You are here

Økonomisk friplads

Er din families indtægt under en vis grænse, kan du søge et ekstra tilskud til pasning - økonomisk fripladstilskud

Kommunen giver et tilskud på minimum 75 procent til udgiften på en daginstitutionsplads, også kaldet grundtilskud.

Egenbetalingen udgør højest 25 procent af den gennemsnitlige udgift til en dagsinstitutionsplads.

Ud over grundtilskuddet kan du muligvis også være berettiget til:

  • Fripladstilskud
  • ​Søskendetilskud​
  • Behandlingsmæssigt tilskud 
  • Socialpædagogisk tilskud


Du skal søge om økonomisk friplads via Digital Pladsanvisning.

Det økonomiske fripladstilskud er bestemt af indtægten.

Ligger din/jeres samlede indtægt under en vis grænse, kan du/I få et tilskud fra kommunen, så det bliver billigere eller helt gratis at have dit/jeres barn i dagtilbud.

Du kan se mere om indtægtsgrænserne i afsnittet "Mere om økonomisk friplads under "Beregning af økonomisk friplads" eller på borger.dk under "Friplads og søskendetilskud/fripladsskala".

Du skal være opmærksom på, at der har været nye regler om økonomisk fripladstilskud siden 1. januar 2016. Du kan læse mere om de nye regler nederst på siden i afsnittet "Nye regler pr. 1. januar 2016".

Mere om økonomisk friplads

  • Nye regler for økonomisk fripladstilskud pr. 1. januar 2016

    1. januar 2016 blev lovgivningen om økonomisk fripladstilskud ændret.


    Hvis du modtog økonomisk fripladstilskud, da de nye regler trådte i kraft 1. januar 2016, overgik du automatisk til de nye regler. Modtager du derfor økonomisk fripladstilskud 1. januar 2016, skal du ikke ansøge på ny for at være berettiget til økonomisk fripladstilskud efter de nye regler.


    En af de væsentligste ændringer er blandt andet, at kommunen automatisk får besked fra SKAT, hvis der sker ændringer i din eller din ægtefælles/samlevers indkomstgrundlag. Din forældrebetaling reguleres dermed automatisk og sker fremover med månedsvis regulering samt en årlig efterregulering.


    Du kan læse mere om de nye regler i:

  • Beregning af økonomisk fripladstilskud

    I fripladsberegningen indgår den samlede husstands indkomst. Til den samlede indkomst regnes også indtægt fra samlever eller ægtefælle, selvom han/hun ikke er forælder til barnet/børnene.


    Den øvre indkomstgrænse for husstanden udgør 528.200 kr. (2017) og den nedre indkomstgrænse udgør 170.101 kr. (2017).


    Fripladstilskuddets indtægtsgrænse forhøjes med 7.000 kr. (2017) for hvert hjemmeboende barn under 18 år, udover det ene, der ansøges om tilskud til.


    Indtægtsgrænsen blive forhøjet med 59.492kr. (2017), hvis den der har retten til fripladstilskuddet er eneforsørger. Se indtægtsgrænserne pr. 1. januar 2017 i fripladsskala for dagtilbud.


    Eventuelt søskende, der optages i daginstitution efter en friplads er bevilget, indgår automatisk i fripladsbevillingen fra indmeldelsesstarten.

    Du kan først søge om økonomisk fripladstilskud, når dit barn er tilbudt en plads.

    En friplads er gældende fra den 1. i den efterfølgende måned, hvor ansøgningen er modtaget. Ved nyindmeldelse gælder fripladsen dog fra datoen for indmeldelsen, hvis der senest er ansøgt i den måned barnet er indmeldt. Hvis den oplyste indkomst til bevillingen er sat for lavt, vil du efterfølgende blive opkrævet det for meget modtagne tilskud. Begge forældre hæfter solidarisk, når I bor på samme adresse.

