You are here

Elmehøj i Hammel

Plejecenteret består af 35 boliger. Alle plejeboliger er handicapvenlige, har stort badeværelse, lille køkkenniche og stue.

Boligerne er fordelt på to etager med 20 boliger i stuen og 15 på 1.sal. 28 boliger er et-værelses boliger på 33-44m2, mens de sidste syv er to-værelses boliger på 48-65m2. Derudover har vi fællesarealer i form af en stor spise- og opholdstue, et lille tekøkken, vaskerum og et festlokale. I de fælles arealer kan der blandt andet findes tv, musik og Nintendo Wii. I kælder er der et depot til hver bolig samt en festsal, som man kan låne til privat formål. Festsalen bruges derudover til aktiviteter af forskellig art.

På Elmehøj har vi hver dag mange forskellige aktiviteter, som alle borgere har mulighed for at deltage i. Vi har hver uge f.eks. gymnastik, banko, sang og musik, brunch, kortspil og meget mere. Som del af det overordnede fokus er også udeliv, så vores aktiviteter finder så vidt muligt sted ude. Når der er sommer i kalenderen, har vi hver uge besøg fra frivillige, der går tur med dem, der ønsker det. I det daglige lægger vi stor vægt på det sociale samvær med og mellem borgerne. Derfor bruger vi tid på at fremme fællesspisning, da det øger både appetit og den vigtige samhørighed med andre. Det er naturligvis altid helt i orden, hvis man ønsker at pleje privatlivet i sin bolig.

Vi tilgår arbejdet med en rehabiliterende og inkluderende metode, hvor borgeren er med i et samarbejde om egen dagligdag og indhold. Det hele er med øje for de ressourcer, den enkelte har nu og passes til med tiden.

Vi arrangerer aktiviteterne på Elmehøj sammen med beboerne, bruger/pårørenderådet og medarbejderne. Vi tilbyder hver uge forskellige former for aktiviteter, og der afholdes forskellige arrangementer og fester, der knytter sig til årstiden. Hver måned udgiver vi et blad med orientering om den kommende måneds aktiviteter. Til udendørs aktiviteter er der en mindre have i stueplan samt en terrasse på 1.sal.

Modtagerkøkkenet fra Skaghøj leverer hver dag mad til Elmehøj.

Læs mere om Elmehøj

Du finder også tilsynsrapporter på Plejehjemsoversigten.

Det aktive liv

Favrskov Kommune sætter fokus på de muligheder for bevægelse, der findes på pleje- og sundhedscentrene.

Kontakt

Administrationen
Elmevej 37
Hammel
Tlf. 89 64 25 02
Birgitte Hedegaard
Gruppeleder

Senest opdateret

06.08.2019
mbdm