Opklassificering af veje i Favrskov Kommune

En private fællesvej er en privat vej, der bruges af flere ejendomme og som er åben for offentlig trafik.

Det er grundejerne, grundejerforeningen eller vejlauget, der har ansvaret for den private fællesvej. Det er også dem, der skal vedligeholde den, så den er sikker at færdes på.

Læs mere om de forskellige vejklasser på siden her.

I Favrskov Kommune er det Teknik- og Miljøudvalget, der beslutter, hvilke veje der skal opklassificeres. Beslutningen skal være begrundet i en samlet trafikal vurdering af vejen, herunder trafikintensitet, vejens betydning for det omkringliggende vej- og stinet, vejens art og typen af færdsel på vejen.

Ifølge vejlovens § 15 kan kommunalbestyrelsen bestemme, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, hvilke bestående kommuneveje der skal flyttes, nedklassificeres eller nedlægges, jf. § 124, og hvilke private fællesveje der skal optages som kommuneveje. Beslutninger herom skal træffes på baggrund af en samlet trafikal vurdering og må ikke kun være begrundet i økonomiske forhold.

Foruden vejlovens § 15 gælder de almindelige forvaltningsretlige regler om partshøring, begrundelse og klagevejledning.

Reglerne om partshøring findes i forvaltningslovens kapitel 5. Reglerne om partshøring giver en part ret til at udtale sig om sagen, inden kommunen træffer afgørelse.

Ifølge forvaltningslovens §§ 22-24 skal en forvaltningsafgørelse være ledsaget af en begrundelse.

Ifølge forvaltningslovens § 25 skal en forvaltningsafgørelse være ledsaget af en klagevejledning.

Byrådet i Favrskov Kommune har truffet en politisk beslutning om, at det igangværende klassificeringsprojekt udelukkende omhandler opklassificering af private fælles veje. Projektet omfatter således ikke nedklassificering af offentlige veje.

Når en privat fællesvej opklassificeres, overtager kommunen drifts- og vedligeholdelsesansvaret for vejen. Herefter leverer kommunen den samme service som på det øvrige kommunale vejnet.

Drift og vedligehold:

De offentlige vejes drifts- og vedligeholdelsesbehov vurderes løbende. Hvert år udlægges der nye asfaltslidlag på nedslidte asfaltveje, grusveje afrettes og tilføres grus, fortove genoprettes, brønde udskiftes, skilte udskiftes, rabatter slås og meget mere.

Når kommunen overtager drifts- og vedligeholdelsesansvaret for en vej,  prioriteres dennes vedligeholdelsesbehov i relation til det øvrige kommunale vejnet.

Vintervedligehold:

Kommunen salter og rydder sne på offentlige veje, stier og pladser i perioden fra 15. oktober ti 15. april.

Saltning og rydning sker efter en prioritering ud fra, hvor vigtige vejene og stierne er for at få afviklet trafikken. Du kan læse mere om kommunens vintertjeneste her.

OBS: Som grundejer er det fortsat din pligt at holde fortovet rent og rydde sne på alle sider af din bolig, der grænser op til en offentlig vej, som du har adgang til. 15

Når en privat fællesvej opklassificeres, overtager kommunen drifts- og vedligeholdelsesansvaret for vejen. Det betyder, at kommunen overtager ansvaret for selve vejen, vejens fortove, rabatter samt vejens udstyr som f.eks. skilte. Kommunen overtager også ansvaret for grønne elementer placeret langs vejen.

Kommunen overtager derimod ikke ansvaret for rekreative grønne arealer. Legepladser og rekreative arealer kan ikke opklassificeres med hjemmel i vejloven.

Før en vej kan optages som offentlig, skal vejen udskilles matrikulært af ekstern landinspektør. Den endelige afgrænsning af arealet der opklassificeres afhænger af denne matrikulære udskillelse.

Når kommunen vurderer vejenes klassificering sker det på baggrund af en samlet konkret vurdering af vejens trafikale betydning. Følgende fire trafikale forhold vurderes altid: Trafikintensitet, vejen betydning for det omkringliggende vej- og stinet, vejen art og typen af færdsel.

Typen af færdsel vurderer bl.a. mængden af gennemgående færdsel herunder om vejen er færdselsmæssig forbindelsesvej til erhverv, offentlige institutioner og/eller rekreative områder som for eksempel legepladser, kulturelle seværdigheder, vandreruter, idrætsanlæg etc. Hvis en vej er forbundet til et større sammenhængende stisystem, vurderes dette også, at kunne medføre relativt store mængder gennemgående færdsel. Den ikke-motoriserede færdsel vurderes ligeledes.