    Hvis indkomsten er sat for lavt i forhold til bevillingen, vil for meget modtaget tilskud efterfølgende blive opkrævet hos dig. Begge forældre hæfter solidarisk, så længe de bor på samme adresse.

     

     

     

  • Enlig forsørger

    Modtager du fripladstilskud som enlig forsørger, skal du oplyse Favrskov Kommune, hvis dit samlivsforhold ændrer sig.


    Du kan benytte det grå link øverst på siden.


    Ministeriet har udgivet vejledningen "Enlig forsørger eller samlevende", hvor du kan læse mere.

     

  • Oplysningspligt

    Hvis der sker ændringer i dine forhold, der har betydning for størrelsen af eller retten til økonomisk fripladstilskud, skal du indgive en ny ansøgning i Digital Pladsanvisning.

    Hvis du får økonomisk fripladstilskud, skal du oplyse Favrskov Kommune om eventuelle ændringer i dine eller jeres forhold, fx. hvis:

    • Du bliver enlig eller samlevende
    • Der til- eller fraflytter børn på din adresse (gælder også ved fødsel)
    • Du bliver samlevende
    • Du eller din samlever er selvstændig erhvervsdrivende og får ændret indkomstgrundlag


    Hvis du/I får udbetalt for meget i fripladstilskud i løbet af et år, skal i betale det overskydende tilbage.

    Eventuelt for lidt ydet fripladstilskud som følge af en lavere indkomst end angivet, vil blive modregnet i en fremtidig betaling eller udbetalt, hvis du ikke har eventuelle restancer til kommunen.

     

  • Hvornår og hvordan kan jeg få søskendetilskud?

    Du kan få søskendetilskud, hvis du har mere end ét barn i husstanden i dagtilbud. Du skal betale fuld pris for den dyreste plads, men kun halv pris for de øvrige pladser.
     

    Hvis barnet bliver passet i en privat pasningsordning, efter dagtilbudslovens § 80, kan du få 85 % af søskendetilskuddet af det billigste aldersvarende dagtilbud. For at beregne tilskuddet trækkes der først 50% af prisen for kommunens billigste dagtilbud, og dernæst 85 % af beløbet.
     

    Som søskende regnes både biologiske søskende, adoptiv søskende og sammenbragte børn, der bor i husstanden.

    Søskendetilskud beregnes automatisk, når du får indmeldt barn nummer to. Søskende skal have samme folkeregisteradresse for at være berettiget til søskendetilskud. Taksterne på institutionspladserne fremgår af kommunens takstoversigt.

     

    Hvis du ikke modtager søskendetilskud automatisk jvf. ovenstående regler, bedes du rette henvendelse til Pladsanvisningen.

  • Kan jeg få tilskud til en privat pasningsordning?

    Hvis du vil benytte et privat pasningstilbud fx. privat børnepasning, kan du læse mere om privat børnepasning, eller kontakte Pladsanvisningen og forhøre dig om muligheden for tilskud. 

    Læs pjecen: "Økonomisk friplads - til pasning i privatinstitution".

    Du kan ikke ansøge om økonomisk friplads til skolefritidsordninger i privatskoler og friskoler. Et sådan tilskud skal søges hos skolen.

  • Socialpædagogisk friplads

    Du kan søge friplads af behandlingsmæssige eller socialpædagogiske årsager i henhold til Servicelovens bestemmelser.

    Hvis du mener du er berettiget til socialpædagogisk friplads, skal du kontakte din familierådgiver i kommunens Børne- og Skoleforvaltning.

    Du skal inden kontakten til familierådgiveren have søgt om økonomisk friplads i Borgerservicecentret via selvbetjeningsløsningen Digital Pladsanvisning.

Kontakt

Borgerserivcecentret
Skovvej 20
8382 Hinnerup

Direkte telefonnummer:

Tlf. 89 64 63 47

Tlf. 89 64 63 31

Senest opdateret

14.02.2017
akl