You are here

Aarhus 2017: Månelys over Ønskelandet

Månelys over Ønskelandet er Favrskovs børneåbning af Aarhus 2017 - 20. januar 2017 kl. 9-17.

For at markere åbningen af  Aarhus og Region Midtjylland som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 er der fredag den 20. januar 2017 et børne- og ungdomsarrangement i hver af de 19 kommuner i Region Midtjylland. Arrangementerne sker under det fælles tema "Ønskelandet", der handler om børn og unges ønsker og drømme.

I Favrskov foregår børneåbningen i landsbyen Skjød midt i kommunen, hvor børnene skal være med til at lave aktiviteter for og med hinanden.

Da det er i den mørke tid og kolde tid, er der lagt op til temaer om varme og lys – og altså drømme og ønsker. Det er dog KUN fantasien, der sætter grænsen, og aktiviteter af enhver slags er velkomne: sang, musik, billedkunst, håndværk, gastronomi etc. Det er meningen, at børnene både skal opleve og deltage i hinandens aktiviteter OG selv bidrage, så det markeres, at kultur både er noget, man oplever, og noget man gør. Og at det er noget, der sker nu og her i dette øjeblik.

Når mørket falder på, synges aftenen ind af korene i Favrskov, og det hele slutter af med en stor finale. 

Læs mere om Ønskelandet her eller se kulturformidler Frederik Schøler præsentere eventet her:

Og hør Frederik og Malou fortælle historien om Ønskelandet her:

 

Program:

Fredag 20. januar 2017 går det løs
  • Kl. 9.00:  Ankomst børnehaver til Sportspladsen i Skjød: Børnene samles og synger i fællesskab Alberte Windings sang Ønskelandet. De ledes af Tine Mynster, der også spiller op til hop og dans. På Ønskelandets seks Pyramider udstilles børnehavebørnenes tegninger om drømme og ønsker.
     
  • Kl. 10.00: Favrskov Billedskole inviterer alle til at lave store drømmefangere med indbyggede lanterner.
     
  • Skolerne: Hver skole får et hus eller en pavillon pr. klasse.Her sætter de gang i en aktivitet, der udtrykker de ønsker og drømme, eleverne har arbejdet med hjemme på skolerne.
  • Kl. 10.30: Ankomst indskoling
  • Kl. 12.00: Ankomst mellemtrin
  • Kl. 13.30: Ankomst udskoling
     
  • Kl. 15.00:  Rønbæk Fritidscenter inviterer til halløj, og Hammel Fritidsklub byder på varm kakao og ønskekager, så længe lager haves.
     
  • Kl. 16.00: Favrskov Musikskole og Ulstrup Skoles 8. klasser afholder koncert på hjemmebyggede elektroniske instrumenter
     
  • Kl. 16.30: Klokkerne i Skjød Kirke kimer solen ned, og pyramiderne blusser op. Børnehavebørnenes tegnede drømme og ønsker sendes med flammerne op i himlen og spredes ud med bålets lys og varme i vinterskumringen. Det markerer både afslutningen på dagen og begyndelsen på den Europæiske Kulturhovedstad 2017 i Ønskelandet i Skjød i Favrskov og i Region Midtjylland.

 

Du kan læse om mere om dagen i artiklen her: stiften.dk

Publikationer

Senest opdateret

22.01.2017
tjoh