Introduktionskurser og brobygning på ungdomsuddannelser

Introduktionskurser i 8. klasse 

På 8. klassetrin er det obligatorisk for alle elever at deltage i henholdsvis 3 og 2 dages introduktionskursus på to forskellige ungdomsuddannelser.

Et introduktionskursus er et undervisnings- og vejledningsforløb, hvor eleven introduceres for de to valgte ungdomsuddannelser. Kurset giver indsigt i de pågældende uddannelsers indhold, de metoder der anvendes og de krav, der stilles i uddannelserne. Mindst et af forløbene skal være på en erhvervs- eller erhvervsgymnasial uddannelse.

Introduktionsforløbene finder sted i perioden februar-marts, men allerede i oktober/november vil klassen få besøg af uddannelsesvejlederen, der introducerer til ungdomsuddannelserne og tilmeldingen.

Brobygning i 9. klasse

På 9. klassetrin er det frivilligt at deltage i et brobygningsforløb for elever, der har brug for at blive mere sikre på deres valg af uddannelse.

Brobygning er et undervisnings- og vejledningsforløb, der giver indsigt i uddannelsens indhold, undervisningsmetoden og de krav, der stilles i uddannelsen.

Brobygning i 10. klasse

Brobygning i 10. klasse er obligatorisk og har til formål at støtte den unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Brobygningen er således et vejlednings- og undervisningsforløb, hvor fokus er på at styrke den unges nysgerrighed og motivation i forbindelse med valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse.

Alle 10. kl. elever skal deltage i henholdsvis to og tre dages brobygningsforløb på to forskellige ungdomsuddannelser.

De to brobygningsforløb lægger op til muligheden for både at udfordre og bekræfte de unge i deres forestående valg. Eleverne får et indblik i miljøet på de to forskellige uddannelser, samt deres forskellige faglige, sociale og personlige krav.

Kontakt

Unges Uddannelse og Job

Vesselbjergvej 18
8370 Hadsten
[email protected]

Åbningstid

Mandag: kl. 9-15
Tirsdag: kl. 9-15
Onsdag: kl. 9-15
Torsdag: kl. 9-17
Fredag: kl. 9-12