You are here

MestringsKompasset

Forældre til børn mellem 2 og 12 år kan deltage i tre gratis temaeftermiddage.

Favrskov Kommune tilbyder i foråret og i efteråret tre temaeftermiddage, hvor forældre til børn med funktionsnedsættelse kan rette fokus på børnenes kompetencer og det positive forældreskab. Funktionsnedsættelsen kan eksempelvis være autisme, ADHD, epilepsi eller en erhvervet hjerneskade.

Det er gratis at deltage, og to psykologer og en familiebehandler giver forskellige oplæg om, hvordan I som forældre kan forstå og håndtere jeres families udfordringer og vilkår.

Begge forældre kan deltage, men det er også muligt, at kun den ene deltager sammen med en fra familiens netværk.

Børnene skal være mellem 2 og 12 år.

Seminaret foregår i en af kommunens kulturhuse to gange årligt. Der er ingen tilmelding, og det er gratis.

Tid og sted annonceres på Facebook, her på hjemmesiden, og det bliver også slået op på institutionernes og skolernes portaler.

Senest opdateret

09.09.2021
Anonymous