Åbent Hus: Grønne virksomheder byder indenfor

29.09.2021
Vindmøller, huse og fabrik

Til Klimauger 2021 inviterer en række virksomheder indenfor og fortæller om deres arbejde med grøn omstilling. Her kan du få et overblik over arrangementerne.

EC POWER  – Bæredygtige kraftvarmeværker

EC POWER A/S i Hinnerup udvikler og producerer energioptimerede mini-kraftvarmeanlæg, der producerer både elektricitet og varme. EC POWER leverer anlæg til hele verden og er markedsledende indenfor sit segment. Et konstant forsknings- og udviklingsarbejde gør, at virksomheden kan levere en af markedets mest energieffektive og klimavenlige energiproduktionsløsninger.

Bæredygtighed og den grønne omstilling fylder meget – også hos EC POWER. Kom og hør, hvilken rolle EC POWERs produkter spiller i forhold til sektorkobling og et grønnere gasnetværk, herunder udnyttelse af biogas til opvarmning og elproduktion.

Arrangør: EC Power

Sted: EC Power, Samsøvej 25, 8230 Hinnerup

Tidspunkt: Onsdag d. 6. oktober kl. 16.00-17.00.

Pris: Gratis

Tilmelding: Senest 4. oktober til sales@ecpower.dk

Hinnerup Fjernvarme – Forbrugerejet fjernvarme

Hos Hinnerup Fjernvarme kan man få et indblik i, hvordan de laver fjernvarme ud af lokalproduceret halm.

Medarbejdere står klar til at vise rundt på halmanlægget, hvor der produceres ca. 75% af varmen til forsyningsområdet. Halmanlægget er bygget i 2018 og lever op til de nyeste krav for røggassen, som kommer til at gælde fra 2025.

Alt varmen, som distribueres til forbrugerne, er produceret på certificeret, bæredygtig biomasse eller overskudsvarme.

Hinnerup Fjernvarme er ejet af de tilsluttede forbrugere, og skal derfor naturligvis være med i front, når der tænkes på klima og CO2-reduktion.

Kom for at se og høre, hvad Hinnerup Fjernvarme gør på et lokalt, forbrugerejet fjernvarmeværk.

Arrangør: Hinnerup Fjernvarme

Sted: Hinnerup Fjernvarme, Fanøvej 15, 8382 Hinnerup

Tidspunkt: Torsdag d. 7. oktober kl. 16.00-18.00

Pris: Gratis

Tilmelding: info@hinnerupfjernvarme.dk eller på telefon 86985340 senest onsdag d. 6. oktober

SolarVenti – Grøn ventilation

Kom til åbent hus og bliv klogere på bæredygtig ventilation af alt fra kældre til lagerbygninger. SolarVenti er soldrevet ventilation, der affugter, fjerner lugt og skaber et naturligt sundt indeklima. Året rundt sender et SolarVenti-anlæg frisk, iltet og filtreret luft ind i huset og transporterer fugtig luft ud igen. Solen driver anlægget helt gratis og leverer samtidig et positivt tilskud til klodens CO2-regnskab. Bliv klogere på bæredygtig ventilation og sundt indeklima for både private og erhverv på solarventi.dk.

Arrangør: SolarVenti

Sted: SolarVenti, Fabriksvej 8, 8881 Thorsø

Tidspunkt: Fredag d. 8. oktober kl. 13.00-15.00

Pris: Gratis

Tilmelding: På mail til obs@solarventi.dk senest 6. oktober

Skal jeres virksomhed være med?

Vil jeres virksomhed tage del i bæredygtige projekter Favrskov, så meld jer til stormøde om klima og bæredygtighed d. 14. oktober.

Læs mere og se hele programmet for Klimauger 2021 på Klima Favrskovs facebookside eller www.favrskov.dk/klimauger