You are here

Nu kan virksomheder i Favrskov få udskudt ejendomsskat

Virksomhederne i Favrskov får nu mulighed for at udskyde indbetalingen af ejendomsskatten.

Med henblik på at hjælpe de lokale virksomheder i kommunen i forbindelse med coronakrisen kan virksomhederne nu få udsættelse af betalingen af 2. rate af ejendomsskatten (grundskyld).

Der er tale om et tilbud til alle virksomheder, der fx er presset på likviditeten eller på anden måde kan have fordel af at udskyde indbetalingen af ejendomsskatten.

Udsættelsen betyder, at der i stedet laves en aftale mellem virksomheden og kommunen om en afdragsordning for betalingen i løbet af efteråret 2020. Alternativt kan hele beløbet for 2. rate betales inden den 30. december 2020.

Virksomheder, der ønsker en udsættelse af betaling af 2. rate af ejendomsskatten i 2020, kan kontakte Favrskov Kommune inden 20. august 2020 på:

E-mail: opkraevningen@favrskov.dk

Telefon: 8964 6327

Senest opdateret

29.04.2020
krtr