You are here

Dårlig hørelse

Hører du dårligt? Så er du ikke alene – og der er hjælp at hente

Vidste du, at en tredjedel af alle mellem 65 og 74 år hører dårligt? Og i aldersgruppen over 75 år er det cirka halvdelen, der har dårlig hørelse. En dårlig hørelse er en naturlig del af det at blive ældre. 

Men hvis du har svært ved at høre, har du en tendens til at trække dig fra fællesskaber og sociale relationer. For at blive ved med at trives og have det godt, er det vigtigt, at du får hjælp til din hørelse, så du stadig har lyst til at deltage i fællesskaber og skabe og styrke dine relationer. Ny forskning viser også, at nedsat hørelse kan øge risikoen for demens, så der er virkelig god grund til at tage dine høreproblemer alvorligt.

Her på hjemmesiden kan du blive klogere på, hvor vigtig hørelsen er for din trivsel og sundhed. 

Du får i videoer og tekst forslag til, hvad du kan gøre – og hvem du kan kontakte, hvis du selv – eller en du kender - har nedsat hørelse.

God fornøjelse!

Hvornår har du brug for et høreapparat?

Hørecenter Midt kan måske hjælpe dig med flere høretekniske hjælpemidler:

Bliv ven med dit høreapparat

Sådan taler du bedst med en person, der hører dårligt:

Test selv din hørelse - se her, hvordan:

Test din hørelse i skemaet her

Senest opdateret

07.05.2021
toi