Lånebetingelser for udlån af el-cykel i Favrskov Kommune

Når du låner en el-cykel eller el-ladcykel, så er der nogle betingelser, du skal overholde. Læs dem her

Læs vilkårene herunder igennem, inden du reserverer. Betingelserne gælder mellem dig, som låner el-cyklen, og Favrskov Kommune.

Pris

Det er gratis at låne en ladcykel el-cykel. Du betaler dog et depositum på 500 kr. Depositummet betaler du hos den cykelhandler, hvor du henter cyklen. Beløbet er til sikkerhed for eventuel skade
af den el-cykel eller el-ladcykel, du låner, manglende rengøring eller for sen tilbagelevering. Afleverer du cyklen i samme stand, som du modtog den, får du depositummet tilbagebetalt.

Alder

Du skal være fyldt 18 år, for at du kan låne en el-cykel eller el-ladcykel af Favrskov Kommune.

Reservering af cykel

Når du reserverer en el-cykel eller el-ladcykel er det muligt at booke den 7 eller 14 dage. Du kan hente cyklen fra i cykelhandlerens åbningstid den dag, hvor du reserverer, og du skal aflevere den igen senest en time før lukketid på afleveringsdagen. Se cykelhandlerens åbningstider, når du reserverer. Du skal reservere cyklen senest to dage før, du skal bruge cyklen.

Afmeldelse af reservation

Bliver du forhindret i at afhente ladcyklen, skal du afmelde din reservation. Det skal ske senest kl. 10 dagen før afhentning. Bliver du forhindret på dagen, så kontakt cykelhandleren direkte.

Afhentning

Du kan afhente cyklen i cykelhandlerens åbningstid den dag, du har reserveret cyklen fra. Når du henter cyklen ved cykelhandleren, skal du kontrollere, at den ikke er behæftet med fejl eller mangler, herunder at f.eks. bremsere og lygter fungerer. El-cyklen leveres med oplader, batteri og nøgler. Det er også muligt at låne en cykelhjelm. Favrskov Kommune anbefaler at du anvender cykelhjelm, når du cykler. Du skal samtidig vise dit sygesikringsbevis.

Ansvarsfraskrivelse

Hvis el-cykel eller el-ladcykel ikke er tilgængelig, selvom du har reserveret den, er Favrskov Kommune ikke forpligtet til at sætte en anden cykel til rådighed. Det kan f.eks. ske, hvis forrige lejer ikke har afleveret cyklen til tiden.

Manglende afhentning

Afhenter du ikke el-cykel eller el-ladcykel på dagen hvor du har reserveret den, bliver din reservation annulleret.

Rengøring

Du skal aflevere el-cykel eller el-ladcykel i rengjort stand. Gør du ikke det, trækker vi et gebyr på 300 kr. fra dit depositum.

Aflevering

Du skal aflevere el-cyklen eller el-ladcyklen senest en time før lukketid på afleveringsdagen. Se cykelhandlerens åbningstider, når du reserverer. Efter lån af el-cyklen forpligter du dig til at udfylde et spørgeskema i forretningen.

For sen aflevering

Afleverer du el-cyklen eller el-ladcyklen for sent, trækker vi 200 kr. pr. påbegyndt døgn. Hvis du ikke har indgået en aftale med cykelhandleren om at forlænge lejeaftalen, kan Favrskov Kommune sætte sig i besiddelse af el-cyklen eller el-ladcyklen gennem en umiddelbar fogedforretning uden sikkerhedsstillelse og for din regning.

Færdselsloven

Du har ansvaret for, at du kører efter Færdselsloven, når du cykler på en el-cykel eller el-ladcykel fra Favrskov Kommune. Det er muligt at låne en cykelhjelm hos cykelhandleren. Favrskov Kommune anbefaler, at du anvender cykelhjelm.

Punktering

Punkterer du med cyklen, skal du enten selv lappe den, eller aflevere den hos cykelhandleren, der lapper cyklen uden beregning. Har du ikke mulighed for at komme hen med cyklen, kan cykelhandleren efter aftale også komme hjem til dig og hente cyklen – prisen for afhentning aftales med cykelhandleren.

