Du skal huske at være i god tid, når du skal bruge en tilladelse. Der er en vis behandlingstid at tage højde for - regn med minimum 30 dage.
Det er gratis at låne kommunens parker, torve og pladser til alle slags åbne arrangementer. Du vil blive afkrævet betaling for et eventuelt forbrug af el og vand. Bliver det nødvendigt med oprydning og reetablering af det område, hvor arrangementet eller eventen er blevet afholdt, vil det også blive opkrævet.
For at kunne låne pladser og torve skal arrangementerne være åbne for alle - eventuelt mod en entrépris - og være af almen interesse for byen.
Derfor kan du heller ikke låne torve og pladser til private arrangementer.
Du skal altid huske at søge om kommunens tilladelse. Det gør du på den nedenstående selvbetjeningsknap. Når pladserne er booket til dig, får du besked fra kommunen.
Løsningen har mulighed for ansøgning på følgende områder:
- Afspærring af vej
- Banner, plakater og skilte
- Brug af pladser og torve
- Cirkus
- Film- og tv-optagelser
- Motions- og cykelløb
- Stadepladser
- Udendørsservering og vareudstilling
- Vejfest
- Øvrige
Når du ansøger, er det en god idé at have følgende klar:
- Hvor arrangementet foregår og i hvilket tidsrum
- Oplysninger om ansøgeren
- Relevante bilag