You are here

Er du blevet student?

Er du blevet student, kan vi som udgangspunkt ikke tilbyde dig økonomisk hjælp. Læs mere om dine muligheder her.

Er du lige blevet student, HHX'er, HF'er, HTX'er eller lignende, og har du søgt - eller forventer at søge - optagelse på en uddannelse med start efter sommerferien, er du som udgangspunkt ikke berettiget til kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

Du kan blandt andet læse mere om dine muligheder, rettigheder og pligter i forbindelse med endt uddannelse - eller hvis du skal i gang med en uddannelse - nedenfor.

Læs mere

  • Du betragtes som studerende, når:

    • du har afsluttet et grundforløb på en erhvervsuddannelse (for eksempel handelsskole eller teknisk skole) og søger, eller har fået, en praktikplads. Dette gælder også, selv om der går to-tre måneder, indtil du får eller skal starte i praktikpladsen. 
       
    • du er blevet student, HHX`er, HTX`er eller lignende og har søgt ind på en kompetencegivende uddannelse med start efter sommerferien. Dette gælder også, selvom du endnu ikke har fået besked, om du er optaget på uddannelsen. 

    Enlige forsørgere under 30 år kan dog få hjælp i op til 2 måneder. 

  • Du betragtes ikke som studerende, når:

    • du efter to-tre måneder stadig ikke har mulighed for skolepraktik eller ikke har fået læreplads. 
       
    • du er blevet student, HHX`er, HTX`er eller lignende og ikke har søgt optagelse på en kompetencegivende uddannelse. 
  • Rettigheder og pligter

    Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal tage en uddannelse. De skal stå til rådighed for uddannelse og deltage i aktiviteter, der bringer dem tættere på at kunne starte på en uddannelse.

    For at få uddannelseshjælp skal du deltage i aktiviteter, der hjælper dig med at afklare dit uddannelsesvalg. Hvis du ikke umiddelbart er i stand til at gennemføre en uddannelse, skal du deltage i aktiviteter, der bringer dig tættere på at kunne starte på en uddannelse.

    Du skal have modtaget uddannelseshjælp i 12 sammenhængende måneder for at kunne holde ferie med uddannelseshjælp. Har du formue, for eksempel en børneopsparing på over 10.000 kroner, skal det vurderes, om du er berettiget til hjælp.

    Du kan tidligst få uddannelseshjælp fra ansøgningstidspunktet. Hjælpen beregnes fra den dag, du melder dig ledig, ansøger om hjælp og ikke længere er forsørget af SU. Hjælpen udbetales dog kun fra ansøgningstidspunktet, hvis du møder i den aktivering, du henvises til.

    For at få en måneds kontanthjælp eller uddannelseshjælp, som begge beregnes bagud, skal du stå til rådighed en måned. Efter individuel vurdering kan der bevilges engangshjælp, indtil du er berettiget til en hel måneds kontanthjælp eller uddannelseshjælp. 

  • Ansøgning om kontanthjælp og uddannelseshjælp

    Hvis du vil ansøge om kontanthjælp skal du henvende dig personligt i Jobcenter Favrskov, Vesselbjergvej 18 i Hadsten.

    Hvis du vil ansøge om uddannelseshjælp skal du henvende dig personligt  på 1. sal i Hadsten Centret, Østergade 9, 8370 Hadsten.  

  • Alternativer til kontanthjælp og uddannelseshjælp

    Et deltidsarbejde vil være et godt alternativ til kontanthjælp og uddannelseshjælp.

    Hvis du for eksempel er hjemmeboende, vil et deltidsarbejde på ca. syv timer om ugen til overenskomstmæssig løn svare til, hvad du vil kunne få udbetalt i kontanthjælp.

    Hvis du er udeboende, vil et deltidsarbejde på mellem 12-15 timer om ugen svare til kontanthjælpens størrelse.
     

Kontakt

Unges Uddannelse og Job
Hadsten Centret, Østergade 9, 1. sal (Sundhedshuset)
8370 Hadsten
Tlf. 89 64 42 80

 

Besøgstid:
Mandag 9.30-15.00
Tirsdag 9.30-15.00
Onsdag Lukket
Torsdag 12.00-17.00
Fredag 9.30-12.00

 

Telefontid:
Mandag 9.00-15.00
Tirsdag 9.00-15.00
Onsdag 9.00-15.00
Torsdag 9.00-17.00
Fredag 9.00-12.00

Senest opdateret

26.04.2019
kmaj