You are here

NemID

Alle personer, der er fyldt 15 år kan få udstedt et NemID. NemID kan du anvende til offentlig og privat selvbetjening på internettet

Du kan bruge NemID til offentlig og privat selvbetjening samt til at logge på og sende digitale blanketter til Favrskov Kommune.

Med NemID kan du:

  • Logge dig ind på digitale selvbetjeningsløsninger på fx. www.borger.dk, www.favrskov.dk eller www.skat.dk
  • Logge dig ind på din digitale postkasse i eBoks eller borger.dk
  • "Underskrive” og godkende i selvbetjeningsløsninger og ansøgningsskemaer, fx. når du skal melde adresseflytning
  • Sende sikre e-mails og lave digitale underskrifter på e-mails
  • Benytte netbank (din bank kobler NemID på din netbank, når banken er klar)


Læs om og bestil NemID:

NemID er kort sagt din digitale signatur. På Nemid.nu kan du læse mere og bestille dit NemID. 

Læs mere på www.nemid.nu.

Mere om NemID

  • Hvordan får jeg et NemID?

    Netbank:
    Hvis du opretter en netbank får du automatisk et NemID. Første gang du logger på netbank med dit NemID, skal du bekræfte, at du vil bruge  dit NemID til både offentlige myndigheder og private virksomheder – ellers kan du kun bruge NemID til din netbank. 


    Bestil NemID på www.nemid.nu:
    Hvis du ikke har netbank, kan du bestille NemID på www.nemid.nu. Det kræver, at du har et gyldigt dansk pas eller kørekort. 


    Få et NemID udstedt med det samme:
    Du kan få udstedt NemID i Borgerservicecentret i Hinnerup eller på ét af kommunens fire biblioteker. Du skal medbringe gyldig billedlegitimation for at bestille NemID.

  • Hvordan spærrer jeg mit nøglekort?

    Hvis du har mistanke om misbrug, eller du fx. har mistet dit nøglekort, kan du spærre dit NemID ved at:  

    • Ringe på tlf. 72 24 70 10 (hele døgnet)
       
    • Gå ind på www.nemid.nu (hele døgnet) 
       
    • Henvende dig til din bank, i Borgerservicecentret eller på ét af kommunens fire biblioteker. Du kan kun henvende dig i Borgerservicecentret eller på ét af de fire biblioteker, hvis du har NemID med offentlig digital signatur. Ved henvendelse i Borgerservicecentret eller på ét af de fire biblioteker skal du medbringe gyldig billedlegitimation
  • Kan jeg få ekstra nøglekort?

    www.nemid.nu kan du bestille op til 3 ekstra nøglekort. Hvis du har behov for flere nøglekort, kan du få udleveret op til 10 ekstra nøglekort ved personlig henvendelse i Borgerservicecentret eller på ét af kommunens fire biblioteker. Du skal vise gyldig billedlegitimation for at få udleveret ekstra nøglekort. 


    Under afsnittet ”Hvilken legitimation skal jeg medbringe?” kan du se, hvilken slags billedlegitimation der accepteres. 

  • Jeg har glemt min adgangskode, hvad gør jeg?

    Har du glemt din adgangskode, kan du: 

    • Bestille en ny midlertidig adgangskode
       
    • Henvende dig personligt i Borgerservicecentret eller på ét af kommunens fire biblioteker, hvor du kan bestille en ny midlertidig adgangskode. Du skal legitimere dig med gyldig billedlegitimation. Under afsnittet ”Hvilken legitimation skal jeg medbringe?” kan du se, hvilken slags billedlegitimation du kan tage med
  • Hvem kan få NemID?

    Du kan få NemID, der virker til offentlige og private selvbetjeningsløsninger, hvis du:

    • Er fyldt 15 år og
       
    • Har et dansk cpr-nummer
       
    • Du kan opfylde legitimationskravene


    Bemærk: Hvis du ikke har en fast adresse i folkeregistret, skal du oplyse en postadresse, som dit NemID-nøglekort kan sendes til.


    Du behøver ikke være dansk statsborger for at få NemID. Du kan også få NemID, hvis du fx. har en dansk opholdstilladelse, arbejder i Danmark eller studerer i Danmark.

    Hvis du er under 15 år eller ikke har et dansk cpr-nummer, kan du kun få NemID til netbank. Kontakt dit pengeinstitut for yderligere oplysninger.

