Billede af dekorativ karakter

Klimauger 2021

Klimauger er to uger med spændende arrangementer, hvor alle kan blive klogere på klima og bæredygtighed.

Klimaugerne arrangeres hvert år af foreningen Klima Favrskov, og i løbet af de to uger bliver der sat fokus på, hvordan private, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger og kommunen kan dele viden og sætte gang i bæredygtige aktiviteter og løsninger.

Klima Favrskov

Foreningen Klima Favrskov består af grønne ildsjæle, der vil være med til at sætte den grønne omstilling højt på dagsordenen. I 2021 deltager Favrskov Kommune for første gang i planlægningen af Klimauger som en del af Klima Favrskov.

Vil du være med?

Alle kan være med til at planlægge et arrangement i Klimaugerne – både borgere, virksomheder, foreninger og alt derimellem.

Hvis du har en god idé til, hvad der skal på programmet næste år, så skriv til Stine Lykke Holt på stlh@favrskov.dk.

Klimauger 2021

I 2021 ligger Klimauger i uge 40 og 41. Se det fulde program nedenfor og følg med på Klima Favrskovs facebookside.

Program for Klimauger 2021

+ Fold alle ud
- Fold alle ind

Foredrag v. Ph.d. Niels Holm Jensen, forsker i bæredygtighedspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Hvis vi som samfund for alvor skal lykkes med at nedbringe vores CO2-udledning betydeligt, så skal hver enkelt af os ændre på mange af vores indgroede vaner. Kampen mod Corona-virus har vist os, at adfærdsændringer er mulige for os, men også at det er en vanskelig kamp, hvor de gamle vaner og dårlige undskyldninger konstant står på spring.

Niels forsker i hvordan man kan bruge psykologiske indsigter og adfærdsdesign til at motivere og påvirke mennesker og organisationer til at lykkedes med at handle mere grønt i hverdagen. I dette foredrag vil han fortælle om, hvordan man kan bruge indsigter om den menneskelige psykologi til at skabe grønne vanebrud. Foredraget er relevant for alle, der er interesseret i at lave personlige grønne vanebrud, og for personer der arbejder professionelt med at fremme grøn adfærd blandt borgere, kunder eller medarbejdere.

Arrangør: Hadsten Storpastorat og Hadsten Højskole

Sted: Hadsten Højskole. Østergade 49, 8370 Hadsten

Tidspunkt: Tirsdag d. 5. oktober kl. 19.00

Pris: Gratis – husk at bestille billetter!

Tilmelding: Bestil billetter på hadstenstorpastorat.dk/tilmelding

EC POWER A/S i Hinnerup udvikler og producerer energioptimerede mini-kraftvarmeanlæg, der producerer både elektricitet og varme. EC POWER leverer anlæg til hele verden og er markedsledende indenfor sit segment. Et konstant forsknings- og udviklingsarbejde gør, at virksomheden kan levere en af markedets mest energieffektive og klimavenlige energiproduktionsløsninger.

Bæredygtighed og den grønne omstilling fylder meget – også hos EC POWER. Kom og hør, hvilken rolle EC POWERs produkter spiller i forhold til sektorkobling og et grønnere gasnetværk – herunder udnyttelse af biogas til opvarmning og elproduktion.

Arrangør: EC Power

Sted: EC Power, Samsøvej 25, 8230 Hinnerup

Tidspunkt: Onsdag d. 6. oktober kl. 16.00-17.00.

Pris: Gratis

Tilmelding: Senest 4. oktober til sales@ecpower.dk

Der er fokus på plast og genbrug, når Favrskov Forsyning og Den jydske Haandværkerskole (DjH) inviterer til en aften med Åbent Plastværksted og foredrag onsdag d. 6. oktober. Her kan alle blive klogere på hvad plast er for noget, hvorfor det er vigtigt at sortere og hvordan det kan genanvendes.