Tyveri og skader

For at undgå tyveri skal du altid anvende cyklens lås og den evt. udleverede kædelås til at låse cykelstellet fast til et cykelstativ eller lignende. For at undgå tyveri er et godt råd at undgå at stille cyklen natten over ved f.eks. en togstation og lignende steder.

Ved tyveri er du ansvarlig for at erstatte cyklen. Det er altid låneren eller dennes forsikring, der hæfter i tilfælde af tyveri. Du bør derfor politianmelde tyveriet og melde tyveriet til dit forsikringsselskab, der normalt vil dække dette.

Cykelhandleren vil kunne oplyse stelnummeret. Når erstatningen foreligger, vil det være den samme cykelhandler, som anskaffer en ny cykel.

Afleverer du cyklen/batteriet/batteriet i beskadiget eller mangelfuld stand, skal du betale for reparationsudgifterne eller cyklens/batteriets/cykelhjelmens værdi, såfremt du i forbindelse med skaden/tyveriet har handlet ansvarspådragende.

Favrskov Kommune er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler om erstatnings- og produktansvar.

Sådan behandler Favrskov Kommune dine personlige oplysninger:

Du skal kun afgive information i følgende situationer:

  • Når du reserverer en cykel, bliver du bedt om at oplyse navn, adresse, telefonnummer, e-mail og CPR-nummer.

  • Når du henter cyklen, bliver du ligeledes bedt om at fremvise dit sundhedskort.

Ved reservation af cykel giver du dit samtykke til, at Favrskov Kommune må opbevare og behandle de indsendte oplysninger. Dit samtykke til behandling af oplysningerne kan til enhver tid tilbagekaldes, men det vil samtidig betyde at du ikke kan låne el-cyklen, da oplysningerne er nødvendige for at kunne låne en el-cykel. Oplysningerne stammer fra bookingsystemet og spørgeskemaet, som du udfylder efter lån af en el-cykel.

Favrskov Kommune og cykelhandlerne videregiver aldrig følsomme oplysninger

Hvem kan vi give oplysningerne videre til?

De oplysninger, som er medtaget i indberetningen vil blive videregivet til Lindbergsport, som vil være ansvarlige for driften af Udlån en el-cykel i Favrskov Kommune.

Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?

Vi gemmer dine oplysninger, så længe det er nødvendigt for sagens behandling. I almindelighed betyder det, at vi gemmer oplysningerne i 5 år efter projektet Udlån af el-cykler i Favrskov Kommune ophør.

Dine rettigheder

Indsigt

Du har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger Favrskov Kommune har om dig. Du kan bruge vores selvbetjeningsløsning på Favrskov Kommunes hjemmeside. Du kan også henvende dig skriftligt til Favrskov Kommune via Digital Post.

Sletning

Du kan i sjældne tilfælde have ret til at få oplysninger om dig slettet. Du skal anmode Favrskov Kommune om at få slettet oplysningerne, og vi skal tage stilling til din anmodning.

Berigtigelse

Du har ret til at få berigtiget faktuelt forkerte oplysninger om dig. Både i forhold til indberetninger, der falder uden for whistleblowerordningen og indberetninger, der falder inden for ordningen, har du mulighed for at komme med dine bemærkninger om berigtigelse til indberetningen.

Retsgrundlag

I henhold til byrådets beslutning 25. juni 2019, skal Favrskov Kommune understøtte etableringen af udlån af el-cykler i Favrskov Kommune.

Favrskov Kommune er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger

Favrskov Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor 

Databeskyttelsesrådgiver (DPO)

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. 

Favrskov Kommune
Att. databeskyttelsesrådgiveren
Skovvej 20
8382 Hinnerup ​​​​​
[email protected]
Telefon: 89 64 60 95

Klage

Hvis du er utilfreds med måden, vi behandler dine personoplysninger på, kan du klage til Datatilsynet. Du kan finde oplysninger om, hvordan du klager på Datatilsynets hjemmeside, datatilsynet.dk