You are here

Byrådsmøde foregår via Skype

På grund af den aktuelle corona-situation bliver byrådsmødet i næste uge i Favrskov Kommune afviklet som et Skype-møde.

Tirsdag 24. marts 2020 kl. 19 er der byrådsmøde, og det afvikles som et digitalt møde via Skype, som er et system til videomøder over internettet. Statsministeren meldte 16. marts 2020 ud, at man kun må mødes max ti personer ad gangen. Det medfører, at byrådsmødet ikke kan afholdes som vanligt i byrådssalen i Hammel, idet byrådet har 25 medlemmer. Herudover plejer direktionen samt et par øvrige tilhørere at overvære møderne.

Byrådsmøderne skal være tilgængelige for offentligheden, så derfor har forvaltningen arbejdet på at finde en alternativ måde at afvikle mødet på. På tirsdag foregår byrådsmødet derfor via Skype, hvor byrådsmedlemmerne har mulighed for at deltage i mødet fra computeren hjemmefra. Da byrådsmødet foregår digitalt, er byrådets spørgetid aflyst.

Byrådsmødet kan ses her: www.kommune-tv.dk

Se dagsordenen til byrådsmødet.

Dato: 19. marts 2020

Senest opdateret:

19. marts 2020