Favrskov Talent

Velkommen til Favrskov Talent, der er for dig, der går i 7.-10. klasse i Favrskov, har et talent og har lyst til at udvikle dig.

Du har ild i øjnene, og du vil gerne træne - også når det er tidligt, det er mørkt, og det er koldt. Du er med andre ord motiveret og træningsparat!

Favrskov Talent arbejder tæt sammen med skolerne og klubberne for at skabe optimale betingelser, så skole og talenttræning kan kombineres. Dit skoleskema er tilrettelagt, så du har basistræning og disciplinspecifik træning to gange om ugen. Træningen varetages af dygtige og engagerede trænere, der arbejder for, at dit talent kan udfolde sig bedst muligt.

Vi har desuden sideløbende kurser og temaer, hvor du får undervisning og oplæg af eksperter inden for krop, ernæring, psykologi og skadesforebyggende træning.

Læs mere om de enkelte discipliner i Favrskov Talent her på siden.

Fodboldkamp

Som en del af Favrskov Talent får du:

  • To træninger om ugen i skoletiden, fordelt på en sportsspecifik træning og en basistræning
  • Temadage, hvor du får undervisning og oplæg af eksperter inden for eksempelvis krop, ernæring, psykologi og skadesforebyggende træning
  • Dygtige og engagerede trænere, der arbejder for, at dit talent kan udfolde sig bedst muligt
  • En plads i et stærkt talentmiljø med talenter fra flere sportsgrene
  • En dagligdag, der hænger godt sammen med træning og skole
  • Nye venner på tværs af skoler, sport og byer, der lige som dig bruger meget tid på sport

Få mere at vide om Favrskov Talent

+ Fold alle ud
- Fold alle ind

Følgende discipliner er med i Favrskov Talent:

Badminton, basketball, fodbold, E-sport, håndbold og svømning. Som udgangspunkt kan du også godt deltage, hvis du er talentfuld inden for en anden sportsgren end de nævnte.

Som en del af Favrskov Talent har du to træninger om ugen i skoletiden, fordelt på:

Følgende skoler er en del af Favrskov Talent:

  • Hadsten Skole
  • Østervangskolen
  • Hadbjerg Skole
  • Haldum-Hinnerup Skolen
  • Rønbækskolen
  • Præstemarkskolen.

NB! Hvis du er talentfuld, men går på en anden skole i kommunen, kan du godt ansøge om at blive en del af Favrskov Talent. Du skal bare være opmærksom på, at du selv skal sørge for transporten.

  • Du skal gå i 7.-10. klasse og være et talent, vurderet på dit aktuelle niveau og dit potentiale på længere sigt.
  • Du er motiveret, og du er træningsparat - også hvis du eksempelvis bliver skadet eller oplever modgang.
  • Du har et skolefagligt overskud, og din skole kan godkende din deltagelse på Favrskov Talent. Du har selv ansvaret for at følge op på evt. lektier.

Bemærk: Det er ikke en forudsætning, at du spiller i en klub i Favrskov Kommune, men skolen har et begrænset antal pladser.

Sådan foregår optagelsesproceduren

Når din skole har modtaget din ansøgning, er det op til skolen, om de på din skolefaglige baggrund kan indstille dig til Favrskov Talent. Du modtager svar på din ansøgning inden sommerferien og info om eventuelt Try Out og den videre proces.

Efter vores Try Out modtager du svar om optagelse fra din skole. Træningen i Favrskov Talent begynder onsdag 1. september 2021 og følger skolekalenderen frem til 9. klassernes sidste skoledag.

Kontakt Favrskov Talent

Talentkoordinator Thomas Møller

Mobil: 22 76 97 48

talentkoordinator@favrskov.dk

Send ikke fortrolige eller følsomme oplysninger på mail.