Formålet med Hjælp til Angst og Fobi (HAF) er at hjælpe dig med at arbejde med din angst eller fobi og dermed komme tættere på uddannelse eller arbejde.
Et HAF-forløb varer 13 uger med fast undervisning to timer om ugen. Du undervises i, hvad der sker i hjernen og kroppen, når vi får angst, og hvordan vi kan arbejde med at håndtere angsten og få større psykologisk fleksibilitet.
Vi arbejder også med værdier, og hvordan man sætter realistiske mål. Vi udarbejder en personlig plan, hvor det altid er tydeligt, hvad der er det næste skridt, også når HAF-forløbet er afsluttet.
Du får en personlig mentor, som er til stede i undervisningen. Herudover arbejder mentor med dig tre timer om ugen, hvor I bl.a. henter erfaring i praksis med din angst eller fobi og prøver nogle af de redskaber af, som du har lært i undervisningen.
Det er din sagsbehandler ved jobcentret, der visiterer til et HAF-forløb.