You are here

Dine muligheder, rettigheder og pligter som ledig

Læs her om dine muligheder, rettigheder og pligter som ledig.

I beskæftigelseslovgivningen findes en række ordninger, der er lavet for at hjælpe dig i job. I loven er også beskrevet hvad du som ledig, og modtager af offentlig støtte, har pligt til at gøre.

Læs mere her

  • En aktiv beskæftigelsesindsats

    I Danmark fører vi en aktiv beskæftigelsespolitik. Det vil sige, at vi gør noget aktivt for at arbejdsmarkedet skal fungere optimalt, for eksempel at der er så mange som muligt, der har et job. 

    Det er Folketinget, der vedtager lovgivningen på området, og det er kommunerne, der har til ansvar at føre denne lovgivning ud i livet. I hver kommune ligger et jobcenter, og det er i praksis dem, der har ansvaret for at du, som ledig i din kommune, omfattes af den aktive beskæftigelsesindsats. 

    I Danmark består den aktive beskæftigelsesindsats grundlæggende af to elementer (disse uddybes nedenfor):

    • ·         Kontaktforløb
    • ·         Aktivering

    Det betyder, at du som ledig skal være i regelmæssig kontakt med dit jobcenter (primært som ikke-forsikret medlem) og/eller din a-kasse (som medlem af en sådan) og at du har både ret og pligt til at indgå i de tilbud, du får om aktivering (uddybes nedenfor). 

  • Kontaktforløb

    Du har ret og pligt til at have kontakt med enten dit jobcenter eller din a-kasse i løbet af din ledighedsperiode. Hvis du er forsikret mod ledighed i en a-kasse, er det dem, du skal have kontakt med gennem din ledighedsperiode. Hvis du ikke er forsikret i en a-kasse, er det dit jobcenter, du skal have kontakt med. 

    Et regelmæssigt kontaktforløb skal som minimum bestå af følgende samtaler:

    CV-samtalen

    Det er den første samtale i jobcentret eller a-kassen. Alle arbejdsmarkedsparate ledige skal lave et CV, der bl.a. beskriver hvilken uddannelse man har, og hvilke jobs man tidligere har haft. Ved denne første samtale skal jobcentret eller a-kassen godkende det CV, du har lavet.

    Samtalen skal holdes, og dit CV godkendes, indenfor de første 3 ugers ledighed.

     

    Samtaler hver 3. måned: jobsamtaler (jobcenter) og rådighedssamtaler (a-kasser)

    Efter den første samtale skal du som ledig senest hver tredje måned holde en samtale med enten dit jobcenter (modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp) eller din a-kasse (modtagere af dagpenge). Ved disse møder udarbejder I i fællesskab en såkaldt jobplan, der beskriver din fremtidige jobsøgning og aktiviteter i denne forbindelse. I hver samtale vil denne jobplan indgå.

    I jobcentret hedder det jobsamtaler. I disse samtaler er der fokus på konkrete job og din jobsøgning. For ikke arbejdsmarkedsparate ledige skal der være fokus på aktiviteter, der vurderes at kunne fremme din tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcentret kan vælge at holde jobsamtaler med dig oftere, hvis de vurderer, at der er behov herfor.

    I a-kassen hedder samtalerne rådighedssamtaler. Her vil der være fokus på, hvad den ledige har gjort for at komme i job og det aftales, hvordan din jobsøgning skal være i den kommende tid, indtil næste samtale.

  • Aktivering

    Senest efter 9 måneder har du som ledig både ret og pligt til at modtage et tilbud om aktivering fra dit jobcenter (uanset om du er forsikret ledig eller ej). Bemærk at for unge under 30 år gælder denne ret og pligt til aktivering efter senest 13 uger (3 måneder), hvilket vil sige at du allerede inden de 13 uger kan blive sendt i aktivering af jobcentret. For personer over 55 år gælder denne ret og pligt ligeledes efter 13 ugers ledighed.

    Efter den første aktivering har man ret og pligt til en ny aktivering hver gang man har været forsørget af det offentlige i 6 måneder. Du kan læse mere om reglerne for aktivering på arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside.

    Der findes grundlæggende 3 typer af aktiveringstilbud:

    • ·         Vejledning og opkvalificering
    • ·         Virksomhedspraktik
    • ·         Ansættelse med løntilskud

    Det er kommunerne selv, der afgør hvordan de tilrettelægger disse aktiveringstyper, og et tilbud om for eksempel vejledning og opkvalificering kan derfor være forskelligt fra kommune til kommune. Aktiveringen kan også sagtens bestå af en kombination af de forskellige typer. Aktiveringen og dens formål beskrives i din jobplan.

    I Favrskov er det bl.a. xx, der står for kommunens egne aktiveringstilbud. Derudover køber kommunen specielle forløb for nogle målgrupper hos andre kommunale eller private udbydere.

