You are here

Få gode oplevelser med klippekortet

Regeringen har besluttet, at alle beboere på plejecentre i Danmark skal have et klippekort.

Hvis du vælger at deltage i klippekortsordningen, er der rigtig mange muligheder. Du kan eksempelvis samle fire klip sammen, så du har to timer til en bestemt oplevelse eller aktivitet. Eller du kan vælge at bruge dit klippekort sammen med andre beboere, så I sammen har mere tid til eksempelvis en indkøbstur. 

Du får udleveret et fysisk klippekort med fire klip og plads til at skrive, hvad du har brugt tiden på. Så kan du holde øje med, hvad du har lavet, og hvor mange klip du har tilbage. Når det er udfyldt, scanner personalet det ind til optælling. Som altid, når vi udfører ydelser hos kommunens borgere, så skal arbejdsmiljølovgivningen overholdes.

Eksempler på oplevelser og aktiviteter, du kan få følgeskab til: 

  • Hyggestunder, museer, teater, biograf, forlystelsesparker, naturområder, restaurations- og cafebesøg, ballonture, udflugter, svømning, gåture eller lignende.
  • Hjælp til spiseklub/madlavning.
  • Familiebesøg, fødselsdage, barnedåb, konfirmationer, bryllupper, begravelser og ture på kirkegården og lignende. 
  • Tandlæge, frisør, fodterapeut, optiker, læge og speciallæge, alternative behandlere, sportsbegivenheder, kunstudstillinger, biograf, foredrag m.m.
  • Hjælp til indkøb i dagligvarebutikker, specialbutikker, storcentre eller tilberedning af lettere anretninger/bagværk eller lignende, hvis du ønsker at invitere gæster til kaffebesøg. 


Du kan også bruge klippekortet til opgaver, der ikke er en del af den personlige pleje og praktisk hjælp: 

  • Rulle hår op på curler efter bad .
  • Fodbade, stryge tøj, vaske gardiner, pudse sølv- eller kobbertøj, oprydning i skabe, ekstra rengøring m.m.
  • En tæt og omsorgsfuld stund med en af vores medarbejdere på plejecentret.
  • Underholdning som diverse spil og leg, se fjernsyn sammen, oplæsning, musikevents, mandeklub, kvindeklub (Ladys night), kortspil, cykeltur, wellnessaften m.v.

Transport og øvrige udgifter

  • Transport og øvrige udgifter

    Du skal være opmærksom på, at der ikke følger nogle penge med klippekortet. Så hvis der eksempelvis skal betales entre eller transport til aktiviteten, skal du selv betale både for dig selv og din hjælper.

Senest opdateret

09.05.2017
toi