You are here

Fleksjob

Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af sygdom.
  • Et fleksjob er et almindeligt arbejde, hvor der dog tages hensyn til, at din arbejdsevne er varigt nedsat pga. sygdom.
  • Kommunen kan bevilge dig fleksjob, hvis du ikke har mulighed for at arbejde i det omfang, du kunne tidligere på grund af sygdom.
  • Du kan få et fleksjob, hvis du ikke er i stand til at arbejde på normale vilkår, er under 65 år og ikke modtager førtidspension.


Hvis du vil ansætte en tidligere medarbejder i fleksjob, gælder særlige regler. Kontakt derfor jobcentret, hvis du vil vide mere. 

Værd at vide om fleksjob

  • Baggrund

    De nuværende fleksjobregler er resultatet af en reform, som trådte i kraft 1. januar 2013. Personer, der blev ansat i fleksjob før 1. januar 2013, påvirkes ikke af de nye regler, så længe de forbliver i samme fleksjob. Ved jobskifte gælder de nye regler for det nye fleksjob. 

  • Hvad er et fleksjob?

    Et fleksjob er et fleksibelt arbejde, der kan varetages af personer, der er blevet tilkendt fleksjob af jobcenteret. 

    Personer, der er tilkendt fleksjob, er helt almindelige mennesker, der har været uheldige at blive ramt af noget, der har nedsat deres arbejdsevne. Som arbejdsgiver kan du altså forvente at møde en kandidat som alle andre, hvis du indbyder en fleksjobber til jobsamtale. 

    De kan typisk ikke varetage et fuldtidsjob. Derfor giver jobcenteret dem mulighed for at tage et job med nedsat timetal. Arbejdslønnen suppleres op af et fleksløntilskud fra kommunen. På den måde kan de fortsat være aktive på arbejdsmarkedet og beholde en indtægt, der gør dem selvforsørgende. 

     

  • Hvordan bliver man tilkendt fleksjob?

    Jobcenteret kan kun give tilbud om fleksjob til personer, der har så varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at de ikke kan opnå beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet. Alle muligheder for at bringe eller fastholde personen i ordinær beskæftigelse skal være afprøvet. 

  • Hvad kan en fleksjobber lave, og hvilke skånebehov kan jeg forvente?

    Vi kan alle blive ramt af skader, handicap eller psykiske problemer, som begrænser vores overskud og arbejdsevne. Derfor findes der ikke kun ét svar på, hvad en fleksjobber kan lave. De har lige så forskellige kompetencer som resten af arbejdsstyrken og kan altså varetage alle mulige jobfunktioner. 

    Fleksjobber kan have forskellige skånebehov, men uanset om det er manuelt arbejde, administrative opgaver, kontorarbejde eller servicefunktioner, er der god grund til at overveje at ansætte en fleksjobber. 


    Skånebehovene kan ofte inddeles i tre grupper:

    • Hensyn til kroppen: Undgå eller begrænse tunge løft, ensidige bevægelser etc. 
    • Nedsat effektivitet: Flere pauser og mulighed for at arbejde i eget tempo etc. 
    • Behov for strukturerede arbejdsopgaver: Undgå eller begrænse opgaver med stramme deadlines, opgaver med mange bolde i luften etc. 
       

    En af fordelene ved en fleksjobber er, at de kan ansættes til et lavere timetal end en fuldtidsmedarbejder. Det er derfor oplagt, at de løser opgaver i din virksomhed, der ikke allerede løses af en fuldtidsansat, eller opgaver, der ikke kan bære en fuldtidsstilling. 

     

     

  • Hvordan ansætter jeg en fleksjobber?

    Med de nye fleksjobregler ansættes en fleksjobber på samme vilkår som alle andre medarbejdere. Den eneste forskel er, at jobcentret skal med på råd, inden kontrakten indgås. Dette sker for at drøfte og vurdere timetal, hvilke skånebehov medarbejderen har samt medarbejders arbejdsintensitet i den pågældende stilling (se også "Hvordan aftales lønnen?"). 

    Jobcenteret skal i vurderingen af arbejdsintensiteten tage udgangspunkt i, om personen kan arbejde med fuld produktivitet på nedsat tid, med nedsat produktivitet på fuld tid eller med både nedsat produktivitet og nedsat tid. Det afhænger med andre ord af den enkelte kandidat, hvilke muligheder der er for timetal, produktivitet m.v. 

  • Hvordan aftales lønnen?

    Som arbejdsgiver betaler du fleksjobberen løn for det arbejde, der bliver udført, og du betaler kun løn for effektive timer. 

