You are here

Bibliotekerne i Favrskov åbner for aflevering og udlån

  • Fra mandag 18. maj 2020 er bibliotekerne igen åbne.

    Fra mandag 18. maj 2020 er bibliotekerne igen åbne.

Favrskov Bibliotekerne åbner igen mandag 18. maj, men i første omgang kun for aflevering og lån af materialer.

Bibliotekerne i Favrskov kan igen åbne dørene 18. maj, så det bliver muligt for borgerne at aflevere og låne bøger, film, magasiner og andre materialer. Men det vil være et anderledes bibliotek, der møder borgerne, end det, de er vant til. Folketingets partier har vedtaget, at bibliotekerne alene må åbne for aflevering og lån af materialer og dermed med begrænset service. Det vil derfor ikke være muligt at opholde sig på biblioteket i længere tid, så der er ikke adgang til at læse aviser, benytte pc’er, kopimaskine, læsepladser eller legeområde eller at deltage i arrangementer. Det selvbetjente bibliotek er forsat lukket, og der er endnu ikke mulighed for at få hjælp til borgerservice.

Rigtig mange af bibliotekernes materialer er lånt ud til borgerne lige nu, og nu får man mulighed for at aflevere disse tilbage og at sikre sig nye forsyninger. Der er mulighed for at aflevere helt indtil 29. maj, uden at der pålægges gebyr. Samtidig har bibliotekerne udvidet åbningstiden de første to åbningsuger, så der er god tid til at komme forbi.

Bibliotekerne i Favrskov følger naturligvis myndighedernes retningslinjer, og opfordrer til, at alle besøgende følger anvisningerne om at holde afstand og god håndhygiejne, så det er trygt at komme på biblioteket. Bibliotekerne vil være indrettet på en måde, så det er lettere at holde god afstand til hinanden.

Find mere information om Favrskov Bibliotekernes genåbning. 

Dato: 15. maj 2020

Senest opdateret:

15. maj 2020