Plast fylder meget i hverdagen. Kig dig blot omkring og se, hvor mange af de ting, du oftest rækker ud efter, der er lavet af plast. Meget af det vi dagligt bruger ender i affaldsbeholderen, det gælder især emballage. Derfor er det vigtigt at sortere affaldet korrekt, for en stor del af det kan genanvendes og bidrage til en mere bæredygtig dagligdag.

Der er plastmagerelever i værkstederne, som demonstrerer de processer og udstyr, der anvendes til forarbejdning af den indsamlede plast. Det er en enestående chance for at komme i værkstedet på DjH og opleve plastmaskinerne i arbejde.

DjH uddanner plastmagere, der i løbet af deres uddannelse får et godt kendskab til plasttyper og anvendelse, samt hvilke plasttyper der bedst lader sig genanvende. De uddannes til at bidrage positivt til den grønne omstilling, og er en del af løsningen på de plastudfordringer vi har i dag.

Efter workshoppen i plastværkstedet er der foredrag med overskriften ’Plast skal gøre noget godt’. Det tager udgangspunkt i hvilke problemer og muligheder, der er med plast. Foredraget kommer blandt andet omkring:

  • Plast og plastens historie
  • Plasttyper – hvilke er de vigtigste?
  • Hvad betyder begreberne; genbrug, genanvendelse, bæredygtighed og cirkulær økonomi.
  • Bioplast og bionedbrydelig plast
  • Vigtigheden af at sortere rigtigt
  • Hvad gør Favrskov Forsyning med den sorterede plast?

I og med at plast har en så udbredt anvendelse, har både Favrskov Forsyning og DjH som uddannelsesinstitution en stor interesse i, at plastprodukterne bliver brugt der, hvor de gør mest gavn for os og samtidig genanvendt, så det gavner miljøet.

Arrangør: Den jydske Haandværkerskole og Favrskov Forsyning

Sted: Den jydske Haandværkerskole, Ellemosevej 25, 8370 Hadsten

Tidspunkt: Onsdag d. 6. oktober kl. 18.00-20.30.

Pris: Gratis

Tilmelding: Senest 1. oktober på hbh@djhhadsten.dk

 

Hos Hinnerup Fjernvarme kan man få et indblik I hvordan vi laver fjernvarme ud af lokalproduceret halm.

Medarbejdere står klar til at vise rundt på halmanlægget, hvor vi producerer ca. 75% af varmen til forsyningsområdet.

Halmanlægget er bygget i 2018 og lever op til de nyeste krav for røggassen, som kommer til at gælde fra 2025.

Alt varmen, som distribueres til forbrugerne, er produceret på certificeret, bæredygtig biomasse eller overskudsvarme.

Hinnerup Fjernvarme er ejet af de tilsluttede forbrugere. Derfor er det en selvfølge, at vi skal være med i front, når der tænkes på klima og CO2-reduktion.

Kom for at se og høre, hvad vi gør på et lokalt, forbrugerejet fjernvarmeværk.

Arrangør: Hinnerup Fjernvarme

Sted: Hinnerup Fjernvarme, Fanøvej 15, 8382 Hinnerup

Tidspunkt: Torsdag d. 7. oktober kl. 16.00-18.00

Pris: Gratis

Tilmelding: info@hinnerupfjernvarme.dk eller på telefon 86985340 senest onsdag d. 6. oktober

Kom til en hyggelig aften i klimaets tegn, hvor du kan være med til klimaoptog, fællessang, lækker, klimavenlig chili sin carne og samtalesalon om Favrskov Kommunes nye klimaplan.

I Café Snakbar sætter vi rammen for en aften, hvor du kan tage venner og familie under armen og gøre kommunen klogere på, hvad vi sammen kan gøre for klimaet. Hen over aftenen kan I have spændende snakke om, hvad der er vigtigt, når vi sætter retningen for klimaindsatsen.

Favrskov Kommune er i fuld gang med at udforme en ny klimaplan, som er mere ambitiøs og omfattende end nogensinde. Denne aften har du mulighed for at komme med dine bud på, hvordan fremtidens bæredygtige Favrskov skal se ud.

