Få et overblik over projektet, og se hvor du kan parkere, mens projektet står på.

I forbindelse med opførelsen af den kommende Netto-butik på hjørnet af Vesselbjergvej og Skanderborgvej i Hadsten gennemfører Favrskov Kommune en større modernisering af parkeringspladserne i området omkring Sundhedshuset Hadsten.

Formålet med moderniseringen er at optimere udnyttelsen af arealet og at sikre en kvalitetsmæssig og visuel sammenhæng på tværs af området.

Moderniseringen påbegyndes i maj 2021 og forventes afsluttet  i april 2022.

Alternative parkeringsmuligheder

Projektet sker etapevis, så alle parkeringspladser i området omkring sundhedshuset ikke lukker ned samtidigt. Antallet af parkeringspladser vil dog være reduceret, så længe arbejdet står på.

Har du problemer med at finde en ledig plads i området, kan du med fordel benytte dig af en af følgende parkeringspladser:

  • Parkering ved Hadsten Station på Ewald Tangs Alle (120 pladser)
  • Parkering ved Fakta på Kirketorvet (73 pladser)
  • Parkering ved den gamle brandstation på Vesselbjergvej (43 pladser)
Kort over nye p-pladser ved sundhedshuset i Hadsten

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte Favrskov Kommune på trafikogveje@favrskov.dk.