You are here

Gode øvelser

Her er nogle rigtig gode øvelser, som du kan lave hver dag, og som mindsker din risiko for fald.

Alle øvelser laves i ca. 45 sek. og 3 sæt i alt. Hold en kort pause mellem hvert sæt. Tiden tilpasser du efter dit niveau - du skal kunne mærke, at du bliver træt i kroppen.

1. Sidde og rejse sig

Sid på en stol med ryggen fri af ryglænet. Sæt fødderne på gulvet lidt inde under stolen. Rejs dig helt op og sæt dig ned uden at støtte med armene, hvis det er muligt.

Du kan gøre øvelsen:

  • Lettere ved at bruge armlæn eller en højere stol.
  • Sværere ved at rejse sig hurtigt, og sætte sig langsomt ned.

Gode øvelser - 1. Sidde og rejse sig

 

2. Gå på line

Lav eller forestil dig en line på gulvet. Gå fremad med små skridt, uden at træde ved siden af linen. Fødderne skal pege ret frem.

Du kan gøre øvelsen:

  • Lettere ved at lave øvelsen i nærheden af en væg eller andet du kan støtte dig til.
  • Sværere ved at kigge fra side til side mens du går.

Gode øvelser - 2. Gå på line

 

3. Høje knæløft og løft af arme

Støt dig til en stol eller lignende. Hold nakken neutral og blikket fremover. Løft det ene ben og armen på modsatte side samtidigt op i en jævn bevægelse. Gentag skiftevis på højre og venstre side.

Du kan gøre øvelsen:

  • Lettere ved kun at bruge benene eller kun armene
  • Sværere ved at stå i det fri uden støtte.

Gode øvelser - 3. Høje knæløft og løft af arme

 

4. Gå på tæer og andre ‘gakkede gangarter’

Gå fremad på tæer med hænderne i siden. Øvrige gangarter: gå på hæle, gå kryds gang, gå i otte taller, gå baglæns, gå med lange skridt og gå sidelæns.

Du kan gøre øvelsen:

  • Lettere ved at lave øvelsen i nærheden af en væg eller andet du kan støtte dig til.
  • Sværere ved at gå på forskelligt underlag fx i haven eller i skoven.

Gakkede gangarter

 

 

Vil du vide mere

Senest opdateret

06.11.2019
toi