You are here

Tip en skarp iværksætter

Business Region Aarhus er på jagt efter iværksættervirksomheder, der kan blive en del af morgendagens væksteventyr.

Kender du en iværksættervirksomhed med stort potentiale? Så kan du nu indstille virksomheden til Business Regions Aarhus’ iværksætterpris.

Business Region Aarhus, som Favrskov er en del af, udvælger blandt indstillingerne i alt 50 iværksættervirksomheder med et stort potentiale til at blive et af morgendagens væksteventyr.

De 50 iværksættere bliver forenet i et målrettet mentorforløb, hvor garvede erhvervsledere og kreative vanebrydere giver virksomhederne metoder og redskaber til at skabe ‘kundeoplevelser i verdensklasse’. Ved en afsluttende hyldest den 23. maj på Sostrup Slot kårer Business Region Aarhus tre iværksættervirksomheder, der hver vinder 50.000 kroner kontant til virksomheden.

Hvis du er iværksætter eller kender en iværksættervirksomhed, der kan blive en af morgendagens væksteventyr, så indstil virksomheden på businessregionaarhus.dk/events/ivaerksaetterprisen.

 

Hvad er Business Region Aarhus?

Business Region Aarhus består af de 12 kommuner Hedensted, Horsens, Skanderborg, Samsø, Odder, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Silkeborg, Favrskov, Viborg og Aarhus. Visionen er, at Business Region Aarhus er den mest toneangivende danske vækstmetropol uden for hovedstadsområdet.

Senest opdateret

14.03.2019
krtr