You are here

Økonomi og pension

Her kan du finde information om de tre typer af pension: folkepension, delpension og førtidspension.

Det er Udbetaling Danmark der varetager opgaven med pension, delpension og udbetaling af førtidspension. Det er dog kommunen, der bevilger dig førtidspension.

Folkepension

Alle der nærmer sig alderen for folkepension, får cirka to måneder før fødselsdagen et orienteringsbrev fra Udbetaling Danmark. 

Selvbetjeningsløsninger til folkepension

Delpension

Delpension er en mulighed for borgere mellem 60-66 år, der ønsker at gå ned i arbejdstid. Delpensionen supplerer lønnen svarende til de timer, som arbejdstiden nedsættes. 

Selvbetjeningsløsninger til delpension

Førtidspension

Førtidspension er for personer, hvis erhvervsevne af forskellige grunde varigt er nedsat, og som derfor ikke er i stand til at forsørge sig selv. Det er kommunen, der tilkender førtidspension. Dvs. at det er kommunen, der vurderer, om du opfylder betingelserne for at få førtidspension. Men det er Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler din førtidspension, når du har fået den tilkendt. 

Selvbetjeningsløsninger til førtidspension

 

Mere om pension

  • Folkepension og tillæg

    Når du fylder 65 år, kan du søge folkepension. Som folkepensionist kan du også søge om tilskud til fx husleje, medicin og varmeudgifter.

    Du får et brev fra Udbetaling Danmark to måneder før du fylder 65 år, hvor der står, at du nu kan søge folkepension. 

    Der findes en række tillæg til folkepensionen, som du kan søge om. Din indkomst og formue har betydning for, hvilke tillæg du kan få, og hvor meget du kan få.

    Læs mere på Borger.dk, hvor du også kan søge om tillæg til:

    • Boligstøtte, der er et tilskud til huslejen
    • Varmetillæg, der er et tilskud til at dække dine varmeudgifter
    • Helbredstillæg, der er et tilskud til fx medicin
    • Personligt tillæg, der er et tilskud til dig, som er i en særlig vanskelig økonomisk situation

    Ældrecheck

    Som folkepensionist har du muligvis ret til ældrecheck. Det afhænger af din formue og din personlige tillægsprocent. Hvis du har ret til ældrecheck, får du den automatisk udbetalt i januar sammen med din folkepension. Du skal altså ikke søge om at få ældrecheck.

    Læs mere på Borger.dk om ældrecheck.


    Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?

    Du kan altid få vejledning i spørgsmål om pension hos Borgerservicecentret i Hinnerup. Det er dog Udbetaling Danmark, der udbetaler folkepension, ældrecheck, varmetillæg og boligstøtte til dig. Derfor er det Udbetaling Danmark, og ikke din kommune, du skal kontakte, hvis du har specifikke spørgsmål om ydelsen.
    Det er fortsat din kommune, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål om helbredstillæg og personligt tillæg.

    Vil du vide mere om pension, tillæg og ydelser, kan du få hjælp på borger.dk/folkepension - her kan du:

    • Få svar på de oftest stillede spørgsmål
    • Se, hvilke frister du skal huske
    • Få hjælp til at betjene dig selv på nettet – f.eks til at udfylde din ansøgning
  • Førtidspension

    Førtidspension er for personer, hvis erhvervsevne af forskellige grunde varigt er nedsat, og som derfor ikke er i stand til at forsørge sig selv. Der er to typer af førtidspensioner.

    Førtidspension tilkendt fra 1. januar 2003 består af én pension, der svarer til højeste dagpengesats.

    Førtidspension tilkendt før 1. januar 2003 består af:

    • Højeste førtidspension, hvis dit helbred er så dårligt, at du kun har en ubetydelig eller slet ingen erhvervsevne tilbage.
    • Mellemste førtidspension, hvis din erhvervsevne er nedsat med mindst 2/3 som følge af helbred.
    • Forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension, hvis din erhvervsevne som følge af helbred eller sociale årsager er nedsat med mindst halvdelen.

