og vi er rigtig meget udenfor i vores forskellige områder på grunden eller på tur.

Vi forsøger at være fleksible i hverdagen, og inddrage børnene i planlægningen af dagen. Kommer der en god idé fra børnegruppen, vil vi gerne afvige fra det planlagte for at forfølge idéen. Ved at lade børnene kommer til orde, får de en følelse af ejerskab for deres idéer og hverdag.

At være fleksibel i hverdagen kan kun lade sig gøre på grund af vores meget dygtige og dedikerede personalegruppe, som gerne gør noget ekstra i børnenes hverdag.

Mandag og onsdag er faste turdage, hvor vi er ude af huset. Gerne lidt længere væk end vi ellers kan komme trods vores store udeareal.

Grønne spirer

Bakkegården er en ”grønne spirer”-institution, hvilket betyder at vi har en særligt fokus på ressourcer og bæredygtighed. Eksempelvis lærer børnene at affaldssortere og herved også, hvilke materialer der er gode at genanvende.

Dyrehold

Udover børn og personale har Bakkegården firbenede beboere. Vores dyrehold har bl.a. får, høns og kaniner og tænkes ind i læren om bæredygtighed og ressourcer. Børnene er med til at passe dyrene, og det gælder både fodring, rengøring, kælen, klipning og en gang i mellem slagtning.

Pædagogik

I Bakkegården tror vi på, at børn skal have lov til at bruge deres energi. Derfor er vi opmærksomme på at tilpasse hverdagens aktiviteter til det enkelte barn. Igen gør vores personale en stor indsats, som betyder at børnene med meget energi kan løbe rundt udenfor, og andre kan have større behov for indendørs hygge.

Børnene inddrages i dagens planlægning ved hjælp af piktogrammer, og vi har faste spisetider. Af og til bliver frokosten til en madpakke og kommer med på tur. Andre gange tænder vi bålet og laver mad her.

Forældresamarbejde

Det gode samarbejde med forældrene er altafgørende for os. Forældregruppen støtter op om os og deltager i arbejdsdage, hvor vi kan forbedre vores arealer. Det betyder meget for os og for børnene, når de kan vise deres hverdagsrammer frem for mor, far, søskende og bedsteforældre.

Forældretilfredshed 2019

Der er i efteråret 2019 gennemført en forældretilfredshedsundersøgelse blandt forældre til børn i daginstitutioner og dagpleje.

Læs resultat for Naturbørnehaven Bakkegården her [pdf]

Kontakt

Naturbørnehaven Bakkegården
Skolegade 26
8881 Thorsø
Tlf. 89 64 29 82

Tlf.: 89 64 29 80 - Græshopperne
Tlf.: 89 64 29 81 - Guldsmedene
Tlf.: 89 64 29 83 - Sommerfuglene
Tlf.: 89 64 29 84 - Lille Sommerfuglestue

Daglig leder
Lea Knudsen

Senest opdateret

05.05.2020
riz