You are here

Frivillig Fordi

Favrskov Kommune har samlet citater om det at glæde andre igennem frivillighed.

180 frivillige fra det social-, ældre- og handicapområdet i Favrskov Kommune har bidraget med citaterne i forbindelse med arrangementet ”Frivillig Fordi” i oktober 2017, og nu er de mange citater samlet i folderen af samme navn.

Derudover er der produceret en video, hvor nogle af de frivillige sætter endnu flere ord på, hvad de får ud af deres frivillighed.

De frivilliges input er delt i fire temaer:

  • Jeg er frivillig fordi…
  • En sjov oplevelse…
  • Der gjorde jeg en forskel…
  • Et svært øjeblik…


Blandt citaterne er der mange perspektiver på det at være frivillig:

  • Jeg kan lide at glæde andre med en god oplevelse. Det giver også mig selv glæde i livet.
  • Jeg skubbede kørestol ved Hinneruplund og spurgte, hvor turen skulle gå hen. Det kan være, vi kan tage en tur omkring Bidstrup? (ved Laurbjerg)
  • Skaffede en besøgsven til en enkemand, der ikke selv mente, at han kunne have glæde af denne ordning. Han ville gerne prøve en enkelt gang – nu mødes de hver uge.
  • En beboer fortalte, at hun gerne ville have lov til at dø. Jeg lyttede, og vi fik en god snak.


Folderen uddeles nu på alle Favrskov Kommunes plejecentre og sundhedscentre og kan også ses her (Ipaper) samt nederst på siden i pdf.

Mød også Jørn, der er frivillig på Hinneruplund

Publikationer

Senest opdateret

07.05.2018
tjoh