Velkommen til dagplejerne i Søften

Søften ligger i et naturskønt område med masser af gode stisystemer og mulighed for gode oplevelser i den nærliggende skov og på naturstien. Vi har fantastiske legestueforhold med tilhørende legeplads, som vi alle benytter.

Ann Birgitte Jacobsen

Ann Birgitte Jacobsen

Venusvej, Søften
Ansat som dagplejer fra 2020
Dyr: Hund og akvariefisk
Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 6.30-16.15. Fredag: kl. 6.30-15.30.

Jeg bor i parcelhus med en stor opvokset og lukket have med en legeplads indrettet til dagplejebørn med bl.a. trampolin, legetårn, legehus og kæmpe sandkasse. Indendørs har jeg et stort køkken/alrum, hvor børnene leger, og jeg har en masse legetøj og motoriske legeredskaber. 

Jeg er en dagplejer, som vægter Kærlighed, Nærvær, Udeliv og Sociale fællesskaber højt og ja, vi giver mange KNUS. Jeg kan godt lide at synge og læse bøger samt at give børnene mulighed for fri leg. Jeg elsker at være ude. Om det er i haven/på legepladsen eller ude på tur afhænger af, hvad vejr og børn er til den dag. Jeg elsker at bruge de områder, som jeg har lige ved siden af, hvor jeg bor, og vi er tit på tur på naturstien og i Søftendalen for at nyde naturen og se på dyr. Jeg er ofte sammen med kolleger, så børnene også møder andre børn og lærer at socialisere sig.

Læs mindre
Læs mere
Anna-Marie Pedersen

Anna-Marie Pedersen

Lavritsdalsvej, Søften
Ansat som dagplejer fra 1995
Dyr: Ingen
Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 6.45-16.30. Fredag: kl. 6.45-15.45.

Jeg bor i et nyere parcelhus med en dejlig have.

Jeg tilbyder en rolig, harmonisk og stabil dagpleje med trygge, omsorgsfulde og kærlige rammer. Her er plads til leg - ude som inde. Jeg er meget social og nyder samvær med kollegaer, så børnene får mulighed for at danne nye legerelationer og få ny inspiration til leg. Jeg prøver altid at imødekomme det enkelte barns behov og tage hensyn til alle. Jeg tilpasser hverdagen efter børnegruppens alder og mobilitet.

Læs mindre
Læs mere
Anne Mette Worm

Anne-Mette Worm

Venusvej Søften
Ansat som dagplejer fra 2004
Dyr: Hund
Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 7.00-16.45. Fredag: kl. 7.00-16.00.

Jeg bor i parcelhus med en stor dejlig lukket have med en legeplads indrettet til dagplejebørn med bl.a. sansegynge, legehus og sandkasse. Indendørs har jeg et stort køkken/alrum, hvor børnene leger, et stort skab fyldt med legetøj.

Jeg er en dagplejer som prioriterer at give børnene mulighed for ro og fordybelse, målet er at give børnene selvtillid og mod på livet. Jeg ELSKER at være ude, jeg bruger min have samt alle de grønne områder, naturstien, Søftendalen og grønsletten. Alle aktiviteter tager udgangspunkt i børnenes alder og kunnen. Jeg går i legestue hver uge, og jeg laver aktiviteter med mine kollegaer. Jeg laver læreplaner og barnets bog som pædagogisk dokumentation for mit arbejde. Jeg elsker at være kreativ.

Læs mindre
Læs mere
Cirkeline

Cirkeline Anfield

Søften
Ansat som dagplejer fra 2023
Dyr: Hund
Åbningstider: Mandag-torsdag: 6.30-16.15, fredag: 6.30-15.30

Jeg bor i et parcelhus med stor lukket have indrettet til masser af leg med legehus, en god sandkasse, og et fint areal til at køre scooter m.m. Indendørs bruger vi køkken/alrum, der ligger i sammenhæng med legeværelset, så der er godt med plads til at slå sig løs på.

Hos mig er barnets trivsel og tryghed første prioritet, og det er derfor vigtigt, at det enkelte barn føler sig både set, hørt og elsket i dagligdagen.

I hverdagen vægter jeg bl.a. udeliv, sang, motoriske lege samt legestue en gang om ugen. Men planlægning af ugens aktiviteter sker ud fra børnenes behov. 

Derudover vægter jeg et godt forældresamarbejde meget højt, og jeg sætter pris på en god kommunikation mellem dagpleje og hjem, da dette giver de bedste forudsætninger for det enkelte barn.

Læs mindre
Læs mere
Charlotte Eidsdal

Charlotte Lassen Eidsdal

Ravskærvej, Søften
Ansat som dagplejer fra 2012 til 2022 og igen fra 2023
Dyr: Hund
Åbningstider:Mandag-torsdag 6.45-16.30 og fredag 6.45-15.45

Jeg bor i et-plans villa med plads til leg både ude og inde. Min og børnenes dag planlægges fra dag til dag, altid med udgangspunkt i børnene. Vi er tit sammen med de andre dagplejere til leg og hygge. 
Jeg går så vidt muligt i heldagslegestue en gang om ugen. Hygge og kærlig omsorg er der masser af hos mig. 
 

