You are here

Attraktiv sokkelgrund til dagligvarebutik i udbud

Favrskov Kommune udbyder nu en centralt beliggende sokkelgrund i Hadsten til opførelse af 1.200 m2 dagligvarebutik.

Sokkelgrunden har en attraktiv beliggenhed i krydset ved Vesselbjergvej og Skanderborgvej i Hadsten - tæt ved byens centrum, togstation og en række uddannelsesinstitutioner.

Der kan forventes synergi med ”Sundhedshuset Hadsten”, som dagligvarebutikken får parkeringsfællesskab med. Til sokkelgrunden hører en brugsret til det fælles parkeringsområde, der i øvrigt omlægges og forskønnes i forbindelse med udstykning af området.

Sokkelgrunden udbydes til en mindstepris på 7 mio. kr. ekskl. moms og ekskl. alle tilslutningsbidrag.

Sokkelgrunden var udbudt til salg i begyndelsen af maj. Det oprindelige udbud er dog aflyst, da der nu udarbejdet et opdateret gældende udbudsmateriale af 20. maj 2020. Den nye frist for at indsende købstilbud er 24. juni 2020.

Læs mere på flyttilfavrskov.dk/vesselbjergvej

Dato: 20. maj 2020

Senest opdateret:

20. maj 2020