You are here

Omklassificering af veje

Byrådet kan beslutte at ændre private fællesveje til offentlige veje eller omvendt.

Nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje kan først ske fire år efter offentliggørelsen af byrådsbeslutningen og senest seks år efter.

Når man får overdraget en vej, skal man som grundejer være opmærksom på, at man får ansvaret for en række områder. Overdragelsen tager tid, og processen skal sikre, at vejene bliver overdraget i en acceptabel stand, og at borgerne får lov at komme med indsigelser til tilstandsrapporten. Derudover sikrer proceduren, at borgerne får tid til at indstille sig på og indrette sig efter, at de fremadrettet skal stå for vedligeholdelsen af vejen.

Her på siden kan du læse mere om processen for en nedklassificering, hvad det betyder at få overdraget en vej, og hvordan du kan være med til at oprette et vejlaug.

 

 

 

PDF icon Læs nyhedsbrev september 2016.pdf

PDF icon Læs nyhedsbrev oktober 2016.pdf

PDF icon Læs nyhedsbrev november 2016.pdf

Vil du vide mere?

  • Processen for nedklassificering

    En lovændring vedrørende nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje betyder, at der indføres nye procedurer for, hvornår og hvordan kommunerne kan overdrage offentlige veje.

    Det betyder i hovedtræk, at: 
    • Nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje først kan ske fire år efter offentliggørelsen af byrådsbeslutningen og senest seks år derefter.
       
    • En tilstandsrapport skal dokumentere, at vejen med udstyr er i god og forsvarlig stand i forhold til fremtidig trafik på vejen.
       
    • Den foreløbige udgave af tilstandsrapporten skal offentliggøres og sendes i høring hos de ejere og brugere af ejendomme, der skønnes at blive berørt af beslutningen, med en frist på mindst 12 uger til at komme med indsigelse m.v. mod rapporten.
    Indsigelserne behandles efter høringsperioden, og der skal laves en endelig tilstandsrapport, som offentliggøres og sendes til de berørte ejere og brugere. De kan klage over den endelige tilstandsrapport til transportministeren (Vejdirektoratet).
     
    Den endelige beslutning om nedklassificering kan først blive foretaget, når klagefristen er udløbet. Hvis der er klaget over tilstandsrapporten, kan det tidligst ske, når der er truffet en afgørelse i klagesagen. 
     
    Processen skal sikre, at vejene bliver overdraget i en acceptabel stand, og at borgerne får lov at komme med indsigelser til tilstandsrapporten. Derudover sikrer proceduren, at borgerne får tid til at indstille sig på og indrette sig efter, at de fremadrettet skal stå for vedligeholdelsen af vejen.
     
  • Hvad indebærer det at få overdraget en vej?

    Når man får overdraget en vej, skal man som grundejer være opmærksom på, at man får ansvaret for en række områder.

    Til vejen hører både kørebanen, kantsten, fortove, rendestensriste (afvanding), grøfter osv.
     
    Fremadrettet skal grundejerne stå for at:
    • Vedligeholde kørebanen, lappe huller, ny asfaltering osv.
    • Vedligeholde fortove, skifte knækkede fliser, omlægge fortove osv.
    • Tømme rendestensbrøndene
    • Feje kantsten
    • Feje asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede færdselsarealer
    • Fjerne affald og andet, der er særligt forurenede eller til ulempe for færdslen
    • Renholde grøfter, rendesten, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, som kan hindre vandets frie løb
    • Rydde for sne og glatførebekæmpe færdselsarealer, herunder også fortove, ved at gruse og salte. Som grundejer skal du også sørge for at rydde sne omkring brandhaner, brand- og politialarmskabe samt installationer til trafikregulering
    • Beskære træer og hække, så det ikke generer forbipasserende på fortove, rabatter og veje. 
    Ovenstående liste er ikke udtømmende, men giver et godt overblik over de opgaver, grundejeren har ansvaret for på en privat fællesvej.
     
    Der er ingen tvivl om, at den dyreste post er vedligehold af kørebanen. Der vil dog den første årrække ikke være nogen udgifter til det, da vejene skal overdrages i en stand, der sikrer, at der er en restlevetid på mindst 30 procent på vejene.

    Det vil dog være en god ide at oprette et vejlaug eller lignende, som de vejberettigede kan indbetale til, så borgerne er på forkant med udgifterne til vedligeholdelsen af vejen.
  • Hvordan opretter vi et vejlaug?

    Det kan være en stor omvæltning pludselig at stå med en vej, som man fremadrettet selv skal stå for at vedligeholde. Favrskov Kommune opfordrer grundejerne på private fællesveje til at etablere vejlaug som en effektiv organisationsform til at varetage grundejernes pligt til, at vejen er i god og forsvarlig stand.

    Et vejlaug er en sammenslutning af grundejere, der frivilligt kan gå sammen om eksempelvis at vedligeholde en privat fællesvej. Et vejlaug kan godt bestå af grundejere fra flere forskellige veje.
     
    Der findes ikke generelle retningslinjer for vejlaug, men de skal overholde den almindelige foreningsret. Det betyder blandt andet, at der skal være et sæt vedtægter, og at der holdes årlige generalforsamlinger. Vedtægterne fastsætter, hvad der gælder i vejlauget. 

    Et vejlaug er en forening. En forening oprettes ved en stiftende generalforsamling, hvor der besluttes, hvad der skal gælde for foreningen. Et stemmeflertal blandt de fremmødte bestemmer, hvordan vedtægterne skal være. Personer, der melder sig ind efter den stiftende generalforsamling, skal acceptere de gældende vedtægter.

    Et medlemskab i et vejlaug er frivilligt, medmindre andet er fastsat i et skøde eller i en lokalplan. Et vejlaug har ikke nogen kompetencer overfor grundejere, som ikke er medlem af vejlauget.
     
    Vejlaugets bestyrelse bestemmer, hvad kontingentet til vejlauget skal koste. Det kan variere, afhængigt af størrelse og aktiviteter som vejlauget skal stå for. Hvis indtægterne til vejlauget ikke kan dække de udgifter, der er forbundet med vedligeholdelsen af veje, hæfter hver enkelt grundejer for det manglende beløb.

    Vejlauget bestemmer, hvordan fordelingen af udgifter skal ske. Laet skal dog forholde sig til den gældende lovgivning, som du kan se her: Lov om private fællesveje. Hvis man ikke kan nå til enighed, går vejmyndigheden ind og bestemmer fordelingen af udgifterne. Vejmyndigheden er formelt set Favrskov Byråd, men i praksis er opgaven placeret i Trafik og Veje i Favrskov Kommune.

    Her kan du downloade  Standard vedtægter for vejlav

Kontakt

Trafik og Veje
Torvegade 7
8450 Hammel
Tlf. 89 64 10 10
 

 

Senest opdateret

05.05.2017
anoh