Før der træffes beslutning om at opklassificere en vej, sendes der en påtænkt afgørelse i høring. Her vil alle borgere have mulighed for at afgive høringssvar.

På veje der planlægges opklassificeret vil de påtænkte afgørelser blive sendt i individuel høring hos de vejberettigede og vejejerne. Fristen for at afgive høringssvar er fire uger.

Såfremt der ønskes et højere serviceniveau end den kommunale vintervedligeholdelse, har Vejdirektoratet oplyst Favrskov Kommune, at grundejerne langs en kommunevej gerne må tilkøbe ekstra vintervedligehold ved tredjemand.

Det bemærkes, at kommunen fortsat skal levere den kommunale vintervedligeholdelse.

Vintervedligeholdelsen er nærmere beskrevet under punktet ’ Hvilken service leverer kommunen på opklassificerede veje?’

Kommunens beslutning om at opklassificere en privat fællesvej kan ikke stilles som et tilbud, som grundejere efter eget valg kan afslå.

Ifølge vejloven skal en beslutning om opklassificering af en privat fællesvej træffes af kommunen. Beslutningen skal være begrundet i en samlet trafikal vurdering. Kommunen kan ikke overlade beslutningen til grundejernes valgfrihed.

OBS: Før der træffes beslutning om at opklassificere en vej, sendes den påtænkte afgørelse i høring. Her har grundejere og vejberettigede mulighed for at afgive høringssvar, og fremhæve relevante forhold som de vurderer bør indgå i vurderingen af vejens klassificering.

Som part kan du klage over kommunens afgørelse om at opklassificere en privat fællesvej til Vejdirektoratet.

Du kan klage over de endelige afgørelser til Vejdirektoratet, Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V.

Klagen kan indsendes via Vejdirektoratets elektroniske klageblanket på borger.dk. Benyt linket eller gå ind på borger.dk – Samfund og rettigheder – Klagemuligheder – Klagemuligheder i Danmark – Klag til Vejdirektoratet over afgørelser på vejområdet.

Klagen omfatter kun retslige spørgsmål. Det vil sige Vejdirektoratet kun kan tage stilling til, om afgørelsen er lovlig, men ikke til kommunens skøn indenfor lovens rammer – undtaget ekspropriationssager og sager om handicapparkering, hvor Vejdirektoratet ligeledes kan tage stilling til skønnet.

Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af denne afgørelse, og klagen skal være modtaget i Vejdirektoratet inden udløbet af denne frist.

Afgørelsen kan kun indbringes for domstolene, hvis du har udnyttet din klagemulighed.

Såfremt du har lidt et tab ved opklassificeringen og deraf har et erstatningskrav i forbindelse med opklassificering af private fællesveje til offentlige veje, kan spørgsmålet om erstatning indbringes for taksationsmyndighederne. Reglerne om taksationsmyndighederne (taksationskommissionen og overtaksationskommissionen) fremgår af vejlovens §§ 105-122. Favrskov Kommune gør opmærksom på, at en grundejer normalt ikke lider et tab i forbindelse med en opklassificering af vejen, idet det offentlige fremadrettet står for vedligeholdelse af vejen.

Det klare udgangspunkt er, at opklassificering af private fællesveje ikke udløser erstatning, idet dispositionen ikke udløser et tab for grundejerne.

Kommunen kan ikke lovligt opkræve grundejerforeningskontingenter over skattebilletten. Der findes ingen særlovsbestemmelse, der giver en kommune adgang til at opkræve grundejerforeningskontingenter for en grundejerforening over ejendomsskattebilletten.

Når det gælder opkrævning af skatter og afgifter, gælder der et skærpet hjemmelskrav, jf. grundlovens § 43. En kommune kan derfor kun kræve skatter og afgifter direkte hos borgerne i kommunen, såfremt kommunen har direkte hjemmel i loven hertil. Da der ikke findes en hjemmel i lovgivningen, hvorefter en kommunen kan opkræve grundejerforeningskontingenter, vil en sådan opkrævning være i strid med legalitetsprincippet.

Derudover vurderes opkrævningen at kunne være i strid med kommunalfuldmagten. Og inddrivelse af kontingenterne kan volde store problemer, idet kommunen ikke har indflydelse på den underliggende foreningsretlige proces i

forbindelse med vedtagelse af kontingentet.