Livskvalitet og aktiviteter

Botilbuddet Ellemosevej 28 A Stuen har et varmt, trygt og anerkendende miljø med fokus på livskvalitet, livsglæde og aktiviteter, og hvor forudsigelighed og genkendelighed er i fokus. Aktiviteterne foregår i huset såvel som uden for huset.

Omdrejningspunktet er mest mulig indflydelse og selvbestemmelse i eget liv. Der tages udgangspunkt i dine forudsætninger, ønsker og behov ud fra din individuelle handleplan.

Du støttes i at være selvhjulpen, så du kan bevare de færdigheder, du har, og udvikle de områder, du ønsker.

Familie, venner og kærester er altid velkomne i huset, og som udgangspunkt foregår samværet i din lejlighed.

Når der er sommerferie fra arbejdet, laver vi forskellige små aktiviteter sammen med de andre beboere i 28A. Her er plads til sjov, leg og humor, hvilket er med til at skabe glæde og livskvalitet. Beboerne har også et par temadage hvert år, hvor der f.eks. har været tema  om sund kost og motion

Botilbuddet Ellemosevej 28 A Stuen ligger i Hadsten i et to-etagers byggeri tæt på skov og natur og tæt på centrum af Hadsten. Der er også mulighed for fritidsaktiviteter tæt på. Boligerne ligger tæt på Cafe AG og aktivitetscentret i Hadsten, hvor flere borgere har deres dagtilbud.

I Botilbuddet Ellemosevej 28 A Stuen er der 8 lejligheder, fællesstue og køkken. Hver lejlighed indeholder badeværelse, soveværelse og stue med lille te-køkken. Fælles med resten af Ellemosevej 28 A er der mødelokaler, vaskerum og depot. Det er både trapper og elevator i bygningen.

På Ellemosevej 28A arrangeres der fælles arrangementer. I august fejrer vi husets fødselsdag med en fest, hvor hver af borgerne kan invitere en ven med. Herudover planlægger vi fælles Skt. Hans aften og nytårsaften.

Kontakt

Ellemosevej 28A, stuen

Ellemosevej 28A
8370 Hadsten
Tlf. 89 64 26 75

Nattevagt

Tlf. 21 34 56 38

Trine V. Birkkjær

Afdelingsleder
Tlf. 23 10 44 94
tbi@favrskov.dk