    En førtidspension kan gives til mennesker, der af fysiske, psykiske eller sociale grunde ikke kan arbejde og dermed forsørge sig selv. For at få en førtidspension skal alle muligheder for at forbedre ens arbejdsevne være afprøvet, for eksempel gennem aktivering, revalidering eller behandling.

    Førtidspension kan tilkendes personer, der er mellem 18 og 65 år. Er man fyldt 60 år før den 1. juli 1999, kan man dog få førtidspension, til man fylder 67 år.

    Det er kommunen, der vurderer, om du opfylder betingelserne for at få førtidspension, mens det er Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler din førtidspension, når du har fået den tilkendt.

    Hvem skal man kontakte først? Er der et digital flow? Hvor fanden starter man som borger, der synes man bør førtidspensioneres??!

  • Delpension

    Delpension er et tilbud til borgere mellem 60-65 år, der ønsker at gå ned i arbejdstid. Delpensionen supplerer lønnen svarende til de timer, som arbejdstiden nedsættes. Delpensionen beregnes på grundlag af et årligt basisbeløb, svarende til 82% af højeste dagpengebeløb, og udbetales af kommunen.

    Hvis man fylder 60 år efter 1. juli 1999, er reglerne for beregning af delpension og efterløn næsten ens. Hvis man kan få efterløn, kan man ikke få delpension.

    Hvis man er fyldt 60 før 1. juli 1999, gælder de daværende regler, og man kan selv vælge delpension eller efterløn. Andre pensioner modregnes ikke. Reglerne for lønmodtagere og selvstændige er forskellige. Selvstændige skal f.eks. have arbejdet fuld tid tidligere, og skal nedsætte arbejdstiden med halvdelen.

    Lønmodtagere skal nedsætte arbejdstiden med mindst 7 timer eller mindst 1/4, og skal efter overgang til delpension arbejde mindst 12 timer om ugen.

    Ansøg og læs mere om delpension på Borger.dk - delpension

  • Ydelser der fratrækkes pensionsbeløbet

    På pensionsmeddelelsen kan du være udsat for, at teksten "Betalingsmeddelelse fra kommunen" fremgår.

    Betalingsmeddelelsen fra kommunen viser hvilke tilskud (herunder tilskud til fodpleje, briller og tandbehandling m.v.) og fradrag (mad, vask, toiletartikler m.m.), der enten bliver udbetalt eller modregnet i pensionsudbetalingen fra Udbetaling Danmark.


    Du skal være opmærksom på, at pensionsmeddelelsen fra Udbetaling Danmark og betalingsmeddelelsen fra kommunen ikke bliver sendt i den samme kuvert. Ligesom du heller ikke kan forvente, at de to meddelelser leveres til dig på samme tidspunkt.


    I "Betalingsmeddelelsen fra kommunen" fremgår følgende:

    I betalingsmeddelelsen kan du se, hvilke kommunale ydelser du betaler for. Betalingen sker ved, at ydelserne bliver trukket i din pensionsudbetaling fra Udbetaling Danmark. 

    Du skal være opmærksom på, at beløbet automatisk bliver trukket fra din pension, inden udbetaling af det resterende pensionsbeløb.

    Du skal derfor ikke indbetale et beløb til kommunen i forbindelse med ydelserne.

     

  • Pensionistrabat til DSB og Arriva

    Er du pensionist, men endnu ikke fyldt 65 år, har du mulighed for at købe en 65-billet.

    DSB Legitimationskort får du gratis på en DSB station, når du viser din pensionsmeddelelse fra Udbetaling Danmark.

    Ved fremvisningen skal du også afleverer et pasfoto til brug for kortet.

  • Medielicens

    Hvis du vil ansøge om nedsættelse af medielicens, kan du møde personligt op i Borgerservicecentret i Hinnerup eller på ét af kommunens fire biblioteker få underskrevet og stemplet din ansøgning.

  • Beregn din pension

    Her er forskellige muligheder for at udregne din pension:

Kontakt

Direkte telefonnummer:

Udbetaling Danmark:

Tlf. 70 12 80 61


Pensionistrabat til DSB/Arriva og Medielicens

Tlf. 89 64 63 32

Tlf. 89 64 63 19

Senest opdateret

02.01.2017
akl