You are here

Uddannelsestilbud

Sundhedsplejen i Favrskov Kommune modtager både sygeplejestuderende fra Via University College og færdiguddannede sygeplejersker.
  • Tilbud 1 er rettet mod sygeplejestuderende, der ønsker at komme i klinik i sundhedsplejen
  • Tilbud 2 er henvendt til færdiguddannede sygeplejersker, der gerne vil videreuddanne sig til sundhedsplejersker

I boksen lige herunder kan du læse mere om disse to uddannelsestilbud: 

Læs mere

  • 1) Ønsker du at komme i klinik hos Sundhedsplejen?

    Den kliniske undervisning i sundhedsplejen vil give dig mulighed for at følge og observere sundhedsplejersken i forskellige arbejdsfunktioner. Du vil kun i meget begrænset omfang få udførende opgaver uddelegeret af sundhedsplejersken.

     

    De kliniske studier afvikles over én uge med 30 timers tilstedeværelse og afsluttes med afholdelse af et klinisk forudsætningskrav, som skal godkendes af en underviser og en sundhedsplejerske.

     

    Du vil blive tilknyttet to sundhedsplejersker (en småbørns- og en skolesundhedsplejerske), som du vil følge ved besøg hos børn og forældre i deres hjem, ved besøg på skoler og andre institutioner samt i sundhedsplejerskens øvrige arbejdsfunktioner.

     

    Sundhedsplejersken er ansvarlig for:

    • at udsende velkomstbrev til de studerende minimum 14 dage før det kliniske studieforløb
    • at udforme et program for det kliniske studieforløb; herunder at lave et program for, hvilke sundhedsplejersker den studerende skal følge
    • at afholde introduktion og forventningssamtale med de studerende
    • at afholde et klinisk forudsætningskrav med de studerende ved afslutningen af det kliniske studieophold
    • at godkende det kliniske studieophold

     

    Den sygeplejestuderende er ansvarlig for:

    • at deltage i de planlagte aktiviteter
    • at være teoretisk forberedt
    • at sætte sig ind i de specifikke forhold for sundhedsplejen i kommunen og lokalområdet
    • at udvise interesse og indgå i dialog med sundhedsplejersken om de sygeplejefaglige udfordringer
    • at udvise pli i forbindelse med besøg i borgernes private hjem og i anden kontakt med borgere og medarbejdere
    • at overholde tavshedspligten

     

    Godkendelsesregler:

    Sundhedsplejersken vurderer, om den studerende har udvist studieaktivitet i forhold til det ovenfor anførte.

    Godkendt/ikke godkendt studieaktivitet meddeles sygeplejerskeuddannelsen via Praktikportalen.

  • 2) Ønsker du at blive sundhedsplejerske?

    Er du sygeplejerske og vil arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til børn og unge og deres familier, så er sundhedsplejen måske noget for dig. Uddannelsen klæder dig på til et selvstændigt arbejde i kommunerne med fokus på at fremme sundhed og trivsel for gravide, spædbørn, småbørn og skolebørn.

     

    Sundhedsplejerskeuddannelsen er en specialuddannelse af 1½ års varighed svarende til 90 ECTS point - 1 års teori ved VIA University College i Aarhus og ½ år klinik i en uddannelsesstilling i en kommune. Der er uddannelsesstart hvert år pr. 1. januar – med afslutning året efter ultimo juni.

     

    Den teoretiske del er SU-berettiget (læs mere på www.su.dk), mens den kliniske del er en lønnet ansættelse i en kommune. Optagelse foregår ved først at ansøge om optagelse ved VIA University College. Uddannelsesstillinger kan søges, når man har tilsagn om optagelse fra Via University Collage, Århus.

     

Senest opdateret

13.11.2018
mbdm