Arrangør: Café Snakbar og Favrskov Kommune

Sted: Café Snakbar, Østergade 3, 8370 Hadsten

Tidspunkt: Torsdag d. 7. oktober kl. 17.00-20.30

Pris: Arrangementet er gratis – hvis du vil købe et lækkert måltid mad, skal du forudbestille det her - så har vi nok til alle. Bestilling af mad skal ske senest 30. september.

Tilmelding: Bare duk op – medmindre du vil købe en lækker omgang chili sin carne, så skal den bestilles her.

---AFLYST---

Vi er desværre nødt til at aflyse åbent hus hos SolarVenti pga. for få tilmeldinger.

Hvis man er interesseret i at høre mere om SolarVenti's bæredygtige løsninger, er man altid velkommen til at kontakte Oliver Spottag på obs@solarventi.dk eller ringe til SolarVenti på 8696 6700.

Vi smider mere væk end nogensinde, men kunne, i lyset af de miljømæssige udfordringer vi står over for, i stedet reparere meget af det, vi kasserer. Lørdag d.  9. oktober holder InSide et opstartsarrangement i kulturhusets værksted, hvor interesserede mødes omkring idéen om en Repair Café i Hammel og en kop kaffe.

Rundt i Danmark findes en lang række reparationscaféer under foreningen Repair Cafe Danmark, og her kommer folk forbi med defekt legetøj, køkkenredskaber, tøj, lamper og meget andet, der bliver så godt som nyt, når der har været en handymand eller -kvinde inde over med loddekolbe eller symaskine.

Konceptet er båret af frivillige kræfter, og derfor efterlyser kulturhuset frivillige, der kunne tænke sig at bidrage til konceptet. Som ”fixere”, som reparatørerne kaldes hos Repair Café Danmark, og som værter for arrangementerne.

Når vi mødes til kick-off 9. oktober, er konceptet ikke fikst og færdigt – der skal det vise sig, om der er interesse og frivillige til at sætte gang i en Repair Café i Hammel, fx en gang om måneden, lyder det fra Inside.

Kontakt Lene Bjarke Skov på 89641501 eller lbsk@favrskov.dk, hvis du har lyst til at høre mere eller til at deltage i kick-off-arrangementet 9. oktober kl. 10.30.

Arrangør: Kulturhuset InSide

Sted: Værkstederne i Kulturhuset InSide, Dalvej 1, 8450 Hammel

Tidspunkt: Lørdag d. 9. oktober fra 10.30

Pris: Gratis

Tilmelding: Til Lene Bjarke Skov på 89641501 eller lbsk@favrskov.dk

Går du også og drømmer om at knække koden til en klimavenlig hverdag med balance i familie- og arbejdslivet?

Denne aften giver Nanna Hyldgaard Hansen praktiske hverdagsråd og enkle sparetips, så du kan leve for mindre og få mere tid til det, der er vigtigt. Nanna Hyldgaard Hansen har skrevet bestselleren ’Lev for det halve – og få familieliv, forbrug og arbejde i balance’ om sine erfaringer med at skære forbruget ned – uden at savne noget.

Udover at skabe balance i hverdagen, kan et enklere liv også være et mere klimavenligt liv. I anledning af, at Favrskov Kommune laver ny klimaplan, kan I efter foredraget komme med gode forslag til, hvilke tiltag, der skal med i den nye klimaplan – gerne med inspiration fra Nannas råd og tips.

Arrangør: Hadsten Bibliotek

Sted: Lilleåsalen i Sløjfen, Evald Tangs Allé 45, 8370 Hadsten

Tidspunkt: Mandag d. 11. oktober kl. 19.00

Pris: 75 kr.

Tilmelding: Læs mere og bestil billetter

Danmarks Naturfredningsforening Favrskov inviterer til debatmøde om brugen af biomasse i Favrskov.

Aftenen vil både byde på oplæg og en paneldebat med repræsentanter fra fjernvarmeværkerne i kommunen, samt fra landbrug og skovbrug, der leverer biomasse i Danmark.

