Du skal bruge et NemID for at logge ind i din postkasse.
Alle personer over 15 år har en digital postkasse. Den er tilknyttet dit CPR-nummer og følger dig hele livet. Hvis du driver virksomhed eller forening, er postkassen tilknyttet virksomhedens eller foreningens CVR-nummer.
Nogle breve har et format som gør, at de ikke kan leveres digitalt. Derfor vil du kunne opleve at få enkelte materialer fra Favrskov Kommune som almindelig, fysisk post.
Du kan få hjælp til at komme i gang med Digital Post og få hjælp til håndtering af digital post på bibliotekerne eller i Borgerservicecentret i Hinnerup.
Hvis du skal søge om tidsubegrænset fritagelse, skal det ske ved personlig henvendelse til Borgerservicecentret, Skovvej 20 i Hinnerup.