You are here

Hvem er de nye naboer?

Mange virksomheder flytter ind i Søften Erhverv - her er en kort gennemgang af de seneste.

Det er populært at ”bosætte” sig i Søften Erhverv. Ikke mindst for tilflyttervirksomheder, der ofte peger på, at placeringen ved E45 gør det muligt både at fastholde og tiltrække medarbejdere fra et stort opland. Siden 1. januar 2018 er flere virksomheder flyttet til Søften Erhverv – og flere er på vej. Her er en kort gennemgang af de seneste.

Sodemann Industrifjedre: Bor på Gamma 5 og forhandler fjedre til alt fra høreapparater til brokonstruktioner. Vi bød velkommen til virksomheden på side 9 i ErhvervsNyt fra november 2017.

Alex Andersen og Horticoop: Har opført fællesbyggeri på Omega 15. Alex Andersen er en transportvirksomhed, mens Horticoop forhandler alt, hvad gartnerier har brug for i arbejdet med planterne. Vi talte med virksomhederne om naboskabet i ErhvervsNyt i december 2018.

Kathrine Andersen Chokolade. Bor på Rho 12 og laver håndlavet chokolade og er netop flyttet ind.

Danish Myo Technology (DMT): Bor på Rho 14 og producerer myografer, der bruges til forskning i små blodkar. Vi bød velkommen til DMT i den seneste udgave af ErhvervsNyt fra marts 2019.

Senest opdateret

16.01.2020
krtr