You are here

Bestil det blå EU-sygesikringskort

Her kan du få information om det blå EU-sygesikringskort og om, hvordan du bestiller kortet

Det er Udbetaling Danmark, der varetager alle områder indenfor international social sygesikring, herunder EU-sygesikring og bestilling af det blå EU-sygesikringskort.

Det er gratis at få kortet. Du skal bestille EU-sygesikringskortet digitalt på Borger.dk og herefter vil kortet blive sendt til din adresse inden for 2-3 uger.

Når du søger om det blå EU-sygesikringskort, får du automatisk sendt et midlertidigt bevis med Digital Post, hvis du bestiller et EU-sygesikringskort på Borger.dk, og når du bor i Danmark og skal bruge kortet til ferie, studieophold under 1 år og familiebesøg.

Du kan også bestille det blå EU-sygesikringskort til din ægtefælle og dine børn under 18 år, hvis de bor på din adresse i Danmark. Børn under 18 år kan ikke selv bestille det blå sygesikringskort.

Har du spørgsmål eller problemer med den digitale selvbetjeningsløsning, kan du kontakte Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 81.

Du skal være opmærksom på, at det blå EU-sygesikringskort ikke dækker som rejsesygesikring i alle situationer. For eksempel er du ikke dækket i tilfælde af akut opstået sygdom, der kræver hjemtransport. I den situation skal du have tegnet en privat rejseforsikring.

Hvad og hvornår dækker det blå kort?

Læs mere om det blå EU-sygesikringskort her

Du skal benytte det blå EU-sygesikringskort, når du rejser til et EU-land, Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein. Det gule sundhedskort skal du stadig bruge, når du tager til lægen i Danmark. 

Når du rejser til alle andre lande end ovennævnte, dækker hverken det gule eller blå kort.

Se de konkrete regler og dækninger i det land, du planlægger at rejse til, på Borger.dk:

Kontakt

Udbetaling Danmark
International social sikring
Tlf. 70 12 80 81

Senest opdateret

02.01.2017
akl