Favrskov Kommune og Dansk Industri inviterer områdets håndværks-, bygge- og anlægsvirksomheder til en konference om det kommende års projekter i Favrskov Kommune.

Byrådet har i oktober vedtaget et budget for 2022, der lægger op til et spændende år på bygge- og anlægsfronten.

Vi håber, at det vil vække interesse hos vore lokale håndværksvirksomheder og rådgivere.

Anlægskonferencen holdes i Kulturhuset Inside, Dalvej 1, Hammel i Store Sal mandag 6. december 2021 fra kl. 16.00 til 18.00.

På konferencen vil Dansk Industri orientere om aktuelt nyt, og Favrskov Kommune og Favrskov Forsyning vil præsentere aktuelle planer, projekter og andre nye tiltag.

Der vil være følgende indslag på konferencen (ca. tider):

  • Kl. 16.00 Velkomst v. borgmester Nils Borring Orientering om Favrskov Kommunes budget 2022-2025
  • Kl. 16.15 Nyt fra DI Byggeri v. Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen
  • Kl. 16.45 Kloge hænder - skole/virksomhedssamarbejde v. Pædagogisk konsulent Birthe Bitsch Mogensen
     
  • Kl. 17.00 Pause med sandwich, øl og vand
     
  • Kl. 17.15 Kommende bygge- og renoveringsprojekter v. Afdelingsleder for Ejendomscentret, Michael Ertmann
  • Kl. 17.30 Vej-, sti- og byggemodningsprojekter v. Afdelingsleder for Trafik og Veje, Niels Christian Laustsen
  • Kl. 17.40 Sanering og private byggemodninger v. Udviklingschef i Favrskov Forsyning, Lone Bejder
  • Kl. 17.50 Spørgsmål og afslutning v. borgmester Nils Borring

Af hensyn til det praktiske arrangement bedes man tilmelde sig mødet senest torsdag d. 2. december 2021.

Du kan tilmelde dig enten på mail: mmat@favrskov.dk eller på telefon til Mette Juul Mathiassen på 89 64 53 10.

Venlig hilsen

Claus Vind Andersen
Chef for Trafik og Ejendomme

Corona-info

I Favrskov Kommune følger vi udviklingen i Corona-situationen tæt og overholder Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Derfor kan du trygt tilmelde dig vores arrangementer. Skulle Corona-situationen ændre sig, er det muligt, at konferencen afholdes digitalt eller flyttes til et andet tidspunkt. Vi har ikke krav om corona-pas til anlægskonferencen. Vi opfordrer dog til, at deltagere lader sig teste - især de ikke-vaccinerede deltagere.