El-cykler

Lån en el-cykel helt gratis og test, om el-cykler er noget for dig.

Favrskov Kommune tilbyder i samarbejde med Lindbergsport i Lyngå, at du som borger kan låne en el-cykel eller el-ladcykel i 7 eller 14 dage – helt gratis. På den måde kan du finde ud af, om du kan bruge en el-cykel i din daglige transport.

Du kan benytte dig af ordningen frem til 31. juli 2024.

Grafik der viser eldrevne køretøjer

Grønnere trafik i Favrskov

Udlån af el-cykler er en del af et projekt, der skal gøre trafikken i Favrskov grønnere, og måske kan du bytte bilen ud med en el-cykel. Nu har du i hvert fald chancen for at prøve en.

Der er 12 el-cykler og 4 el-ladcykler til udlån, så du kan opleve ventetid. Du kan låne cyklen i 7 eller op til 14 dage, men må selvfølgelig gerne levere den tilbage før tid, så den næste borger i køen kan låne den. 

Spørgsmål og svar om udlån af el-cykler

+ Fold alle ud
- Fold alle ind

Du opretter dig på vores online bookingsystem (se link her på siden) og reserverer en el-cykel eller el-ladcykel i kalenderen.

Efter at du har booket en cykel via linket her på siden, kan du hente cyklen hos Lindbergsport i Lyngå.

Det er gratis at låne en ladcykel el-cykel. Du betaler dog et depositum på 500 kr. Depositummet betaler du hos den cykelhandler, hvor du henter cyklen. Beløbet er til sikkerhed for eventuel skade af den el-cykel eller el-ladcykel, du låner, manglende rengøring eller for sen tilbagelevering. Afleverer du cyklen i samme stand, som du modtog den, får du depositummet tilbage.