You are here

Det aktive liv

Med indsatsen 'Det aktive liv' sætter Favrskov fokus på de muligheder for bevægelse, der findes på pleje- og sundhedscentrene.

At bevæge sig både fysisk og mentalt er vigtigt igennem hele livet - og det sætter vi fokus på gennem kampagnen 'Det aktive liv - Mad ud i livet. Her er det særligt Favrskovs pleje- og sundhedscentre, vi arbejder med.

Målet er blandt andet - sammen med pårørende og frivillige - at inspirere til nye og flere muligheder for bevægelse og udeliv i de nære omgivelser.

Vi sætter fokus på det aktive liv for at:

  • Få bevægelse ind i hverdagen, hvor det giver mening for den ældre borger at deltage og for at vedligeholde funktioner i hverdagen
  • Fortælle at det er godt at være fysisk og mentalt aktiv - og at alle uanset alder - har glæde af at være aktive
  • Få mere sjov og livsglæde ind i hverdagen


Og så er det aldrig for sent at gå i gang.

2019: Hold hjernen frisk - inspiration til hjerneaktiviteter

Hjernen har brug for motion

Hjernen går ikke i stå, bare fordi den bliver ældre. Men når man bliver ældre, skal man yde en større indsats for at holde hjernen frisk. Ligesom kroppen har hjernen brug for motion. Derfor skal man udfordre sin hjerne dagligt for at holde den frisk. Når man undersøger nye ting, lærer nyt og får oplevelser, man ikke er vant til, udfordrer man hjernen, samtidig med det giver mere energi.

Når man udfordrer de små grå og holder sig i fysisk form, vedligeholder man hjernens spændstighed. Samtidig nedsættes risikoen for at få sygdomme, der nedsætter hjernens funktionsevne.

De fire fokusområder i Det aktive liv – ’Hold hjernen frisk’:

Fysisk aktivitet

En krop i bevægelse styrker både musklerne, hjertet og hjernen. Derfor er bevægelse noget af det bedste, man kan gøre for sig selv. Endnu bedre er det, hvis motion og bevægelse sker sammen med andre.

Mad

Hjernen bruger særlige fedtsyrer til at danne og reparere det fedtlag, der sørger for at elektriske signaler sendes hurtigt og præcist mellem hjernecellerne. Man får de rigtige fedtsyrer fra fx fed fisk og nødder. Men også proteiner og de rigtige kulhydrater sikrer et jævnt blodsukker

Socialt samvær

Hjernen stortrives i selskab med andre. Samvær med andre mennesker har stor betydning for livskvalitet, helbred og levealder. Og uanset hvor godt man kender hinanden, kan man altid give hinanden uforudsigelige oplevelser, så hjernen holdes frisk.

Søvn

Søvn er vigtig for hjernen, men ikke fordi hjernen sover – tværtimod. Dagen igennem bliver hjernen fyldt med indtryk. Om natten, mens vi sover, har hjernen mulighed for at sortere og arkivere den information, vi har modtaget i løbet af dagen. Ny forskning tyder på, at mens vi sover fjerner hjernen affald. Hjernens rense-system er ligesom en vaskemaskine, der sættes i gang, når vi sover.

Ideer til styrketræning for hjerner

  • Sudoku – løs en sudoku sammen
  • Lav kryds og tværs sammen
  • Kortspil
  • Læsning – læs højt for hinanden
  • Skak
  • Spil andre sjove spil
  • Lyt til musik - det øger blodtilstrømningen til hjernen og aktiverer flere forskellige områder i hjernen
  • Spil musik
  • Syng sammen holder hjernen frisk
  • Tal sammen – en god diskussion holder hjernen frisk

Publikationer

Senest opdateret

31.10.2019
toi