Der er ingen tvivl om, at mange fjernvarmeværker og private har gjort en flot og nødvendig indsats ved brug af halm, træflis og affald til en hurtig og væsentlig reduktion af fossile brændstoffer. Men vi har brug for mere viden om afbrænding af biomasse i forhold til klima, biodiversitet, jordbrug og luftforurening.

Med en fælles forståelse af problematikkerne og mulige indsatser kan vi arbejde videre mod en endnu mere bæredygtig opvarmning På mødet vil du blandt andet kunne høre Kåre Press-Kristensen fra Rådet for Grøn Omstilling give et oplæg om biomasse i fjernvarme og til privat opvarmning og høre om anvendelse af biomasse i Favrskov Kommune.
 

Arrangør: DN Favrskov

Sted: Hinnerup Bibliotek og Kulturhus

Tidspunkt: Mandag d. 11. oktober kl. 19.00-ca. 21.30

Pris: Gratis

Tilmelding: Tilmelding er ikke nødvendig. Bare duk op

---AFLYST---

Vi har desværre været nødt til at aflyse dette arrangement, men vi håber meget på at kunne afvikle det på et andet tidspunkt.

Der er mange myter om klimaet, og der er mange forskellige opfattelser af, hvad klimaændring og global opvarmning er.

Det gælder både den videnskabelige baggrund, konsekvenserne og de nødvendige tiltag for at imødegå konsekvenserne.

Med Jesper Theilgaards baggrund i at formidle vejret gennem mere end 40 år, ser han det nu som en væsentlig opgave at formidle viden om de klimaændringer, der er i gang i øjeblikket. For der skal handles nu, hvis ikke klimaændringerne skal skabe mere kaos i verden, end der allerede er.

Arrangør: Hadsten Storpastorat og Hadsten Højskole

Sted: Hadsten Højskole, Østergade 49, 8370 Hadsten

Tidspunkt: Onsdag d. 13. oktober kl. 19.00

Pris: Gratis – men husk at bestille billetter!

Tilmelding: Bestil billetter her

Vil du være med til at forme fremtidens klimaindsats i Favrskov Kommune? Denne aften kan du høre om Favrskov Kommunes arbejde med en ny klimaplan – og komme med dine bud på, hvordan fremtidens bæredygtige Favrskov skal se ud.

Samtidig er aftenen også et kick off på planlægningen af Klimauger 2022. Alle gode forslag og tanker bliver samlet ind, og alle der er interesserede, kan være med til at stå for et eller flere arrangementer til Klimauger 2022, som løber af stablen i uge 13 og 14.

Mere information følger.

Arrangør: Klima Favrskov og Favrskov Kommune

Sted: Sløjfen, Evald Tangs Allé 45, 8370 Hadsten

Tidspunkt: Torsdag d. 14. oktober kl. 19.00

Pris: Gratis

Tilmelding: Senest mandag d. 11. oktober til stlh@favrskov.dk

Kom til en hyggelig dag for hele familien, hvor vi sætter fokus på at bruge en lokal råvare, som mange af os har hjemme i baghaven. Det er både godt for klimaet, sundheden og pengepungen.

Haveselskabet står klar til at hjælpe dig med at lave lækker most. Du skal bare have dine egne æbler med – og så flasker eller lignende til hjemturen. I år vil Haveselskabet gerne have hjælp til at lægge 2.500 krokusløg i plænen ved InSide, som vi kan nyde til foråret. Billedskolen vil desuden stå for en sjov aktivitet for børnene, så kom til en aktiv formiddag i æblernes og efterårets tegn.

Du kan også finde begivenheden her.

Du kan også komme til Æbledag i Hadsten d. 22. oktober og i Hinnerup d. 23. oktober.

Sted: Hammel Bibliotek

Tidspunkt: Lørdag d. 16. oktober

Pris: Gratis

Tilmelding: Bare duk op

Kontakt

Stine Lykke Holt
Projektmedarbejder

stlh@favrskov.dk 

Mobil: 23 43 10 19