You are here

- Hold fast i anlægskonferencen

Der var flot fremmøde på Anlægskonference 2018, hvor Favrskov Kommunes kommende bygge- og anlægsprojekter blev præsenteret.

I 2019 udbyder Favrskov Kommune ombygningen af administrationsbygningen i Hadsten – et projekt til cirka 21 millioner kroner. Men hvordan kommer man i betragtning til sådan en opgave, hvis man er en lokal byggevirksomhed? Det gør man ved at skrive sig op i kommunens leverandørregister.

- Mange kender registret i forvejen, men hvis ikke man gør, så er anlægskonferencen en god reminder om, at man kan gå hjem og tilmelde sig, så man kan byde ind på de kommunale projekter, siger Tina Grangaard, der repræsenterer Dansk Byggeris lokalafdeling i Bjerringbro.

Læs mere om og tilmeld dig leverandørregistret her

Hun ser den årlige anlægskonference som en god mulighed for at danne sig et overblik over Favrskovs kommende byggeprojekter, og hvordan man kommer i betragtning til at kunne byde ind på dem.

- Det er rart med en samlet gennemgang én gang om året. Det er dejligt at se, at der er interesse for at høre om byggeriet, selv om mange har rigtig travlt for tiden. Det er et arrangement, vi skal holde fast i, siger Tina Grangaard.

Borgmester Nils Borring bød velkommen på dagen, og han ser anlægskonferencen som en mulighed for at synliggøre, at Favrskov Kommune gerne vil være en god og ukompliceret samarbejdspartner for bygge- og anlægsvirksomhederne.

- På konferencen var jeg glad for at høre, at virksomhederne er glade for, at de nu kan komme af med byggeaffaldet i andre kommuner i stedet for at fragte det med tilbage til Favrskov. Det er et af resultaterne af samarbejdet i Business Region Aarhus, hvor vi sammen med andre kommuner arbejder på at skabe gode rammer for erhvervslivet, siger Nils Borring.

Læs også: Nils Borring: Flot at virksomhederne tager ansvar for at få folk i job

Senest opdateret

11.12.2018
krtr