    Vejledning og opkvalificering

    Denne form for aktivering dækker over alt fra korte vejlednings- og afklaringsforløb (hvad enten det er i jobcentret eller andetsteds), særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, til ordinære uddannelsesforløb. Med andre ord drejer denne form for aktivering sig om, at vejlede og eventuelt opkvalificere dig, så dine forudsætninger for at få et job bliver endnu bedre.

    I den første periode af den samlede ledighedsperiode kan denne form for aktivering, for eksempel et kursus, maksimalt vare 6 uger.   

    Virksomhedspraktik

    Virksomhedspraktik er et praktikforløb hos en offentlig eller en privat virksomhed. Afhængig af dine forudsætninger, kan tilbuddet vare fra 4 - 13 uger.

    Formålet med virksomhedspraktik kan være at afdække og optræne dine faglige, sociale eller sproglige kompetencer, og/ eller at afklare hvad du skal beskæftige dig med i fremtiden.

    I særlige tilfælde kan tilbuddet forlænges. Det skal jobcentret i samråd med arbejdspladsen samt den ledige beslutte.

    Ansættelse med løntilskud

    En ansættelse med løntilskud vil sige, at du ansættes på overenskomstmæssige vilkår i enten en offentlig eller privat virksomhed, og at arbejdspladsen får et tilskud fra kommunen til at dække en del af din løn.

    Som udgangspunkt varer en løntilskudsansættelse i 6 måneder, men kan forlænges op til et år.

    Formålet med en løntilskudsansættelse er at træne/genoptræne den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer.

    En løntilskudsansættelse skal altid godkendes i jobcentret.

     

  • Refusion af transportudgifter når du er i aktivering

    Ifølge § 82 i beskæftigelsesloven har du, som modtager af a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse eller ledighedsydelse, ret til at få dine udgifter til transport ved deltagelse i aktivering godtgjort, hvis den daglige afstand mellem din bopæl og aktiveringsstedet er mere 24 km ud og hjem.

    Du kan dog ikke få godtgørelse, hvis du skal i aktivering med løntilskud i en privat virksomhed.

    Hvis du modtager a-dagpenge, skal du søge om befordringsgodtgørelse i din a-kasse.

    For at få befordringsgodtgørelse, skal du udfylde dette befordringsskema, og få det underskrevet det sted du er i virksomhedspraktik, løntilskud etc.
    Skemaet skal derefter sendes til ydelsescentret, som er den afdeling der udbetaler din ydelse, samt denne godtgørelse.

    Du vil ikke få godtgørelse for de dage, hvor du ikke har deltaget i aktiveringen – fx som følge af sygdom eller andet fravær.
    Godtgørelsen svarer til den enhver tid gældende sats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 c fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads, pt. kr. 1,07 (2013).
    Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste kronebeløb.

  • Ferie når du er ledig

    Ligesom når du er i beskæftigelse, har du også som ledig mulighed for at holde ferie. 

    Hvis du har været i job indenfor det seneste år, og i dette job har optjent ferie med feriepenge, har du ret til at afholde denne ferie som ledig. Du skal dog altid huske at anmelde din ferie hos dit lokale jobcenter, eller hos din a-kasse.

    Har du optjent ret til ferie med feriepenge, skal denne altid være afholdt, før du har ret til at holde ferie som ledig.

    Ferie når du er på dagpenge

    Når du er på dagpenge har du mulighed for at holde ferie med feriedagpenge. Du skal dog altid have afholdt eventuelt optjent ferie med feriepenge, før du har ret til ferie med feriedagpenge. Under visse omstændigheder har du som dagpengemodtager ikke ret til feriedagpenge, se nærmere på borger.dk.

    Som dagpengemodtager skal du melde din ferie til a-kassen senest på feriens første dag. Skal du have feriedagpengene under din ferie, skal a-kassen have ansøgningsblanketten senest en måned før feriens start. Du kan tidligst få udbetalt dine feriedagpenge en uge før ferien.

    Husk at jobcentret også skal have besked om din ferie, og det skal senest være 14 dage før feriens start, ellers kan det have betydning for din ret til dagpenge.

    Læs meget mere om feriedagpenge på borger.dk eller på din a-kasses egen hjemmeside.

    Ferie når du er på kontanthjælp

    Når man er på kontanthjælp optjener man ikke ret til ferie med feriepenge. Du har dog, som alle andre, ret til 5 ugers ferie. Ønsker du at holde ferie, og har du været på kontanthjælp uafbrudt i et år, må du derfor holde din ferie uden kontanthjælp. Du skal dog altid huske at melde din ferie hos jobcentret. Hvis ikke du gør det kan det have betydning for din kontanthjælp i månederne herefter. 

    Læs mere om at holde ferie som kontanthjælpsmodtager på jobnets hjemmeside

Senest opdateret

15.12.2017
sara