 

Læs mindre
Læs mere
Dorte Seerup

Dorte Juul Seerup

Præstegårdsvej, Søften
Ansat som dagplejer fra 2021
Dyr: Hund
Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 6.30-16.15. Fredag kl. 6.30-15.30.

Jeg hedder Dorte, er gift og har 2 børn og en hund. Jeg bor i Søften i et nybygget kvarter. Jeg har arbejdet med børn i mange år. Jeg har arbejdet i vuggestue i Århus og i Søften.

Jeg har været ansat som gæstedagplejer i Søften i mange år, men er nu sprunget til som dagplejer med faste børn. 

Jeg er meget i min lukkede have, på legepladser rundt i Søften og går ture med børnene og med kollegaer, besøger kollegaer, og de besøger mig med deres dagplejebørn.  Jeg går i legestue 1 gang om ugen. Jeg vægter meget at kigge på min børnegruppe på dagen, for at se hvad dagen kan bringe både inde og ude. Jeg sætter stor pris på åbenhed og godt samarbejde. 

Læs mindre
Læs mere
Jennifer Mortensen

Jennifer Eileen Mortensen

Venusvej, Søften
Ansat som dagplejer fra 2019
Dyr: Ingen
Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 6.45-16.30.  Fredag: kl. 6.45-15.45.

Jeg er en meget nærværende, positiv, glad, og anerkendende person, som har arbejdet professionelt med børn i 27 år. Jeg er uddannet pædagogisk assistent, og jeg kan tilbyde jeres barn en kærlig og tryg hverdag i hjemlige omgivelser. Jeg bor røgfrit; jeg har et stort børneværelse med børnemiljø i fokus.

Jeg går så vidt muligt i legestue en gang om ugen,  og jeg prøver at tilpasse hverdagen efter den børnegruppe, jeg har både med hensyn til inde- og udeaktiviteter. Når vi er inde, synger vi, spiller musik, leger forskellige lege og bager boller. Vi læser hver dag!  Vi er også udenfor så vildt som muligt, hvor vi enten leger i haven, går på legepladsen eller går en tur på naturstien for at se på dyr, og vi er også på besøg hos andre dagplejere. Jeg tager ofte på cykeltur i/på dagplejens ladcykler. Jeg arbejder ud fra læreplanen med de forskellige kompetencer. I det daglige lægger jeg stor vægt på omsorg, tryghed, dannelse og børneperspektiv og selvfølgelig forældresamarbejde.

Læs mindre
Læs mere
Julie Risom Glarbo

Julie Risom Glarbo

Orlov

Århusvej, Søften
Ansat som dagplejer fra 2022
Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 6.45-16.30, Fredag: Kl. 6.45-15.45

Jeg bor på en ældre gård i Søften med min mand og mine to børn. 

I min dagpleje kan jeg tilbyde en hverdag med masser af nærvær og omsorg. Jeg er en positiv person, som trives godt med genkendelighed og struktur.

Jeg vægter samarbejde med forældre meget højt, fordi jeg ved, at tryghed hos jer er en forudsætning for, at jeres barn kan føle sig trygt her hos mig. Jeg elsker at være ude og vil, afhængigt af min børnegruppe, vægte det det højt at komme ud i den friske luft hver dag; enten på opdagelse i vores store have, i sandkassen eller på tur i nærområdet.

Når vi er inde, nyder jeg blandt andet at synge og danse med børnene samt at lave kreative aktiviteter for børnene, som inviterer til at udfordre sanser og lyst til at skabe. Vigtige nøgleord for mig er kærligt og roligt miljø, hvor der er plads til ude- og indeleg, tid til kreativ fordybelse, masser af frisk luft og øjenkontakt. 

Læs mindre
Læs mere
Lone Kirkegaard Nielsen

Lone Kirkegaard Nielsen

Miravej, Søften
Ansat som dagplejer fra 1997
Dyr: Ingen
Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 6.45-16-30. Fredag: kl. 6.45-15.45.

Jeg bor i et parcelhus med en god have.

Jeg kan godt lide at være ude. Jeg går korte og lange ture, og vi har gerne madpakke med, hvis vejret er til det. Det foregår altid i børnenes tempo, så der er tid til at se på biler, store maskiner og dyr. Legepladsen bruger vi også meget.

Hverdagen byder også på leg, sang, dans, læse bøger og kreativitet alt efter børnenes alder. De lærer at tage tøj af og på.

Jeg lægger stor vægt på, at børnene har en tryg og genkendelig hverdag, så derfor gør vi mange af tingene dagligt.

