You are here

Slam og husdyrgødning

Læs om kontrol af gyllebeholder og regler for udbringning af slam og husdyrgødning

Via den røde selvbetjeningsknap kan du anmelde 5 eller 10 års beholderkontrol af din gyllebeholder og anmelde, hvis en eksisterende gylletank skal tages ud af drift. Hvis du logger på med NemId kan du sende anmeldelsen elektronisk

Det er også muligt at udskrive blanketterne (i pdf-format) og sende dem med post eller pr. mail til favrskov@favrskov.dk.

I fold-ud kasserne, længere nede på siden, kan du læse mere om reglerne og finde links til den relevante lovgivning på området.

Mere om slam og husdyrgødning

  • Slam

    Naturstyrelsen har kortlagt grundvands- og drikkevandsinteresser inden for områder med særlig drikkevandsinteresser samt indvindingsoplande til almene vandværker i hele landet. Kortlægningen skal danne grundlag for kommunernes indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet, men kan også anvendes til en vurdering af forureningsrisikoen ved udbringning af slam og andre affaldsstoffer på arealer i kommunerne.

    Efter at have modtaget kortlægningen har Favrskov Kommune besluttet, at udbringning af slam, og andre organiske affaldsprodukter, som udgangspunkt ikke vil blive tilladt i de områder, som falder sammen med 300 meters zonerne til almene vandværkers indvindingsboringer og indenfor indvindingsoplandet til vandværkerne.

    Beslutningen er baseret på en vurdering af, at affaldsprodukter der udbringes indenfor indvindingsoplande, udgør en potentiel risiko for forurening af det drikkevand, som tilhører kommunens vandværker. Der vil blive foretaget en konkret vurdering af boringernes sårbarhed i hvert enkelt tilfælde.

    Favrskov Kommune har hjemmel til at forbyde udbringning af slam og andre organiske affaldsprodukter i ovennævnte områder. Der kan efter § 28 stk. 2 i slambekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1001 af 27. juni 2018), efter en konkret vurdering udstedes forbud mod udbringning af slam. Et evt. forbud kan ikke påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

     

    Favrskov kommunes beslutning om praksisændring kan ses her.

     

     
  • Regler for udbringning af husdyrgødning

    Reglerne gælder for husdyrbrug og dyrehold med mere end 3 dyreenheder.
     
    Der er blandt andet ikke tilladt at udbringe husdyrgødning (gylle):
    • på lørdage og søn- og helligdage
    • på arealer der ligger nærmere end 200 meter fra byzone og sommerhusområder
    • ​på områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål​


    Flydende og fast husdyrgødning skal på sort jord og  græsmarker; udbringes ved slangeudlægning, nedfældning eller lignende.

    Flydende og fast husdyrgødning der udbringesubevoksede arealer, skal nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer efter udbringning.
     
    Husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må ikke udbringes på en måde og på arealer, hvor der er fare for, at gødningen, ensilagesaften eller spildevandet strømmer til søer eller vandløb, herunder dræn, ved tøbrud eller regnskyl.
     
    Flydende husdyrgødning må ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6 grader ned mod vandløb, søer over 100 m².
  • Forbud mod udbringning af husdyrgødning om vinteren

    Som hovedregel er der forbud mod at udbringe flydende husdyrgødning fra 1. oktober til 1. februar, og fast husdyrgødning fra 15. november til 1. februar.
     
    I februar og marts kan der stadig være sne og frost i jorden, og der er derfor ekstra stor risiko for, at flydende husdyrgødning kan strømme til vandløb og søer, når det begynder at tø.

    På sådanne arealer er det derfor ikke tilladt at udbringe flydende husdyrgødning, før sneen er væk, og jorden er frostfri i mindst 15 cm dybde. Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen.
     
    Udbringning af flydende husdyrgødning på frossen jord øger risikoen for en forurening af vandmiljøet, men giver også meget dårligere udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødningen. 
     
    Er din gyllebeholder fyldt, og det derfor er nødvendigt at tømme beholderen, er det en god idé at forsøge at fordele gyllen til landbrug med ledig kapacitet.

    I strenge vintre er der fx landboforeninger, der har været behjælpelige med at formidle kontakten mellem landbrug med ledig beholderkapacitet og landbrug med mangel på samme.
     
    Er uheldet ude og gylle løber i søer eller vandløb, skal kommunen og/eller beredskabet straks underrettes, således at skaden kan minimeres mest muligt.
  • Gylleuheld

    Ring 1 - 1 - 2 og fortæl så præcist som muligt om ulykken:

    • Hvor ulykken er sket
    • Hvor stor mængde, der anslås at være løbet ud
    • Hvor ser det ud til, at gyllen løber hen (bæk, grøft, bassin eller lignende).
  • 5 og 10 års kontrol af beholdere til flydende husdyrgødning (gylletanke)

    Link til anmeldelse af 5 og 10 års kontrol kan du finde via den røde selvbetjeningsknap øverst på siden. Blanketterne kan også skrives ud og indsendes med post eller pr. mail.​ 

    10 års beholderkontrol
    I lovgivningen er der krav om at beholdere til flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand (gælder ikke for husspildevand) på over 100 m3 skal kontrolleres hvert 10 år.
    Kravet om kontrol omfatter også beholdere, som benyttes til opbevaring af affaldsprodukter til jordbrugsformål i henhold til slambekendtgørelsen.

    5 års beholderkontrol
    Hvis beholderen til husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand  har en kapacitet på 100 m3 og derover  skal den kontrolleres hver 5 år, hvis den ligger indenfor 100 m fra:
    • åbne vandløb
    • regelmæssige vandførende grøfter
    • søer over 100 m2.
    Beholderen skal desuden være udstyret med alarmsystem hvis den ligger indenfor ovennævnte punkter.
    Hvis terrænet tilmed hælder mere end 6 grader omkring beholderen, skal der etableres en barriere omkring den.

    Ekstra kontrol
    Kommunen kan stille krav om at beholdere skal kontrolleres, hvis der er begrundet tvivl om beholderens styrke og tæthed.
    Kommunen kan også kræve en beholder kontrolleret hvis dens alder ikke kan dokumenteres, og beholderen efter kommunens mening er mere end 10 år gammel.
    Det er brugeren af en beholder, der betaler og har ansvaret for, at beholderkontrollen bliver udført i henhold til lovens bestemmelser.

    Beholderkontrollen skal udføres af en autoriseret kontrollant, der vurderer beholderens stand, tæthed og styrke. Beholderkontrollen iværksættes ved, at brugeren af beholderen sender en anmodning til kontrollanten, som sender en kopi af anmodningen til Favrskov Kommune. 
     
    På www.beholderkontrol.dk kan du læse mere om kontrol med beholdere til flydende husdyrgødning, samt finde en liste over autoriserede kontrollanter.
     
    Benyttes beholderen ikke længere, er det muligt at blive fritaget for beholderkontrollen. Det kræver dog, at beholderen skal gøres uanvendelig til opbevaring af husdyrgødning. Derudover skal du indsende en erklæring til Favrskov Kommune om, at beholderen ikke længere indgår i driften. 
     
     
     
  • Dispensationer for kørsel med gyllekøretøjer 2019

Kontakt

Teknik og Miljø
Torvegade 7
8450 Hammel
Tlf. 89 64 10 10

Senest opdateret

10.05.2019
anoh