  • Hvilken legitimation skal jeg medbringe?

    Af billedlegitimation accepteres:  

    • Nationalt kørekort af kreditkort-typen udstedt i et EU/EØS land, Grønland eller Færøerne (foldekørekort skal vises sammen med original navne-/dåbsattest)
    • Pas udstedt af offentlig myndighed i hjemland  
    • Forsvarets identitetskort (fra DK)  
    • Nato-pas  
    • Politilegitimationskort (fra DK)  
    • Opholdstilladelse med billede udstedt i Danmark
    • Asylkort, suppleret med visitationspapirer, samt cpr-dokumentation  
    • Danske Pengeinstitutters ID-kort  
    • Nationalt identitetskort med billede udstedt af offentlig myndighed i hjemland, og som kan anvendes som rejsedokument i Schengen lande

     

    Hvis du ikke er i besiddelse af billedlegitimation, skal mindst 2 af nedenstående dokumenter fremvises, og mindst ét af dem skal indeholde oplysning om CPR-nummer: 

    • Dåbs-, fødsels- eller navneattest
    • Sundhedskort (Sygesikringskort) eller bopælsattest  
    • Seneste årsopgørelse eller forskudsopgørelse fra SKAT
    • Dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse (max. tre måneder gammel)
  • Jeg har ikke fast bopæl i Danmark

    Er du dansk statsborger uden fast bopæl i Danmark, kan du få udstedt NemID med det samme ved at møde op i Borgerservicecentret eller på ét af kommunens fire biblioteker. Du skal vise dit danske pas samt et andet stykke legitimation. 


    Hvis du bestiller NemID via www.nemid.nu, skal du hente en midlertidig adgangskode hos den danske repræsentation i udlandet eller i Borgerservicecentret/Favrskov Bibliotekerne. Du skal vise dansk pas, når du henter adgangskoden. 

  • Jeg har navne- og adressebeskyttelse

    Har du navne- og adressebeskyttelse, kan du få udstedt NemID med det samme ved at møde op i Borgerservicecentret eller på ét af de fire biblioteker i kommunen. Du skal vise dit danske pas eller kørekort samt et andet stykke legitimation. 


    Hvis du bestiller NemID via www.nemid.nu, skal du hente en midlertidig adgangskode i Borgerservicecentret eller på ét af de fire biblioteker i kommunen. Du skal vise dansk pas eller kørekort, når du henter adgangskoden.

     

  • Hvad er en nøgleviser til NemID?

    En nøgleviser er et lille apparat med en knap og et display, som anvendes i stedet for nøglekortet. Med en nøgleviser får du vist en nøgle ved et tryk på en knap. Du taster nøglen samme sted, som når du taster nøglen fra nøglekortet.


    Nøgleviseren er ligesom nøglekortet personligt og passer kun til dit NemID. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på den og opbevarer den et sikkert sted.


    Du skal beholde dit nøglekort. Du får fx. brug for det:

    • Når du skal forny din NemID - ca. hvert tredje år
       
    • Hvis du mister nøgleviseren og skal spærre den


    NemID nøgleviser er et supplement til dit nøglekort. Nøgleviseren er lidt hurtigere i daglig brug i forhold til nøglekortet. Den er et tilbud til dig, der bruger mange nøgler. Bemærk, at du skal betale for at få en nøgleviser. Du kan ikke bestille eller købe en nøgleviser hos kommunen.


    Læs mere om nøgleviseren og om, hvordan du bestiller den her

  • Jeg er svagtseende eller blind

    Svagtseende: 
    Hvis du er svagtseende, kan du få nøglekort med stor skrift. Du behøver ikke at dokumentere, at du er svagtseende. Du kan få nøglekortet med stor skrift på enten www.nemid.nu eller ved henvendelse i Borgerservicecentret eller på ét af kommunens fire biblioteker. 


    Blinde:
    Hvis du er blind, kan du bestille en særlig løsning på www.nemid.nu. Du skal have et telefonnummer, som nøglekortet kan udstedes til via såkaldt ”Active Voice Respons”. 

  • Support til NemID

    NemID privatsupport: Telefon 72 24 70 50.


    Du finder flere oplysninger om support til NemID på www.nemid.nu.

Kontakt

Borgerservicecentret
Skovvej 20
8382 Hinnerup
Tlf. 89 64 10 10

Senest opdateret

02.01.2017
akl