You are here

Ledig: Godkendt til fleksjob

Hvis du er godkendt til fleksjob, og ledig, kan du som hovedregel få udbetalt ledighedsydelse.

Ledighedsydelse er således til dig, der søger fleksjob. 

Fleksjob og fleksydelse

  • Om ledighedsydelse

    Ledighedsydelse udbetales til dig, der er godkendt til fleksjob, men endnu ikke ansat i et. Det er din kommune der udbetaler ydelsen.

    Det kan være du endnu ikke har haft et, eller du netop har mistet det job du havde. Du kan læse mere om hvilke kriterier du skal opfylde for at være berettiget til ledighedsydelse under afsnittet om nedsat arbejdsevne.  
     

     

    Ledighedsydelse udgør henholdsvis ca. 89 procent, ca. 80 procent eller ca. 60 procent af højeste dagpengesats. Ydelsens størrelse vil blive afgjort af dine forhold. Du kan dog se satser i lovningen på retsinformations hjemmeside
     

    Du får også ledighedsydelse, når du skal holde ferie fra dit fleksjob. Hvis du ikke har optjent feriepenge, har du mulighed for at holde ferie fra dit fleksjob på ledighedsydelse.

    Hvis du ønsker at holde ferie med ledighedsydelse, skal du mindst 2 uger inden din ferie give kommunen besked om, at du ønsker at holde ferie. Der er forskellige regler, afhængig af om du er i fleksjob, eller om du er ledig.

     

  • Hvad gør du, hvis du mister dit fleksjob?

    Hvis du mister dit fleksjob, skal du henvende dig hos din sagsbehandler i jobcentret. Du kan finde jobcentrets adresse og telefonnummer nederst på siden.
     

    Som ledig fleksjobber får du en aktiv indsats, med kontaktsamtaler hver tredje måned, og ret til seks ugers selvvalgt uddannelse, mens du modtager ledighedsydelse. Indsatsen indebærer også at, at den enkelte selv aktivt skal søge fleksjob, lægge CV på jobnet.dk, og deltage i de tilbud, som kommunen giver.
     

    Du kan læse mere om det at være ledig fleksjobber på beskæftigelsesministeriets hjemmeside.  

  • Hvad kan jobcentret hjælpe med, og hvad kan du selv gøre for at få et (nyt) fleksjob?

    På Fleks.nu kan du læse mange gode råd til hvordan du som ledig fleksjobber kan finde dig et arbejde. Her kan du også se opslag om ledige fleksjob.  
     

     

    Ligesom med ordinære jobs, er der mange om buddet, og mange fleksjobs bliver ikke slået op på jobbaser som for eksempel Jobnet. Derfor er det vigtigt at du selv er aktiv, og gør noget for at skaffe dig et job.  

    Et godt råd er, at hjælpe virksomhederne med at se mulighederne i at ansætte netop dig. Hvad kan du hjælpe dem med, som de måske ikke engang selv er bevidste om, de kunne bruge hjælp til? Tænk fremadrettet og ud fra deres perspektiv.
     

     

    Styrelsen for Fastholdelse og rekruttering har lavet en E-guide til dig, der søger fleksjob.  

    Code of Care og jobdatabasen Ofir har desuden oprettet en ny jobportal for socialt udsatte, kaldet carejob.nu. Her kan du bl.a. se opslag om ledige fleksjob.

    Derudover er det en god idé at se på Landsforeningen for Fleks- og Skånejobberes hjemmeside, hvor der også findes god information om fleksjob.

Kontakt

Jobcenter Favrskov
Vesselbjergvej 18, Hadsten
Tlf. 89 64 10 10


Skriv fra din digitale postkasse

Besøgstid

​Mandag: 9:30 - 15:00
Tirsdag: 9:30 - 15:00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 9:30 - 12:00
 

Ydelsescentrets telefontid

Mandag, tirsdag,

torsdag og fredag: 9:00 - 10:00

 

 

Senest opdateret

28.06.2016
mera