Du skal sygemelde dig på jobnet.dk
Efter du har sygemeldt dig, vil du, hvis du har været syg i mere end 14 dage, modtage et brev fra kommunen i din digitale postkasse (e-boks). I brevet er det beskrevet, hvad du skal gøre for at søge om sygedagpenge.
Udbetaling af sygedagpenge kan først ske fra modtagelse af anmodning om sygedagpenge. Overholder du ikke tidsfristerne, vil det få konsekvenser for din udbetaling af sygedagpenge.
Opfølgningsforløb hos kommunen
Hvis dit sygdomsforløb forventes at vare mere end otte uger, har du ret og pligt til at indgå i et opfølgningsforløb hos kommunen. Du vil i så fald blive inviteret til første opfølgningssamtale med din sagsbehandler i kommunen senest efter otte ugers sygefravær.
Under opfølgningssamtalen drøfter du og din sagsbehandler, hvilken hjælp du skal have for at komme i arbejde. På mødet fastlægger du og din sagsbehandler i fællesskab en konkret plan for, hvordan du hurtigst muligt kan varetage et arbejde.
Efter første opfølgningssamtale afholdes opfølgningssamtaler hver 4. uge, hvor du og din sagsbehandler følger op på jeres aftaler fra sidste opfølgningsmøde, og hvor I drøfter og igangsætter aktiviteter, som bedst støtter dig i at fastholde dit arbejde eller din tilknytning til arbejdsmarkedet.
Raskmelding
Du skal raskmelde dig på Jobnet.dk
Ønsker du at vide mere om sygedagpenge for ledige, kan du orientere dig yderligere længere nede på siden.