    Hvor fleksjobbet er dækket af en overenskomst skal lønnen fastsættes ud fra overenskomsten. Det samme gælder for pension, fritvalgsordning, tillæg m.v. Hvor fleksjobbet ikke er dækket af en overenskomst fastsættes løn m.m. efter aftale mellem fleksjobber og arbejdsgiver. Hvis der findes en relevant sammenlignelig overenskomst skal partnerne tage udgangspunkt i denne overenskomst. Det betyder ikke, at parterne nødvendigvis skal følge alle områder i den sammenlignelige overenskomst. De har mulighed for at aftale afvigelser herfra. 

    Når en fleksjobber bliver tilbudt en stilling, skal fleksjobberen kontakte det lokale jobcenter. Jobkonsulenten vurderer fleksjobberens arbejdsevne i jobbet, herunder hvor mange timer fleksjobberen kan arbejde, og med hvilken arbejdsintensitet set i forhold til en medarbejder ansat på ordinære vilkår. Jobcenteret kan for eksempel vurdere, at fleksjobberens arbejdsevne rækker til at arbejde i 20 timer med en intensitet på 50 procent. Denne vurdering danner herefter grundlag for den aftale om blandt andet løn og arbejdsvilkår, som du indgår med fleksjobberen. Du skal kun betale løn for det arbejde, du modtager. 

    Det betyder, at du for en arbejdsindsats, som nævnt ovenfor, kun skal betale løn for 10 timers arbejde, selvom fleksjobberen er på job i 20 timer. Hvis du og din fleksjobber er enige, kan I bede jobcenteret om at foretage en ny vurdering af arbejdsevnen. 

  • Hvad sker der, efter jeg har ansat en fleksjobber?

    En fleksjobber er som udgangspunkt ansat på samme vilkår som alle andre medarbejdere. Så når først vedkommende er ansat, møder han på arbejde på de aftalte tidspunkter, og dagligdagen kører uden problemer 

  • Hvad gør jeg, når min fleksjobber sygemeldt?

    Løn under sygdom og barsel afhænger af den ansættelseskontrakt, du laver med fleksjobberen. Hvis den pågældende får løn under sygdom, får fleksjobberen samme fleksløntilskud fra kommunen som vanligt og mærker altså ingen forskel. Når virksomheden udbetaler løn under sygdom, kan den modtage refusion fra kommunen, som er det beløb, som fleksjobberen kunne have modtaget i sygedagpenge fra kommunen. Arbejdsgiver kan modtage refusion fra 1. sygedag. Hvis virksomheden ikke betaler løn under sygdom, modtager fleksjobberen sygedagpenge eller barselsdagpenge fra kommunen i forhold til gældende regler. 

    I alle tilfælde er det vigtigt, at arbejdsgiver indberetter fleksjobberens sygdom til kommunen efter gældende regler. Arbejdsgiveren skal indberette sygdom på samme måde som alle andre sygemeldte medarbejdere. 

  • Hvad sker der, hvis samarbejdet ikke fungerer?

    Hvis samarbejdet mellem din virksomhed og fleksjobberen ikke fungerer, kan du afskedige fleksjobberen på de vilkår, der gælder ifølge ansættelseskontrakten og eventuelt gældende overenskomst. 

    Hvis det ikke er en uforholdsmæssig stor byrde, har arbejdsgiveren pligt til at træffe rimelige foranstaltninger for, at en person med nedsat funktionsevne kan udføre sit arbejde. 

    En afskedigelse af en person med handicap skal være sagligt begrundet og overholde lov om forbud mod forskelsbehandling.  

  • Hvor kan jeg få mere at vide?

    Har du spørgsmål til fleksjobordningen, er du velkommen til at kontakte os i Fleksjobafdelingen i Favrskov Kommune: 

    Jobkonsulent Jette Ingerslev, 
    tlf. 89 64 42 55, mobil 23 47 90 10, mail: jein@favrskov.dk

    Jobkonsulent Sanne Wittrup, 
    tlf. 89 64 42 21, mobil 30 58 93 55, mail swit@favrskov.dk 

Kontakt

Jobcenter Favrskov
Vesselbjergvej 18, Hadsten
Tlf. 89 64 10 10


Skriv fra din digitale postkasse


Besøgstid:
Mandag: 09.30-15.00
Tirsdag: 09.30-15.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12.00-17.00
Fredag: 09.30-12.00

Telefontid:
Mandag: 09.00-15.00
Tirsdag: 09.00-15.00
Onsdag: 09.00-15.00
Torsdag: 09.00-17.00
Fredag: 09.00-12.00
 

 

 

 

Senest opdateret

25.03.2020
kmaj