You are here

Omsorgstandpleje

Omsorgstandpleje er et tilbud til borgere på plejehjem og til hjemmeboende, som ikke kan benytte almindelige tandplejetilbud.

Omsorgstandplejen er for borgere, der er tilmeldt folkeregisteret i kommunen og som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud.
For at være med i ordningen skal der være tale om, at borgerens egenomsorg er så begrænset, at borgeren ikke er i stand til at benytte den almindelige praktiserende tandlæge eller tandtekniker, som har adgangsforhold, der er handicapvenlige.

En eventuel behandling tager udgangspunkt i borgerens ønsker samt en faglig vurdering, der blandt andet forholder sig til, om behandlingen er overkommelig og gavnlig for borgeren.

For at imødekomme ovenstående formål, omfatter omsorgstandplejen:

  • Regelmæssig undersøgelse af tænder, mundhule og proteser 1-2 gange årligt og derudover efter behov

  • Forebyggelse og behandling af sygdomme i tænderne og lidelser i munden samt vejledning og støtte til din daglige tandpleje

  • Undervisning og praktisk demonstration i korrekt tand- og protesepleje

Som udgangspunkt tilbydes omsorgstandplejen af Favrskov kommunale Tandpleje, og der er indgået aftale med firmaet ”Hjemmetandlægen” om, at de udfører omsorgstandplejen for en del af de borgere, der er tilknyttet ordningen.

Omsorgstandpleje udføres efter aftale med borgeren og kan foregå både i borgerens hjem eller på klinik. Brugerbetalingen i 2021 er 550 kr. for hele året, hvorefter alle nødvendige behandlinger er gratis.

Du skal kontakte Visitationen for at høre nærmere om mulighederne for omsorgstandpleje. Du kan kontakte Visitationen direkte via nedenstående kontaktoplysninger eller udfylde ansøgningsskemaet til omsorgstandpleje.

Kontakt

Visitationen
Hovvej 76
8370 Hadsten
Tlf. 89 64 25 05

 

Telefontid
Mandag til fredag: kl. 9.00-11.00

Hospitaler: 
Udskrivningstelefon
Tlf. 89 64 23 77
Mandag til torsdag kl. 9.00-14.00
Fredag kl. 9.00-12.00

Senest opdateret

13.01.2021
anoa