You are here

Drikke

Vær opmærksom på at drikke, selvom du ikke er tørstig.

Nogle ældre har sværere ved at føle tørst end andre. Du skal derfor være opmærksom på at drikke, selvom du ikke er særlig tørstig. Det anbefales, at ældre drikker mindst 1½ liter om dagen. For meget vand lige inden sengetid kan dog give mange toiletbesøg i løbet af natten. 
 
En god måde at få tilstrækkeligt med væske og samtidig vigtige næringsstoffer opnår du dagligt ved at drikke et glas juice, ½ liter mager mælkeprodukt, evt. lidt kaffe/the og vand. 

En god væskebalance er vigtig, da væskeunderskud kan føre til forstoppelse og svimmelhed og derved forøget  risiko for fald.

Alkohol

  • Som ældre, skal du være særlig forsigtig med alkohol, da der skal mindre alkohol til at påvirke din krop, end du måske tidligere har været vant til. Alkohol påvirker balanceevnen, motorikken og reflekserne.
  • Alkohol kan også give svimmelhed. Det øger risikoen for at falde, når du har indtaget alkohol
  • Hvis du tager medicin er der ekstra god grund til at være forsigtig med alkohol. Kombinationen af alkohol og medicin kan både forøge og forringe medicinens effekt.

 

Vil du vide mere

Senest opdateret

05.09.2019
toi