You are here

Harebakken

Harebakken er et socialpsykiatrisk botilbud med 17 lejligheder.

 På Harebakken giver vi friheden og pladsen til at udfolde sig. Vores udgangspunkt er, at alle mennesker er værdifulde og bevidst handlende ud fra deres egne ressourcer.

Vi støtter dig i at leve den hverdag, du ønsker, og som gør, du føler dig tryg. Du udarbejder en handleplan sammen med personalet. I den beskrives, hvilke behov for hjælp du har for at få en meningsfuld og indholdsrig hverdag. Det kunne være daglige gøremål som medicinering, indkøb, lægebesøg og besøg hos pårørende. 

Harebakkens lys og indbydende boliger er på 65 m2 og bygget som rækkehuse. I hver bolig er der køkken og stue i et, separat soveværelse og badeværelse.

Personalegruppen repræsenterer forskellige faggrupper såsom pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere.

Læs mere om Harebakken

  • Målgruppen

    Harebakken er et tilbud til voksne mennesker med alvorlige sindslidelser og/eller sociale vanskeligheder, samt yngre borgere med spiseforstyrrelser og anden selvskadende adfærd, skizofreni og udviklingsforstyrrelser.
      
     

  • Boligerne og beliggenhed

    Alle boligerne har egen indgang og en have både foran og bagved huset. Derudover er der fælles havearealer, som er til fri afbenyttelse. Der er også et fælleshus, hvor personalet er til rådighed, og hvor der vil være mulighed for socialt samvær.
     

    Boligen ligger i ca. 10 minutters afstand fra butikkerne i Hammel centrum. I byen er der også biograf og diverse spisesteder. Der er let adgang til natur, og Frijsenborgskovene ligger få minutters kørsel fra boenheden.

  • Hverdagen hos os

    På Harebakken er der mulighed for at være med i en kostordning. Ordningen kan aflaste i hverdagen, så der ikke er behov for at tænke på mad.

    Vi har ansat en kok, som er ansvarlig for frokost og aftensmad, Det er valgfrit, om du vil være med i ordningen, eller om du vil benytte dit eget køkken evt. med støtte fra personalet.

    I hverdagen tilbyder psykiatrien i Favrskov Kommune også forskellige andre sociale tilbud. Vi har blandt andet et populært musiktilbud, som vi optræder med.
     

Kontakt

Harebakken
Harebakken 2
Hammel
Tlf. 89 64 26 30
Ann Kirketerp Sørensen
Afdelingsleder
Tlf. 89 64 26 32

Senest opdateret

05.08.2019
mbdm