Læs mindre
Læs mere
Dagplejer Lonnie Kjær Østberg

Lonnie Kjær Østberg

Elgårdsminde, Søften
Ansat som dagplejer fra 2008
Dyr: Hund
Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 7-16.45, Fredag kl. 7-16

Jeg bor i en 2-plans villa med have.

Jeg kan tilbyde jeres barn en kærlig og tryg hverdag i hjemlige omgivelser. Jeg har et stort børneværelse med børnemiljø i fokus. Endvidere har jeg en hule under trappen i stuen, hvor vi hygger med bøger fra biblioteket. Jeg arbejder med de 6 læreplanstemaer og styrker børnenes sproglige kompetencer med højtlæsning og sang. Jeg bruger meget naturen og årstiderne til kreative indslag og udfoldelser med børnene.

Jeg vægter kosten højt, og børnene er inddraget i madlavningen i det omfang, de nu kan. Ud over vores mange ture på legepladser tager jeg også børnene med på cykeltur i vores Christiania-cykel. Jeg går i heldags-legestue en gang om ugen til stor gavn for børn og voksne. 

Læs mindre
Læs mere
Pia Krogh Hansen

Pia Krogh Hansen

Dyreparken, Søften
Ansat som dagplejer fra 2016.
Dyr: Hund.
Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 7.00-16.45. Fredag: kl. 7.00-16.00.

Jeg bor i en villa med en lukket have, hvor børnene har et dejligt område til at lege i. Jeg sætter stor pris på at komme ud hver dag sammen med børnene.

Min hverdag i dagplejen starter med, at vi har en stille og rolig morgen, hvor alle får lov til at starte dagen på en god måde. Herefter tager vi som regel på tur. Enten en gåtur, hvor vi ser på og snakker om alle de ting, der sker i byen, ser på dyr eller en tur på legepladsen. Turene foregår altid i børenes tempo. I dårligt vejr tager vi en hjemme-dag, hvor vi laver noget kreativt i form af at tegne, male, klippe, klister eller danser til musik. Jeg går i heldagslegestue en gang om ugen, hvor børnene får meget ud af at være sammen med andre jævnaldrende børn. Jeg værdsætter det gode samarbejde med forældre. En god kommunikation er guld værd. Jeg holder et par gang om året forældre-komsammen, hvor min familie og jeg har en hyggestund sammen med børnene, deres søskende og jer forældre.

Læs mindre
Læs mere
Pia Mølgaard Henriksen

Pia Mølgaard Henriksen

Pia Mølgaard Henriksen
Venusvej, Søften
Ansat siden 2014
Dyr: Ingen
Åbningstider: Mandag-torsdag: 6.30-16.15, fredag: 6.30-15.30

Jeg bor i parcelhus med lukket have, som er indrettet til dagplejebørnenes leg. Der er sandkasse, stort legehus, rutsjebane, udendørs legetøj og forskellige køretøjer.

Indenfor har jeg indrettet legeværelse til børnene med masser af legetøj, bøger og hygge. Vi bruger også mit køkken-alrum til forskellige lege, motoriske udfoldelser med motorikbaner, bygge huler m.m. 

Hverdagen i min dagpleje tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe og aktiviteterne planlægges ud fra børnenes alder og kunnen.

Jeg vægter udelivet højt og forsøger at komme ud hver dag. Enten leg i haven, på legepladser rundt i byen eller på gåture ud i den skønne natur, som ligger tæt på. 

Jeg går som udgangspunkt i heldagslegestue én dag om ugen, hvilket jeg prioriteter højt. Jeg synes det er vigtigt, at børnene også lærer at indgå i en større gruppe af voksne og børn og derved danner sociale relationer og fællesskaber.

Nøgleordene i min dagpleje er nærvær, omsorg, trivsel, udvikling, sociale relationer, knus og kram.

Læs mindre
Læs mere
Pia Nielsen

Pia Nielsen

Søndermarken, Søften
Ansat som dagplejer fra 2000
Dyr: Ingen
Åbningstider: Mandag-onsdag: kl. 6.30-16.15. Torsdag: kl. 6.30-16.00. Fredag: kl. 6.30-15.45.

Jeg bor i en villa med lukket have og god legeplads. Jeg kan godt lide at synge med børnene og gør det flere gange om ugen. Jeg bruger meget tid ude, når vejret tillader det, enten i haven eller på tur, alene eller sammen med en kollega. 

Jeg besøger også jævnligt kollegaer, ligesom jeg også gerne får besøg herhjemme. Er børnegruppen til det, kan jeg finde på at tage i spejderhytten/skoven eller med bussen til biblioteket i Hinnerup. Jeg nyder også stille dage herhjemme, hvilket jeg også synes børnene har brug for. Èn gang om ugen går jeg i heldagslegestue, hvilket jeg sætter stor pris på.

Læs mindre
Læs mere