You are here

Corona-vaccination i Favrskov Kommune

Der inviteres nu borgere til vaccination i målgruppe 7 - det vil sige borgere over 80 år.

De ældste borgere i målgruppen bliver inviteret først. Det svarer til cirka 70.000 borgere på landsplan. Invitationerne bliver sendt til e-Boks og med brev til de borgere, der er undtaget elektronisk post.

Størstedelen af målgruppen på 85 år og derover er vaccineret, men der kan stadig være enkelte, der mangler. Når det er din tur til at skulle vaccineres, modtager du et brev fra Sundhedsstyrelsen. Borgere, der er undtaget digital post, modtager et almindeligt brev med posten.

Når du har modtaget brevet, skal du selv bestille tid til selve vaccinationen (klik på linket). Region Midtjylland vil løbende lægge ledige tider ud i takt med, at vaccinerne modtages. 

Hvis du er i målgruppen for vaccinen, og ikke selv - eller ved dine pårørendes hjælp - kan transportere dig til vaccinationscentrene, kan du få tilbudt kørsel. Det vil du få nærmere besked om fra Favrskov Kommune.

I Favrskov Kommune har vi et midlertidigt vaccinationssted på det tidligere plejecenter Skaghøj i Hammel. Det lukker ned fredag 19. marts 2021, når de sidste planlagte vaccinationer dér er blevet gennemført. Der er et fast vaccinationssted i Hammel Idrætscenter, hvor vaccinationer af borgere i Favrskov skal foregå fremadrettet - stedet åbnede 3. marts. Der er også et vaccinationscenter i Randers, som Favrskov Kommune har et tæt samarbejde med.

Venteliste til restvaccine

For at sikre at ingen vacciner går til spilde, har alle vaccinesteder i Region Midtjylland åbnet op for ventelister til rest-vacciner.

Hvis du har fået en invitation til at blive vaccineret, men endnu ikke er blevet det, kan du dagligt inden kl. 11 skrive dig op til en restvaccine fra vaccinestederne i Region Midtjylland. Samtidig skal du også kunne møde op med kort frist sidst på dagen.

Læs mere og find link til at skrive dig på ventelisten

OBS!

Hvis du endnu ikke har modtaget et brev fra Sundhedsstyrelsen, betyder det, at du endnu ikke står for tur til at blive vaccineret. Er du i tvivl om, hvornår du skal vaccineres, kan du orientere dig i Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender. 

Spørgsmål og hjælp

  • Har du generelle spørgsmål om vaccination mod COVID-19, kan du ringe til myndighedernes coronahotline på 70 20 02 33.
  • Har du spørgsmål om transport til vaccination, kan du kontakte os i Visitationen på 89 64 25 05 på hverdage mellem kl. 9 og 11.
  • Har du intet NemID og har brug for hjælp til at bestille tid til vaccination, kan du ringe på 70 23 24 15.

 

Favrskov Kommune har også oprettet CoronaKontakt Favrskov, der blandt andet kan hjælpe dig med spørgsmål om test, vaccination, NemID, e-Boks og forebyggelse af smitte.

Nummeret er: 89 64 30 30

Åbningstider:
Mandag - onsdag: 9-15
Torsdag: 9-17
Fredag: 9-12

Hvis du vil vide mere om vacciner: 

 

Se Sundhedsstyrelsens korte film 'Værd at vide om vacciner'

Læs Sundhedsstyrelsens generelle pjece om vaccination, hvor du kan få svar på mange spørgsmål

Sundhedsstyrelsen har også lavet en oversigt over vaccinationstilbuddet for at vise, at der kan gå en tid fra, at du er visiteret til du er færdigvaccineret. På siden er der også en FAQ - ofte stillede spørgsmål og svar derpå. 

 

Senest opdateret

15.03.2021
dole